Lederuddannelse på diplomniveau
Vi tilbyder nu en lederuddannelse på diplomniveau skræddersyet til ledere, souschefer og afdelingsledere af selvejende institutioner og privatinstitutioner. Uddannelsen er starter op i begyndelsen af 2011.
Lederuddannelsen vil sigte på de opgaver og udfordringer, som ledelsen står med. Herunder at den bliver yderligere kvalificeret til at arbejde i og med netværk.
Uddannelsen er startet i 2011 og strækker sig over 15 måneder.
Nye forventninger til ledelse af daginstitutioner
Frie Børnehaver og Fritidshjem ønsker at skabe de bedst mulige uddannelsesmuligheder for lederne i vores tilknyttede institutioner, selvejende som private.
Fra samarbejdspartnere opstår der i disse år nye forventninger til den professionelle ledelse af institutionerne og tidens pejlemærker skifter fra kendte til nye begreber. De nye begreber er desuagtet pejlemærker, uanset at de knapt nok er indholdsudfyldte inden de tages i brug. Lederne forventes at kunne indgå i dialog om den nye udvikling, kunne agere i nye og tværfaglige netværk, samt kunne passe sin virksomhed fagligt som økonomisk.
Lederne skal samarbejde med bestyrelserne om, at indoptage nye politiske ønsker og samtidigt selv være med til at sætte en dagsorden for sin institution.
Dialogen med bestyrelsesmedlemmer, forvaltninger og kommunalbestyrelser forudsætter, at lederen har en ballast og sikkerhed i argumentationerne. Argumenter må bygge på viden og samtidig må der være blik for at udvikle sin institutions særlige bidrag til det store fællesskab. Denne folder omhandler et tilbud til dig, som vil kvalificere din viden og din argumentation.
Forløb
I studieforløbet får deltagerne lavet en DISC-profil som indgår i “Det personlige Lederskab”. Materialet er den enkeltes personlige redskab gennem hele forløbet.
Rygraden i forløbet er 6 moduler fra Diplomlederuddannelsen: Det personlige Lederskab (2 x moduler), Ledelse og Medarbejdere (2 x moduler), Forandringsledelse og Team- og netværksledelse.
En fuld diplomlederuddannelse består af 10 moduler. Ud over diplommodulerne er der introduktion til forløbet og forløb om Økonomiforståelse og Markedskommunikation samt HR. Der lægges vægt på helhed og sammenhæng gennem hele forløbet og sammenhæng i forhold til de udfordringer, institutionsledelserne står over for i deres egen praksis. Endvidere er der i forløbet indlagt studie- og netværksdage.
Der vil følge en deltajeret indholdsbeskrivelse efter tilmeldingsfristens udløb.
Forløbet er planlagt med hele dage samlet i moduler af 2 dage.
Sted
Internatforløbene afholdes i Frie Børnehavers lokaler:
Klerkegade 10 B, 1308 København K.
Økonomi
Pris pr. deltager kr. 50.850,-. + forplejning (kostpris på 200 kr. pr. hele kursusdag/ deltager får kaffe/te og brød morgen, frokost og eftermiddagskaffe/te med frugt).
Uddannelsesforløbet bliver udbudt under åben uddannelse, og det giver dig mulighed for at søge Statens Voksenuddannelsesstøtte, SVU. Der kan søges SVU svarende til kr. 38.352,- (ved 30 undervisningsdage, 7 eksamensdage og 14 selvstudiedage - og ved den nuværende sats på kr. 752,- pr. dag).
Læs mere om SVU-mulighederne på www.svu.dk
Tilmelding
Tilmelding skal ske ved henvendelse til: Hanne Johansen hajo@ehs.dk el. 7613 3393
Frist: torsdag den 4. november 2010
Yderligere information
Faglig pædagogisk rådgiver
Ebbe Søgaard, ebbe@frie.dk
Ansvarlig for Leder-Diplom-uddannelsen
Anni R. Korsbæk, ark@ucsyd.dk, 7322 7127
Koordinator på uddannelsen
Andreas Smidt, asm@easv.dk, 7613 3370 / 4177 5740
Uddannelsessekretær
Hanne Johansen hajo@ehs.dk
Uddannelsessekretær
Charlotte L. Erbs cle@ucsyd.dk, 7322 7110
Samarbejde
Forløbet er lavet i et samarbejde mellem Frie Børnehaver og Fritidshjem, University College Syddanmark samt Erhvervsakademi SydVest/Esbjerg Handelsskoles Kursusafdeling.