Det Eksplosive Barn
Anmeldelse af en bog med en ny metode til at forstå, hjælpe og opdrage børn der let bliver frustrerede og er kronisk ufleksible.
Af cand.psych. Martin Suwalski, psykolog i Frie Børnehaver og Fritidshjem.Jeg fik anbefalet denne bog lige før sommerferien af en mor til en tiårig dreng, der siden han var tre år gammel har haft rigtig mange konflikter med omgivelserne. Konflikter som ofte syntes svært forståelige og overflødige. Bogen giver både gode forklaringer oglevende beskrivelser af et opslidende problem. Bogen anviser til og med løsninger, der ligger tæt på den danske anerkendende opdragelsestradition, som den er beskrevet af blandt andet Jesper Juhl.
Bogen giver ikke nogen nemme og hurtige løsninger, men jeg er sikker på, at en anvendelse af de i bogen beskrevne metoder vil kunne mindske antallet af alvorlige raseri udbrud hos de børn, der er alvorligt plaget af det. Læsere uden forudsætninger vil måske have besvær med at forstå nogle dele af bogen, da den er skrevet på et højt fagligt niveau, men da den er skrevet i et godt sprog og med mange gode eksempler vil de fleste have fornøjelse af at læse den. Jeg har derfor anbefalet bogen til såvel pædagoger som forældre, der har kontakt med et barn, der har problemer med voldsomme raseriudbrud.
Forfatteren
Forfatteren Ross W. Greene er p.hd. og underviser på Harvard Medical School. Han er forfatter til flere bøger og grundlægger af et institut for samarbejdsbaseret problemløsning. Ross W. Greene holdt i 2005 en konference for ADHD foreningen i Danmark, og har holdt 2. september 2009 et oplæg på en konference på Videnscenter for Autisme. Jeg nævner det for at understrege at Ross W. Greene ikke kun er relevant for en snæver diagnosegruppe, men er relevant i forhold til alle børn som er ufleksible og nemt bliver frustrerede, diagnoser eller ej.
Ross W. Greene tager udgangspunkt i den nyere forskning om udvikling af mentale færdigheder.
Målgruppen
Bogen er primært rettet mod forældre til børn, der har mange sammenstød med deres barn fordi barnet har kort lunte og har svært ved at gøre som der bliver sagt. Men bogen er afgjort også relevant, hvis man som pædagog ønsker at blive bedre til at forstå og håndtere børn, med den type af problemer.
Børnene
Den metode til samarbejdsbaseret problemløsning som Ross W. Greene anbefaler, forudsætter et vist mentalt og sprogligt modenhedsniveau hos barnet. Barnet skal således have tilstrækkelige mentale og sproglige færdigheder til med hjælp, at kunne udtrykke sine ønsker og overveje forskellige løsninger på et problem.
Ross W. Greene sætter ikke alder på, men jeg vil mene at den absolutte mindste alder ligger fra 4-6 år. Bogen retter sig i mod problemer med børn som er blevet beskrevet på forskellig måde, fx som;
- børn der har det ekstra svært ved krav
- børn der har svært ved at omstille sig når de først har sat sig noget i hovedet
- børn med en kort lunte der reagerer stærkere end andre børn på små frustrationer
- børn som er blevet beskrevet som værende vanskelige udfordrende, trodsige manipulerende, opmærksomhedssøgende, kontrære, uforsonlige og umotiverede.
Nogle har måske fået en eller flere psykiatriske diagnoser som ADHD eller Aspergers syndrom. Børnenes adfærd er derimod i flg. Ross. W. Greene kun forstået i ringe grad.
”I lang tid har man forsøgt at forklaredenne adfærd med henvisning til, atforældrene var uegnet til at opdragederes børn. Imidlertid peger forskningenfra de seneste to årtier på, at eksplosivebørns vanskeligheder er langt merekomplekse end tidligere antaget, ogmåske udspringer af mange forskelligefaktorer. Vi har lært meget om børnshjerner i de sidste tyve år og nu er tideninde til at denne viden bliver afspejlet idet vi gør for at hjælpe dem”,
Citat fra forordet
Holdningen
Hele bogen er båret af en grundlæggende holdning eller forståelse for at børn gør det rigtige, hvis de kan. Den forståelse gør alle forsøg på at motivere et barn sekundært. Et barn har således i flg. Ross W. Greene ikke særligt behov for hverken ris eller ros for at gøre det rigtige. Til gengæld har det brug for hjælp til at lære at gøre det. Børn vil gerne leve op til de voksnes forventninger. Hvis de ikke gør det, er det fordi de ikke kan. En anden vigtig grundlæggende holdning er, at mentale evner udvikles i samspil med nogen, der bruger disse evner aktivt. Disse holdninger lægger op til et anerkendende samspil. Ross W. Greene anviser i sin bog en metode til at omformulere problem adfærd til mangelfuldt udviklede evner, der kan læres og trænes.
Problemet
Problemet hos barnet er ifølge Ross W. Greene en særlig form for mental umodenhed. Her tager Ross W. Greene udgangspunkt i den nyere forskning der omhandler mere overordnede kognitive processer. Han nævner fem vigtige evner, som har betydning for et barns evne til at omstille sig og tolerere frustration.
- Eksekutive evner
Det er en evne til mere overordnet at planlægge og vælge den bedste måde at udføre (engelsk: eksekute) opgaver. Dvs. evnen til at kunne opretholde en passende indstilling til løsningen af et problem. Fx hvad er den bedste måde at få en irriterende lillebror ud af værelset på? Slå ham? Eller hente en forælder? - Evnen til sprogbearbejdning
Det er evnen til at kategorisere og at udtrykke følelser, evnen til at identificere og formulere sine behov. - Evnen til følelsesmæssig kontrol
Evnen til at kunne styre sit temperament på en passende måde efter situationen. Fx stoppe med at være sur, når der ikke mere er grund til det. - Evnen til kognitiv fleksibilitet
Evnen til at omstille sig, ændre planer eller smertefrit kunne gå fra en aktivitet til en anden. Evnen til at undgå at forfalde til sort-hvidt ænkning. - Sociale evner
Evnen til at kode sociale signaler, fx forståelse af en flertydig ting som venskabeligt drilleri.
Selvom besværlighederne har sin rod i mental umodenhed, så viser problemerne sig typisk i det sociale samspil og især i krav-situationer. Et eksempel fra bogen (hvor forælderen også har en kort lunte):
Forælder: Det er ved at være ved den tid hvor du skal stoppe med at spille Nintendo og gøre klar til at gå i seng.
Barn: Fandens også, jeg er lige midt i et vigtigt spil.
Forælder: Du er altid midt i et vigtigt spil. Gå i seng! Nu!
Barn: Lort! Det er din skyld at der gik kludder i spillet!
Forælder: Min skyld? Se at komme igang, inden jeg forkludrer noget andet!
Barn: Eksploderer
Kuren
Det er i flg. Ross W. Greene i det sociale samspil, at de nødvendige evner skal dyrkes og udvikles. Evnen til følelsesmæssig kontrol eller evnen til fleksibilitet udvikles ikke ved, at man bare stiller krav om det, men ved at tilbyde barnet et samspil med voksne der kan og vil det.
Plan A, B, og C
Ross W. Greene udtrykker det på en simpel måde. Der findes grundlæggende kun tre måder at håndtere de konflikter, der opstår når barnet ikke vil gøre som forventet,nemlig plan A og i modsætning hertil plan C. Plan B er en mellemting mellem plan A og plan C.
- Plan A: den voksne bestemmer
Hvis et eksplosivt og ufleksibelt barn ikke er i stand til mentalt at honorere en omstilling er der en stor risiko for at barnet eksploderer. En konflikt som resulterer i en eksplosion giver kun negativ læring. - Plan C: Barnet bestemmer
Denne plan kan anvendes for at undgå konflikt, men den medfører ingen læring hos barnet og kan i nogle situationer ikke lade sig gøre. - Plan B: Den voksne og barnet går i dialog om at finde en passende løsning for begge parter
En god udførelse af plan B. har positive effekter på både kort og langt sigt. På kort sigt fordi den kan undgå de opslidende eksplosioner og skabe en løsning på et aktuelt problem. Fx hvordan kommer et barn i seng uden konflikt. På langt sigt fordi en mere konsekvent anvendelse af plan B er med til at træne de meget vigtige nævnte mentale evner.
Plan B og samarbejdsbaseret problemløsning
Plan B bygger på en metode som Ross W.Greene kalder samarbejdsbaseret problemløsning. Metoden er enkel i princippet, men kan være svær i praksis. Metoden stiller nemlig krav til den voksne om både fleksibilitet og præcision. Præcision i forhold til hvad der er vigtigt for en selv og barnet, og fleksibilitet i forhold til at finde løsninger, der er holdbare for begge parter.
Metoden kræver en fleksibilitet af den voksne. Den voksne skal undlade at tænke sort-hvidt om konflikter, som magtkampe den voksne enten kan vinde eller tabe. Kort sagt kan man sige, at den voksne skal være parat til, og kunne anvende de ovennævnte mentale evner i samspil med barnet forat kunne bruge plan B. Det er ikke nemt. Ross W. Greene undervurderer heller ikke besværet med anvendelsen af plan B. Bogen er heldigvis fuld af eksempler,der i detaljer demonstrerer, hvordan man anvender plan B. Den moder der fortalte mig om bogen, har kunnet fortælle om en væsentlig reduktion af de mange, voldsomme, opslidende og perspektivløse konflikter de har opnået ved anvendelse af plan B. Det har betydet en stor lettelse for hele familien. Til gengæld for eksplosionerne, har de fortsat mange, lange og også trættende dialoger. Men i forhold til mange eksplosioner er dialogerne et stort fremskridt.
Bogen og metoden er et velkomment alternativ til de forskellige manual-baserede adfærdsregulerende metoder børn med adfærdsvanskeligheder ellers kan bliver mødt med. Det vigtige er, at barnet med den anviste metode bliver en medspiller, hvis perspektiv er vigtigt i forhold til at finde gode løsninger. Bogen viser en anerkendende måde at have med meget vanskelige børn at gøre og kan derfor varmt anbefales.
Det Eksplosive Barn - En ny metode til at forstå, hjælpe og opdrage børn der let bliver frustrerede og er kronisk ufleksible
Forfatter Ross W. Greene
Forlaget Pressto, 218 sider, pris 298,- kr. incl. moms.
www.forlaget-pressto.dk
