Én kastanie - mange muligheder

Hvis børn skal lære om naturen og naturfænomener, er det ikke nok at lave kastanie dyr! Tænk i stedet over hvor mange muligheder for temaer og forløb én kastanie kan give, hvis man ser på den med naturens øjne:

Kastanier er træets frø

Efter bestøvning udvikles blomsten til et frø/nød, som kan spire og blive til et nyt lille træ. Plant kastanier med børnene og se dem gro. Find andre træer og planters frø, bær og nødder. Tal om forskelle / ligheder – lav en ”skov” af forskellige træer og planter.

kastanie.jpg

Årstider

Følg kastanietræet i løbet af året. Hvornår blomstrer det, og hvornår sætter det frø?. Hvorfor blomstrer træet om foråret? Hvorfor falder taber træerne bladene om efteråret? Tal om naturens gang i de forskellige årstider

Foder

Der er især mange kastanietræer i dyrehaver – de er plantet fordi hjorte elsker at spise kastanierne. I gamle dage samlede bønderne kastanier om efteråret som blev brugt til foder for heste, køer og får om vinteren. Hvordan fordrer man dyr i dag – hvordan klarer dyrene vinteren?

Dyrespor

Mange af skovens dyr spiser kastanier. Prøv om I kan finde nogle der er gnavet i. Kig på andre frø med spor efter skovens dyr, og find også fodspor, dyre lorte m.m.

Spredning af frø

Kastanietræet vil som andre, gerne have at ”børnene” flytter hjemmefra. Derfor sættes mange frø, som bæres væk som foder eller kastanie dyr. Nogle tabes undervejs og spirer måske til et nyt træ længere væk. Find frø der spredes på andre måder – nogle klistrer fast til tøjet, bliver spredt med vinden eller springer ud af en kapsel m.m.

Forsvar

Kastanien udvikles omgivet af en skal med pigge på. På den måde bliver den ikke forsøgt spist før end den er moden. Find andre måder at forsvare frø på – bitter smag, hårde skaller og...

Jord til bord

Det er hestekastanien der vokser mest udbredt i Danmark. Den ægte kastanie findes kun få steder, og vokser naturligt sydpå. Dens frugter er en yndet spise for os mennesker. Hvad spiser vi ellers fra naturen? Hvor kommer vores mad fra? Køb nogle ægte kastanier hos grønthandlere og smag dem.

For yderligere oplysninger kontakt naturvejleder Tina Nyrop-Larsen, tina@frie.dk