Inspirerende Fredag: Relationen, pædagogikken og de helt små børn i vuggestuerne

Inspirerende fredag  i Frie Børnehaver og Fritidshjem - foråret 2012

Frie Børnehaver og fritidshjem inviterer ledere, pædagoger, og medhjælpere til oplæg og foredrag den sidste fredag i hver måned fra kl. 9-12. Arrangementerne afholdes i Frie Børnehaver og fritidshjem lokaler i Klerkegade 10B, 1308 København K

Arrangementet vil skifte i tema og indhold men prisen er altid 250,- kr. incl. morgenmad. Arrangementerne gennemføres ved min. 15 tilmeldte deltagere. Tilmeldingen er bindende.

Oplægsrække

Fredag d. 24. februar:  Børns trivsel et pejlemærke for arbejdet med læring, dokumentation og evaluering

ved Unni Lind, cand.mag. i pædagogik, socialpædagog og specialkonsulent i Frie Børnehaver og Fritidshjem, aktuel med bogen ”Blommen i ægget” udgivet på Dafolo.

Unni Lind retter blikket mod børns trivsel i dagtilbud og det pædagogiske arbejde. Arbejdet med børns læring, forebyggelse, dokumentation og evaluering er centrale opgaver i dagtilbuddene i dag. Arbejde med afsæt i trivsel giver en forståelsesramme og fokus for dette arbejde. Oplægget vil veksle mellem teoretiske indput, cases og konkrete bud på hvordan man kan arbejde med trivsel ift. Læring, dokumentation og evaluering.

Fredag d. 30. marts: Børn og kunst

ved Britta Johanson, billedkunstner og forfatter. Aktuel med bogen  ”Kunst uden penge- billedkunst med børn” udgivet på Frydenlund.

Britta Johanson vil sætte fokus på hvad skal børnene præsenteres for i børnehave og fritidshjem. Spændet går fra  eksperimenterende kunstnerisk arbejde, konkret farvelære og forskellige materialer, succesbilleder, større fælles udsmykninger til  hobby/beskæftigelse/ underholdning / farvelægning og øvelser.

Oplægget vil koble til konkrete eksempler, ideer og fif, og den voksnes rolle i disse aktiviteter.  Til oplægget vil der bliver arbejdet med at ”notat”  fotografere , og hver deltager bedes derfor medbringer et kamera.

Fredag d. 27. april: Film workshop med fokus på børnhave og fritidshjemsbørn

ved Rikke Hallund, animationsfilminstruktør. Uddannet fra den danske filmskole.

Rikke Hallund vil vise film og snakke om de projekter hun har lavet i børnehave-sammenhæng , og derefter vil der være mulighed for at prøve filmmediet. Der arbejdes med at lave collager af forskellige objekter på nogle plader. Og herefter afprøve at animere dem eller fotografere dem. Medbring små ting til brug i forbindelse med collage: små figurer, små genstande….

Fredag d. 25. maj: Relationen, pædagogikken og de helt små børn i vuggestuerne

ved Ole Henrik Hansen, Pædagog og PhD-follow.

Ole Henrik Hansens oplæg tager afsæt i hans aktuelle forskning blandt vuggestue børn. Han har undersøgt de intersubjektive vilkår for børns sprogudvikling  og den relation og sammenhæng det  foregår i. På baggrund af dette forholder han sig til pædagogikken og den måde det pædagogiske arbejde tilrettelægges på i det konkrete dagtilbud.

Tilmeld din nu:Film workshop med fokus på børnhave og fritidshjemsbørn-herunder

Tilmelding

Tilmeldingsfristen er overskredet og det er ikke længere muligt at tilmelde sig arrangementet.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte info@frie.dk.

Fakta

Dato:

25. maj 2012

Tidspunkt:

09:00 - 12:00

Sted:

Frie Børnehaver og Fritidshjem
Klerkegade 10 B, 1308 København K

Tilmelding:

Tilmeldingsfristen er overskredet

Forplejning:

Der vil være morgenmad

Underviser:

Ole Henrik Hansen

Pris:

250 kr. tilmeldingen er bindende

Kontakt

Unni Lind

« Se alle arrangementer