Kurser, konferencer, netværk og foredrag
Frie Børnehaver afholder løbende kurser og møder om for eksempel pædagogiske og ledelsesmæssige temaer. Disse aktiviteter kan være målrettede til lederen i institutionen eller til hele personalegruppen.
Andre gange er målgruppen formænd og medlemmer af institutionens bestyrelse eller af lokalforeningerne. Frie Børnehaver arrangerer også - enten selv eller i samarbejde med andre partnere - konferencer, seminarer og workshops.
Nyeste tiltag på området, er at vi arrangerer netværks-møder og -cafeer for ledere. I første omgang er målgruppen ledere af private institutioner, men i fremtiden vil dette tilbud også blive rettet mod ledere af selvejende institutioner og sociale initiativer.
Målet med disse aktiviteter er blandt andet at inspirere til faglig udvikling, formidle viden fra forskningen og skabe spændende vidensdeling på tværs af såvel institutioner som på tværs af kommunegrænser.
Vi arrangerer ind imellem andre aktiviteter, eksempelvis førstehjælpskurser og foredrag for forældre og medarbejdere.