Stationshuset

En bynær naturbase for små børn

"Stationshuset" i Hareskovby er en dejlig bynær naturbase for vuggestuer og børnehaver -  midt i Hareskoven og lige op ad S-togslinjen mod Farum.

Huset reserveres online ved at reservere grupperummet "Rævehulen" eller "Grævlingeboet". Er I flere end 22 børn skal I reservere hele huset/begge rum. Efter reservation modtager I en mail med bekræftelse samt div. praktiske oplysninger, herunder kode til døren. Har I brug for hjælp til bestillingen eller har I spørgsmål vedrørende huset så kontakt naturvejleder Tina Nyop-Larsen på tina@frie.dk eller tlf. 40731072.

Hvem kan bruge huset?

På hverdage kan huset lånes af institutioner. I weekenderne kan personalegrupper bruge huset til P-dage, forældrearrangementer og lignende.

Huset lejes også ud til private, herunder fx forældre. Det kan bruges til familiesammenkomster, børnefødselsdage o.l.

Hvor ligger huset?

Huset ligger midt i Hareskoven, kun 80 meter fra Hareskoven station. Det er derfor nemt at komme til med S-tog fra København. Når I står af toget skal I følge den lille vej ned mod Hareskovby. I svinget ligger et sort træhus, det er Stationshuset.

Adresse

Stationshuset
Stationsvej 3
3500 Værløse

Se hvor huset ligger: www.findvej.dk/Stationsvej,3500

stationshus_have_bent.jpg

Hvad kan huset bruges til?

Institutioner kan låne huset som en base for deres ture til skoven. Det kan være ”skov uger”, eller dags ture i skoven, hvor det er rart at have en base med ly, læ, varme, toiletter og mulighed for opbevaring og spisning af madpakker, skiftetøj m.m.

Hvilke faciliteter byder huset på?

Huset har to grupperum – ”Rævehulen” og ”Grævlingeboet”, som hver er indrettet med borde og stole med plads til en børnegruppe (22 børn), samt en køkkenniche med køleskab, lille ovn, kaffemaskine, bestik m.m. Rævehulen har direkte adgang til haven.
I huset er der 3 børnetoiletter, puslebord, et personaletoilet med bad, samt garderobe med plads til at sove til middag.

Huset er omkranset af en pragtfuld indhegnet vild have midt i skoven, med borde/bænke.

Hvilke materialer findes i huset?

Huset er udstyret med et Naturværksted med alle tænkelige materialer til jeres naturaktiviteter. Der er dolke, terrarier, forstørrelsesglas, fiskenet, båludstyr, opslagsbøger m.m. En cykeltrailer gør det nemt at tage tingene med ud i skoven. Der vil blive udbudt naturkurser, som giver inspiration og ideer til, hvad I kan lave af aktiviteter i den omkringliggende skov.

stationshus_have3.jpg

Hvad skal vi selv medbringe?

I skal have egen forplejning med – mad og drikke, herunder kaffe og te, samt viskestykke og karklude. Der er wc papir, køkkenrulle, skraldeposer og papirhåndklæder, sæbe m.m. til rådighed under besøget. Inden huset forlades skal I feje, tømme skraldespande m.m. - så huset er klar til næste besøg.

Hvad koster det at låne huset?

I kan leje et grupperum eller hele huset. Ved leje af en hel uge, betales kun for 4 dage.
Pris pr. dag

  • 1 grupperum: Kr. 600
  • Hele huset: kr. 1.200

Pris pr. uge

  • 1 grupperum: Kr. 2.400
  • Hele huset: Kr. 4.800

Weekend- og helligdagsudlejning

  • kr. 2.000 

(Alle priser er excl. moms)

Aflysning: Bestillingen er bindende. Det er dog muligt at aflyse indtil 2 måneder for aftalt ankomst, og få det fulde beløb refunderet. Hvis aflysning sker mindst 30 dage før aftalt ankomst, betales halv leje. Ved senere aflysning betales fuld leje.

Lejer hæfter for evt. skader på hus, inventar og omgivelser, manglende rengøring og oprydning og vil bliver gjort økonomisk ansvarlige herfor.

stationshus_have3_bund.jpg


Stationshusets ombygning og indretning er en realitet takket være støtte fra Varelotteriet, Tips- og Lottomidler til friluftslivet (Friluftsrådet), Arbejdernes Landsbank, Lekolar og Simi.
Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem lejer huset af Skov- og Naturstyrelsen.