Helle Pind Jensen ny leder af psykologer, pædagogiske konsulenter og naturvejlederen

I dag er Helle Pind Jensen udpeget til leder af psykologer, de pædagogiske konsulenter og naturvejlederen. 

Hidtil er en stor del af Jens’s tid gået med at engagere sig i driftsopgaver og personaleledelse. Da det er vigtigt at styrke Fries politiske profil og gøre vores organisation mere synlig, er det nødvendigt at frigøre Jens’s tid til at engagere sig i politiske og overordnede opgaver.

Mange af de gode historier fødes på konsulentgangen fx i kontakten med institutionerne, og de pædagogiske konsulenter har en god og stærk føling med, hvad der rør sig hos institutionerne. Men også psykologerne og naturvejlederen har en nær forbindelse med, hvad der lige nu er allermeste aktuelt i institutionernes dagligdag. Den viden og erfaring er oplagt at knytte sammen med det politiske og økonomiske ansvarsområde, som Helle allerede har. 

Derfor lægger vi den daglige personaleledelse af pædagogiske konsulenter, psykologerne og naturvejlederen over til Helle. Fremadrettet hedder afdelingen "Afdelingen for pædagogik, psykologi og innovation".

Skrevet d. 27. januar 2012 af Jens Terp

« Se alle nyheder