- Naturvejlederen
- Naturbrevkasse
- Naturgården
- Stationshuset
- Det Nye Skolelandbrug
- Artikler & idéer
- Fedtkogler til fuglene
- Snit en nisse
- Kastanieforløb
- Husk at se efter flåter
- Penge at søge
- Forår, fugle og fuglesang
- Sådan holder I haletudser
- Byg en drage
- Svampeaktiviteter
- Fra larve til bille
- Naturlegepladser
- På jagt efter dyrespor
- Snit en krybskyttefløjte
- Sådan holder I snegle
- Lav selv smør og ost
- Pas på de grønne hyldebær!
- Hjælp klimaet - plant træer
- Dyrespor i sneen
- Lidt om sommerfugle
- Hvis børn har spist vilde svampe
Aktivitet lige nu: På jagt efter dyrespor
I skoven bor mange dyr som man aldrig eller sjældent får at se! Det er f.eks. harer, rådyr, ræve, mus og egern m.fl. Hvis I går væk fra stien og ind mellem træerne er der masser af spor efter dem! Sporene kan opdeles i ”ædespor”, ”lortespor” og fodspor”.
Ædespor
Er rester fra de måltider dyrene har spist. Der ligger masser af gran, fyrrekogler, mirabelsten og bær, som er gnavet af mus og egern. En bunke fjer i skovbunden viser, at her har ræven spist en fugl, og en tynd gren som lige så fint er nippet af, er tegn på at rådyret har været forbi.
Lortespor
Rævens lort er aflang og spids i den ene ende. Den lægges gerne på en stub eller en sten lidt over jorden. Når man kigger nærmere på den, kan den består af blommesten, billeskaller og hår fra f.eks. mus og harer. Harens lorte er kuglerunde og lysebrune, mens rådyrenes ligner spejderhagl: små sorte med en lille tap i den ene side…
Fodspor
Mennesker har 5 tæer på hver fod – rådyret har 2, mus og fugl har 4 og ræven har 5. Hver dyrs fodspor har sit specielle form og facon. I nyfalden sne er fodsporene meget tydelige, uden snevejr skal man lede i fugtig og blød jord.
Lav et gipsaftryk
Det er nemt at lave at gipsaftryk af et fodspor, men det kan ikke laves i sne, da størkningen er en kemisk proces der udvikler varme! Find et godt spor og sæt et stykke pap omkring. Lidt gips røres med vand til en lind masse. Hvis det er frostvejr kan der tilsættes lidt salt, det får størkningen til at gå hurtigere. Efter ca. 15 min. stikkes en kniv ned under sporet og gipsen kan forsigtigt vrikkes op. Næste dag er det helt hærdet og kan skylles rent under vand. Et aftryk til hvert barn kan evt. laves i ler.
God fornøjelse!
Tina, naturvejleder