Konference om eksperimenterende pædagogik
I pædagogisk arbejde er det en stor fordel at trække på sin egen og børnenes nysgerrighed. Frie inviterer til konference om eksperimenterende pædagogik, som tager udgangspunkt i børnenes egen verden. Konferencen indledes af de to förskolechefer Sölve Lagerkrantz og Maria Sabien, som fortæller om deres arbejde med eksperimenterende pædagogik i Stockholm. Bagefter er der workshops om blandt andet snözelpædagogik og ny teknologi i arbejdet med sprog og oplæsning.
Konferencen åbner døren til en fremtid, hvor det er pædagogerne, som sammen med børnene skaber fremtidens pædagogiske væremåder. I løbet af dagen, skal deltagerne, sammen med oplægsholdere fra Sverige og Danmark reflektere over, hvordan man kan bedrive en ny type pædagogik, som ikke alene er teoridikteret, men åben for deltagernes og børnenes nysgerrighed. Vi skal både høre et længere oplæg om erfaringerne fra Stockholms förskolers arbejde med eksperimenterende pædagogik (den ene af oplægsholderne taler dansk) og deltage i workshops, hvor danske pædagoger og forskere vil diskutere arbejdet med f.eks snözelpædagogik og ny teknologi i arbejdet med sprog og oplæsning. Konferencen vil efterfølgende følges op med regionale møder og diskussionsklubber.
Konferencen afholdes d. 29. februar 9:30-16:30 i Republikken, København V