Pædagogisk rådgivning
Frie Børnehaver kan yde rådgivning og udviklingshjælp i forbindelse med pædagogiske forhold.
Rådgivningen kan rette sig mod såvel bestyrelsesarbejdet som den daglige pædagogiske drift og udvikling. Frie Børnehaver kan desuden rådgive i forbindelse med udarbejdelse af ansøgninger og beskrivelser af udviklingsprojekter. Institutionerne kan få hjælp til at finde oplægsholdere til personaleweekender og -kurser.
Rådgivningen kan også omhandle individuel kompetenceudvikling og inspiration til pædagogisk fornyelse og udvikling af jobbeskrivelser. Der kan tillige mod betaling herfor aftales særlige undervisningsopgaver og konsulenthjælp.
Kommunen informerer og rådgiver generelt institutionerne om forhold vedrørende kommunens mål og rammer samt børnepolitik og øvrige myndighedskrav og ændringer heri. Frie Børnehaver informerer og rådgiver om forhold vedr. administrationen i den selvejende institution og om forhold vedrørende den selvejende bestyrelses ansvars- og beslutningsområder. Herudover vil der være områder, som begge parter kan rådgive om.
Kontakt Karen Skau Meincke karen@frie.dk eller Ebbe Søgaard ebbe@frie.dk for mere information.