-
Ansat som vikar direkte i en virksomhed
Du kan være ansat som vikar i en virksomhed på forskellige måder: Du kan være;
- Tidsbegrænset ansat med en på forhånd aftalt slutdato.
- Opgavebestemt ansat, hvor det er aftalt, at din ansættelse ophører, når du er færdig med en bestemt opgave.
- Begivenhedsbestemt ansat, hvor din ansættelse ophører, når en bestemt begivenhed indtræder (eksempelvis barselsvikar eller vikar for en sygemeldt medarbejder)
Er du ansat som vikar direkte i en virksomhed på én af ovenstående former og ikke omfattet af en kollektiv overenskomst, som giver dig samme rettigheder som virksomhedens fastansatte medarbejdere, er du omfattet af lov om tidsbegrænset ansættelse.
Loven sikrer, at du som minimum har ret til samme løn- og ansættelsesvilkår, som virksomhedens fastansatte medarbejdere.Dine ret til ligebehandling vedrører blandt andet arbejdstidens længde og vilkår i forbindelse med overarbejde, pauser, hvileperioder, natarbejde, ferie, helligdage og løn.
Derudover skal virksomheden orientere dig om ledige stillinger i virksomheden, så du har mulighed for at søge disse, ligesom du skal have adgang til virksomhedens kollektive faciliteter og goder på lige fod med virksomhedens andre ansatte.Du har ikke ret til at få en konkret opsigelse, hvis du er ansat som vikar med en aftalt udløbsdato. Ansættelsen vil i stedet slutte, når den tidsbegrænsede ansættelse udløber.
Hvis din arbejdsgiver eller du selv ønsker at afslutte ansættelsesforholdet tidligere end den aftalte udløbsdato, skal Ifølge de aftalte opsigelsesvarsler.
-
Din arbejdsgiver kan lovligt forlænge dit vikariat, hvis der er objektive grunde for at lave en forlængelse.
Det kan eksempelvis være på grund af sygdom eller graviditet, som din arbejdsgiver ikke kan forudse eller hvis den opgave du er ansat til at løse, kommer til at tage længere tid end først antaget.
Er forlængelsen af dit vikariat ikke objektivt begrundet, så har du ret til at anse dig som fastansat i virksomheden i stedet. Det betyder også, at du kan kræve det opsigelsesvarsel, som gælder for de øvrige fastansatte, som er ansat i samme stilling som dig.
Hvis du er i tvivl om din arbejdsgiver overholder loven, opfordrer vi dig til at kontakte Fries juridiske afdeling, så vi kan vurdere, om du er berettiget til en godtgørelse. -
Er du er ansat som vikar i et vikarbureau og udsendes til at udføre arbejde for en dansk brugervirksomhed, er du omfattet af vikarloven, med mindre vikarbureauet allerede har en landsdækkende kollektiv overenskomst, som dækker din ansættelse.
Du er ikke omfattet af funktionærloven, da du ikke er ansat direkte hos den virksomhed, som du udfører arbejdet for.
Din arbejdsgiver er vikarbureauet og ikke den virksomhed, som du udfører arbejdet hos.
Derfor er det vikarbureauet, der skal sørge for, at du modtager et ansættelsesbevis for ansættelse i vikarbureauet, hvis:- ansættelsen forventes at vare mere end 1 måned og
- din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er over 8 timer om ugen.
Ifølge vikarloven er det ligeledes op til vikarbureauet at sikre, at dine arbejdsvilkår som minimum svarer til de vilkår, som du ville have haft, hvis du var ansat på lige fod med de andre ansatte i virksomheden, du er vikar i hos. Det gælder i henhold forhold til:
- Arbejdstidens længde
- Overarbejde
- Pauser
- Hvileperioder
- Natarbejde
- Ferie
- Helligdage
- Løn
Vikarbureauet må ikke konstruere klausuler med virksomheden, der reelt set gør det umuligt for dig at blive fastansat. Derudover skal brugervirksomheden informere dig om ledige stilling, som opstår i brugervirksomheden.
Vikaransættelse
Hvis du arbejder som vikar, kan du være ansat på én af flere måder. Du kan være ansat som vikar direkte i en virksomhed i forhold til en bestemt opgave eller begivenhed eller som tilkaldevikar. Du kan også være ansat som vikar tilknyttet et vikarbureau, hvor du udsendes til brugervirksomheden.”