Efterløn

Har du indbetalt til efterlønsordningen, har du mulighed for at gå på efterløn. Men reglerne for, hvornår du kan gå på efterløn afhænger af, hvilket år du er født.

På denne side kan du få informationer om, hvad du kan få udbetalt, hvornår du kan gå på efterløn, samt hvorledes der modregnes for din pension i efterlønnen, hvis du er født i 1954 eller 1955.

Her kan du også læse mere om medlemskravene for at kunne modtage efterløn

Efterlønsbevis

Når du har nået efterlønsalderen og derudover også opfylder betingelserne for at gå på efterløn, vil du modtage et efterlønsbevis fra a-kassen. Dette bevis giver dig blandt andet ret til at gå på efterløn, selvom du senere hen skulle blive syg.

Når du så har modtaget dit efterlønsbevis, eller går på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag hver måned.

2 års-reglen

2-års reglen går ud på, at du venter med at gå på efterløn i mindst 2 år efter, at du har modtaget dit efterlønsbevis.

I samme periode skal du som fuldtidsforsikret have arbejde i mindst 3.120 løntimer. Er du deltidsforsikret, skal du have arbejdet mindst 2.496 timer. Som selvstændig skal du have arbejdet mindste 3120 timer med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Er du i tvivl om, hvad selvstændig virksomhed i væsentligt omfang betyder, kan du læse mere under ”Dagpenge som selvstændig”.

Opfylder du disse krav, har du udskudt din efterløn med 2 år. Det giver dig eksempelvis ret til at optjene til den skattefri præmie samt mulighed for højere efterlønssats.

Det er dog vigtigt at huske på, at kun arbejdstimer fra et ustøttet arbejde kan tælle med i 2-års reglen. Derfor tæller det altså ikke med, hvis du eksempelvis har haft løntilskudsjob eller seniorjob.

Reglen har betydning for din efterlønssats og optjening af skattefri præmie.

Hvad kan du få i efterløn?

Når du kommer på efterløn, vil du få den samme sats i hele efterlønsperioden, men hvad du får udbetalt er afhængig af din indtjening, og ligeledes hvornår du vælger at gå på efterløn.

Vælger du at gå på efterløn, før du opfylder 2-års reglen, vil dit udbetalte grundbeløb være 91 % satsen på op til 17.609 kr. pr. måned som fuldtidsforsikret, og 11.740 kr. pr. måned som deltidsforsikret.

Vær opmærksom på, at dine pensionsordninger vil gøre din efterløn mindre.

Hvis du opfylder 2-års reglen og har arbejdet 3.120 timer indenfor mindst 2 år efter, at du har modtaget dit efterlønsbevis, vil din efterlønssats være på 100 % satsen på op til 19.728 kr. pr. måned. Satsen for deltidsforsikrede ligger på 13.152 kr. pr. måned.

Du kan dog højest få udbetalt 90 % af din hidtidige indtjening. Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de oplysninger om din lønindtægt, som forefindes i SKATs indkomstregister.

Selvom du går på efterløn, har du stadig mulighed for at arbejde ved siden af. Du har nemlig mulighed for at få suppleret med efterløn i op til 160,33 timer pr. måned, hvis du arbejder eller får løn for 145,53 timer eller derunder i den pågældende måned.

Hvis du er deltidsforsikret kan du også arbejde, selvom du er på efterløn. Her kan du få suppleret op til 130 timer om måneden, hvis du har max. 118 timer i den pågældende måned.

Kort sagt så betyder det, at du har mulighed for at få supplerende efterløn i den pågældende måned i minimum 14,8 timer, hvis du er fuldtidsforsikret og minimum 12 timer, hvis du er deltidsforsikret.

Her kan du læse mere om arbejde og efterløn.

Modregning af pension

Hvis du vælger at gå på efterløn 2 år efter udstedelsen af dit efterlønsbevis, og har du arbejdet nok i perioden, og du dermed opfylder 2-års reglen, vil alle dine pensioner blive modregnet i din efterløn ud fra en særligberegningsmetode. Det sker uanset om pensionerne kommer til udbetaling sammen med din efterløn eller ej.

Denne modregning sker i hele efterlønsperioden - dvs. kapitalpensioner, ratepensioner, tjenestemandspension, alderspension, livrente etc. Det gælder også pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til og udenlandske pensionsordninger. Pensioner, du får udbetalt efter dit fyldte 60. år, men inden din efterlønsalder, indgår også i denne modregning.

Får du derimod ikke udbetalt dine pensioner sammen med efterlønnen, eller udbetales dine pensioner som et éngangsbeløb, fastsættes et årligt beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af dette beregningsgrundlag.

Det betyder helt konkret, at først regner man ud, hvad 80 % af dit årlige pensionstilsagn er, og hvad 5 % af din depotværdi er. Så tager man 60 % af disse beløb og kommer frem til, hvad der årligt skal fratrækkes i din efterløn.

Bundfradrag

Det særlige bundfradrag sikrer, at hvis du kun har en mindre pensionsopsparing, bliver der ikke modregnet i din efterløn.

Bundfradraget betyder altså, at hvis din samlede pensionsformue eksempelvis alene udgør kapitalpensioner og indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond på samlet op til 310.000 kr., er du fritaget for modregning i din efterløn.

For hver 100.000 kr. du derudover har sparet op på kapitalpensionen, modregnes der med ca. 3.000 kr. om året i efterlønnen. Bundfradraget anvendes på alle pensioner, bortset fra pensioner der er oprettet som led i et ansættelsesforhold og udbetales løbende i efterlønsperioden.

Eksempel:

Ved 1 mio. kroner i depot på kapitalpensionen og et årligt pensionstilsagn på 75.000 kr. på en privattegnet livsvarig pension (og ingen andre pensioner):

5 % af depotværdien: 50.000 kr.

80 % af pensionstilsagn: 60.000 kr.

÷ bundfradrag: 16.800 kr.

Beregningsgrundlag: 93.200 kr.

60 % heraf modregnes: 55.920 kr.

På Pensionsinfo.dk kan du hente en oversigt over dine pensioner, og i efterlønsberegneren kan du lave en vejledende beregning af, hvordan din efterløn kommer til at se ud.

Fuldtidsforsikring

For at du kan modtage efterløn med fuldtidssatsen, skal du have været fuldtidsforsikret i mindst 10 år sammenlagt indenfor de seneste 15 år. Heraf skal mindst 52 uger være direkte før, du vælger at gå på efterløn.

Hvordan optjener jeg en skattefri præmie?

Hvis du vælger at vente med at gå på efterløn og i stedet fortsætter med at arbejde, til du opfylder 2-års reglen, vil du kunne optjene til en såkaldt skattefri præmie.

Det gør du, hvis du vælger at arbejde efter du har opfyldt 2-års reglen.

Hver gang du har arbejdet i 481 timer, har du optjent en skattefri præmie. Dem kan du nå at opnå i alt 12 gange, og den maksimale skattefri præmie udgør 167.196 kr. (fuldtidsforsikrede)/111.468 kr. (deltidsforsikrede) i 2022.

Når du så når din folkepensionsalder, vil du få udbetalt din skattefri præmie.

Medlemskab og betaling af efterlønsbidrag

For at få efterløn skal du opfylde følgende krav:

• Du skal være medlem af a-kassen og betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999, indtil du når din efterlønsalder. Du skal have betalt i mindst 20 år inden for de sidste 25 år. De 25 år regnes fra den dag, du ønsker at gå på efterløn eller få et efterlønsbevis eller
• Du skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999, og du skal være medlem af en a-kasse i 20 år inden for de sidste 25 år.
• Du kan ikke benytte dig af fortrydelsesordningen.
• Du kan ikke holde pause i din betaling til efterlønsordningen.

Der er forskellige regler for, hvornår du kan modtage efterløn. Alt afhænger af, hvornår du er født.

Her kan du læse om, hvad du kan få udbetalt, hvornår du kan gå på efterløn, samt hvorledes der modregnes for din pension i efterlønnen, hvis du er født fra januar til og med juni i 1956. Du kan ligeledes også læse om de medlemskrav der er for at kunne modtage efterløn.

Efterlønsbevis

Når du når din efterlønsalder, som i dette tilfælde er 62 ½ år, og derudover også opfylder betingelserne for at gå på efterløn, vil du modtage et efterlønsbevis fra a-kassen. Dette bevis giver dig ret til at gå på efterløn, selvom du senere bliver syg.

Når du så har fået dit efterlønsbevis fra a-kassen, eller når du vælger at få på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

Udskydelsesreglen

Udskydelsesreglen går ud på, at du udskyder din efterløn i mindst 1½ år (til du er fyldt mindst 64 år), efter du har modtaget dit efterlønsbevis.

I samme periode skal du som fuldtidsforsikret arbejde mindst 2.340 løntimer, 1.872 timer hvis du er deltidsforsikret, eller du skal have mindst 78 uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, hvis du er selvstændig.

Vil du læse mere om, hvad selvstændig virksomhed i væsentligt omfang betyder, kan du læse gå ind på ”Dagpenge som selvstændig” for at skabe dig et overblik.

Kun arbejdstimer fra ustøttet arbejde tæller med i udskydelsesreglen. Det vil altså sige, at hvis du eksempelvis har haft et løntilskudsjob eller et seniorjob, så tæller disse ikke med.

Reglen har betydning for din efterlønssats og optjening af skattefri præmie.

Hvad kan du få i efterløn?

Når du går på efterløn, vil du få den samme sats udbetalt i hele efterlønsperioden, men vær opmærksom på, at satsen afhænger af din indtjening og ligeledes af, hvornår du beslutter dig for at gå på efterløn.

Går du på efterløn, før du fylder 64 år og uden at opfylde udskydelsesreglen, vil dit grundbeløb i efterløn være 91 % satsen på op til 17.609 kr. pr. måned (deltidsforsikrede: 11.740 kr. pr. måned).

Hvis du arbejder i 2.340 timer inden for mindst 1½ år, efter du har modtaget dit efterlønsbevis (dvs. du fortsætter med at arbejde og udskyder din efterløn, til du som minimum er fyldt 64 år), vil dit grundbeløb i efterløn være 100 % satsen på op til 19.728 kr. pr. måned, og 13.152 kr. pr. måned, hvis du er deltidsforsikret.

Dine pensionsordninger vil gøre din efterløn mindre. Uanset hvornår du går på efterløn.

Selvom du vælger at gå på efterløn, har du stadig mulighed for at arbejde ved siden af. Du har nemlig mulighed for at få suppleret med efterløn i op til 160,33 timer pr. måned, hvis du arbejder eller får løn for 145,53 timer eller derunder i den pågældende måned.

Er du deltidsforsikret, kan du også arbejde ved siden af din efterløn. Her har du mulighed for at få suppleret op til 130 timer pr. måned, hvis du har max. 118 timer i den pågældende måned.

Det betyder altså, at du har mulighed for at få supplerende efterløn, hvis du som fuldtidsforsikret efter fradrag for løntimer og andet har ret til efterløn i minimum 14,8 timer om måneden, mens du har ret til 12 timer i efterløn, hvis du er deltidsforsikret.

Læs mere om arbejde og efterløn.

Modregning af pension

Når du modtager efterløn, vil alle din pensioner blive modregnet i din efterløn ud fra en særlig beregningsmetode, uanfægtet om pensionerne kommer til udbetaling sammen med efterlønnen eller ej.

Modregning sker i hele efterlønsperioden - dvs. kapitalpensioner, ratepensioner, tjenestemandspension, alderspension, livrente vil blive modregnet. Det gælder også de pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til samt udenlandske pensionsordninger, hvis du har det. Pensioner, du får udbetalt efter du er fyldt 60 år, men inden din efterlønsalder, indgår også i denne modregning.

Hvis du ikke får dine pensioner udbetalt sammen med din efterløn, eller bliver de udbetalt som et éngangsbeløb, bliver der fastsat et årligt beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner.

Din efterløn nedsættes med 80 % af dette beregningsgrundlag. Dvs., at først regner man ud, hvad 80 % af dit årlige pensionstilsagn er, og hvad 5 % af din depotværdi er. Så tager man 80 % af disse beløb og kommer frem til, hvad der årligt skal fratrækkes i din efterløn.

Eksempel: Har du fx kapital- og ratepensioner for i alt 1.000.000 kr., vil beregningsgrundlaget være 50.000 kroner. 80 % af det er 40.000 kroner, som så årligt vil blive fratrukket din efterløn (3.333 kr. i fradrag pr. måned).

Får du samtidig med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64 % af den udbetalte pension.

Du har mulighed for at hente en oversigt over dine pensioner på Pensionsinfo.dk, og i efterlønsberegneren kan du selv lave en vejledende beregning af, hvordan din efterløn kommer til at se ud.

Fuldtidsforsikring

For at kunne opnå efterløn med fuldtidssatsen, skal du have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år, hvoraf mindst 52 uger skal have været placeret direkte før, du går på efterløn.

Hvordan optjener jeg en skattefri præmie?

Ved at udskyde din efterløn i mindst 1 ½ år (til du er fyldt mindst 64 år), efter du har modtaget dit efterlønsbevis, har du mulighed for at optjene til din skattefri præmie.

I samme periode skal du have arbejdet mindst 2.340 løntimer, hvis du er fuldtidsforsikret, og 1.872 timer, hvis du er deltidsforsikret. Hvis du er selvstændig, skal du have haft mindst 78 uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Hver gang du, efter du har opfyldt udskydelsesreglen, arbejder i 481 timer, har du optjent ret til en skattefri præmie. Du kan maksimalt optjene 12 præmieportioner (i alt 167.196 kr. fuldtid /111.468 kr. deltid (2022-beløb).

Hvis du går på efterløn, kan du ikke længere optjene præmietimer, med mindre du udskyder din efterløn med mindst 2 år efter du har fået dit efterlønsbevis. I perioden på 2 år skal du så som fuldtidsforsikret arbejde mindst 3.120 timer, og 2.496 timer som deltidsforsikret. Som selvstændig, skal du have arbejdet mindste 104 uger.

Den skattefri præmie vil du så modtage udbetalt af a-kassen, når du når pensionsalderen.

Medlemskab og betaling af efterlønsbidrag

For at få efterløn skal du opfylde følgende krav:

• Du skal være medlem af a-kassen og betale efterlønsbidrag i mindst 20 år inden for 25 år. De 25 år regnes fra den dag, du ønsker at gå på efterløn eller få et efterlønsbevis.
• Du skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999, frem til du får dit efterlønsbevis eller går på efterløn. Hvis du har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999, er det kun perioden med medlemskab, der skal udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.
• Du kan ikke benytte dig af fortrydelsesordningen.
• Du kan ikke holde pause i din betaling til efterlønsordningen.

Der findes forskellige retningslinjer for, hvornår du har mulighed for at gå på efterløn. Det hele afhænger af, hvornår du er født.

På denne side kan du finde alt om, hvad du får udbetalt, hvornår du kan vælge at gå på efterløn, samt hvorledes der modregnes for din pension i efterlønnen, hvis du er født mellem juli måned 1956 og til og med december 1958.

Du kan ligeledes også læse meget om de medlemskrav der er for at kunne modtage efterløn.

Efterlønsbevis

Når du opfylder alle betingelserne for at gå på efterløn og har ramt efterlønsalderen på 63 år, vil du modtage et efterlønsbevis fra a-kassen. Dette efterlønsbevis giver dig blandt andet ret til at gå på efterløn, også selvom du senere skulle blive syg.

Når du så har modtaget dit efterlønsbevis, eller når du har valgt at gå på efterløn, bliver du fritaget for at betale efterlønsbidrag.

Udskydelsesreglen

Denne regel går ud på, at du har mulighed for at udskyde din efterløn i mindst år, fra du har fået dit efterlønsbevis, til du er fyldt mindst 64 år.

I den periode skal du, hvis du er fuldtidsforsikret, arbejde mindst 1.560 løntimer, 1.248 timer, hvis du er deltidsforsikret, eller mindst 52 uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Er du i tvivl om, hvad selvstændig virksomhed i væsentligt omfang betyder, kan du få et overblik over dette under ”Dagpenge som selvstændig”.

Du skal dog være opmærksom på, at arbejdstimer fra ustøttet arbejde tæller med i udskydelsesreglen. Det vil sige, at hvis du har haft et seniorjob eller et løntilskudsjob, vil dine timer herfra ikke tælle med i udskydelsesreglen.

Reglen har ligeledes betydning for din efterlønssats og optjening af skattefri præmie.

Hvad kan du få i efterløn?

Du vil modtage den samme sats i hele efterlønsperioden, men satsen vil afhænge af din indtjening og af hvornår, du vælger at gå på efterløn.

Går du på efterløn, før du fylder 64 år og uden at opfylde udskydelsesreglen, vil dit grundbeløb i efterløn være 91 % satsen på op til 17.609 kr. pr. måned som fuldtidsforsikret. Vælger du at gå på efterløn som deltidsforsikret uden at opfylde udskydelsesreglen, vil din efterløn være på 91 % af satsen på op til 11.740 kr. pr. måned.

Vær opmærksom på, at dine pensionsordninger vil gøre din efterløn mindre. Uanset hvornår du vælger at gå på efterløn.

Hvis du skulle vælge at gå på efterløn, har du stadig mulighed for at arbejde ved siden af. Du kan nemlig få suppleret med efterløn op til 160,33 timer pr. måned, hvis du arbejder eller får løn for 145,53 timer eller derunder i den pågældende måned. Er du derimod deltidsforsikret, kan du få suppleret op til 130 timer pr. måned, hvis du har max. 118 timer i den pågældende måned.

Det betyder altså, at du kan supplerende efterløn, hvis du som fuldtidsforsikret efter fradrag for løntimer og andet har ret til efterløn i måneden for minimum 14,8 timer. Hvis du er deltidsforsikret, har du ret til minimum 12 timer i efterløn.

Læs mere om arbejde og efterløn.

Modregning af pension

Alle dine pensioner vil blive modregnet i din efterløn ud fra en særlig beregningsmetode, uanset om pensionerne kommer til udbetaling sammen med efterlønnen eller ej.

Modregning sker i hele efterlønsperioden - dvs. at dine kapitalpensioner, ratepensioner, tjenestemandspension, alderspension, livrente etc. vil blive medregnet.

Det gælder også pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til samt udenlandske pensionsordninger. Pensioner, du får udbetalt efter du er fyldt 60 år, men inden din efterlønsalder, indgår også i denne modregning.

Hvis du ikke får dine pensioner udbetalt sammen med efterlønnen, eller udbetales dine pensioner som et éngangsbeløb, fastsættes et årligt beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af dette beregningsgrundlag. Dvs., at først regner man ud, hvad 80 % af dit årlige pensionstilsagn er, og hvad 5 % af din depotværdi er. Så tager man 80 % af disse beløb og kommer frem til, hvad der årligt skal fratrækkes i din efterløn.

Eksempel: Har du fx kapital- og ratepensioner for i alt 1.000.000 kr., vil beregningsgrundlaget være 50.000 kroner. 80 % af det er 40.000 kroner, som så årligt vil blive fratrukket din efterløn (3.333 kr. i fradrag pr. måned).

Får du samtidig med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64 % af den udbetalte pension.

På Pensionsinfo.dk kan du hente en oversigt over dine pensioner, og i efterlønsberegneren kan du lave en vejledende beregning af din efterløn.

Fuldtidsforsikring

For at du kan opnå efterløn med fuldtidssatsen, skal du have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger direkte før du går på efterløn.

Hvordan optjener jeg en skattefri præmie?

Du har mulighed for at optjene til den skattefri præmie ved at udskyde din efterløn i mindst 1 år (til du er fyldt mindst 64 år), efter du har modtaget dit efterlønsbevis fra a-kassen.

I samme periode skal du dog som fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret have arbejdet i henholdsvis mindst 1.560 løntimer eller 1.248 løntimer. Hvis du har en selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, skal du have arbejdet mindst 1560 timer.

Hver gang du, efter du har opfyldt udskydelsesreglen, arbejder 481 timer, har du optjent ret til en skattefri præmie. Du kan maksimalt optjene 12 præmieportioner (i alt 167.196 kr. fuldtid /111.468 kr. deltid (2022-beløb).

Hvis du beslutter dig for at gå på efterløn, kan du ikke længere optjene præmiepræmier, med mindre du udskyder din efterløn med mindst 2 år efter, du har modtaget dit efterlønsbevis. I perioden på de 2 år, skal du arbejde mindst 3.120 timer (deltidsforsikrede mindst 2.496 timer), og mindst 104 uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, hvis du er selvstændig.

Den skattefri præmie vil du få udbetalt af a-kassen ved folkepensionsalderen.

Medlemskab og betaling af efterlønsbidrag

For at få efterløn skal du opfylde følgende krav:

• Du skal være medlem af a-kassen og betale efterlønsbidrag i mindst 20 år inden for 25 år. De 25 år regnes fra den dag, du ønsker at gå på efterløn eller få et efterlønsbevis.
• Du skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999, frem til du får dit efterlønsbevis eller går på efterløn. Hvis du har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999, er det kun perioden med medlemskab, der skal udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.
• Du kan ikke benytte dig af fortrydelsesordningen.
• Du kan ikke holde pause i din betaling til efterlønsordningen.

Alt efter hvornår du er født, findes der forskellige retningslinjer for, hvornår du har mulighed for at gå på efterløn.

Her har vi samlet al relevant viden om efterløn til dig, der er født mellem januar og til og med juni i 1959. Du vil her kunne læse om, hvad du kan få udbetalt, hvornår du kan gå på pension og ligeledes om de medlemskrav der er, for at kunne modtage efterløn.

Efterlønsbevis

Når du når din efterlønsalder på 63 ½ år og derudover ligeledes opfylder betingelserne for at kunne gå på efterløn, vil du få tilsendt et efterlønsbevis fra a-kassen.

Det er et bevis der blandt andet giver dig ret til at gå på efterløn, også selvom du senere skulle blive syg.

Når du har modtaget dit efterlønsbevis, eller når du har besluttet dig for at gå på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

Udskydelsesreglen

Udskydelsesreglen går ud på, at du udskyder din efterløn i mindst ½ år (til du er fyldt mindst 64 år), efter du har modtaget dit efterlønsbevis. I den periode skal du så arbejde mindst 780 løntimer som fuldtidsforsikret. Er du deltidsforsikret, skal du have arbejdet i mindst 624 timer. Arbejder du som selvstændig, skal du have arbejdet mindst 26 uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Er du i tvivl om, hvad selvstændig virksomhed i væsentligt omfang egentligt betyder, kan du få et overblik over dette under ”Dagpenge som selvstændig”.

Kun arbejdstimer fra ustøttet arbejde tæller med til udskydelsesreglen. Arbejde i eksempelvis løntilskudsjob og seniorjob tæller derfor ikke med til optjening af timer til udskydelsesreglen.

Reglen har betydning for din efterlønssats og optjening af skattefri præmie.

Hvad kan du få i efterløn?

Du vil modtage den samme sats hele efterlønsperioden, men hvad du modtager afhænger af din indtjening samt hvornår, du vælger at gå på efterløn.

Vælger du at gå på efterløn, før du fylder 64 år og uden at opfylde udskydelsesreglen, vil dit grundbeløb i efterløn være 91 % satsen på op til 17.609 kr. pr. måned som fuldtidsforsikret og 11.740 kr. pr. måned som deltidsforsikret.

Hvis du arbejder i 780 timer inden for mindst ½ år, efter du har modtaget dit efterlønsbevis (dvs. du fortsætter med at arbejde og udskyder din efterløn, til du som minimum er fyldt 64 år), vil dit grundbeløb i efterløn være 100 % satsen på op til 19.728 kr. pr. måned, og 13.152 kr. pr. måned som deltidsforsikret.

Du skal du være opmærksom på, at dine pensionsordninger vil gøre din efterløn mindre. Uanset hvornår du går på efterløn.

Når du går på efterløn har du muligheden for at arbejde ved siden af. Du kan nemlig få suppleret med efterløn op til 160,33 timer pr. måned, hvis du arbejder eller får løn for 145,53 timer eller derunder i en pågældende måned. Hvis du er deltidsforsikret, har du muligheden for at få suppleret op til 130 timer pr. måned, hvis du har max. 118 timer i den pågældende måned.

Det betyder, at du har mulighed for at få supplerende efterløn, hvis du som fuldtidsforsikret efter fradrag fra løntimer og andet har muligheden for at få efterløn for minimum 14,8 timer om måneden. Hvis du er deltidsforsikret har du ret til minimum 12 timer i efterløn.

Lige her kan du læse mere om arbejde og efterløn.

Modregning af pension

Alle dine pensioner vil blive modregnet i din efterløn ud fra en særlig beregningsmetode - uanset om pensionerne vil komme til udbetaling sammen med din efterløn eller ej.

Denne modregning vil ske i hele efterlønsperioden, dvs. kapitalpensioner, ratepensioner, tjenestemandspension, alderspension, livrente etc. Det gælder også pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til samt udenlandske pensionsordninger. Pensioner, som du først får efter du er fyldt 60 år, men stadig inden din efterlønsalder, indgår også i denne modregning.

Hvis du ikke modtager dine pensioner sammen med din efterløn, eller bliver dine pensioner udbetalt som et éngangsbeløb, fastsættes et årligt beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af dette beregningsgrundlag.

Regnestykket er således, at først regner man ud, hvad 80 % af dit årlige pensionstilsagn er, og hvad 5 % af din depotværdi er. Så tager man 80 % af disse beløb og kommer frem til, hvad der årligt skal fratrækkes i din efterløn.


Eksempel: Har du fx kapital- og ratepensioner for i alt 1.000.000 kr., vil beregningsgrundlaget være 50.000 kroner. 80 % af det er 40.000 kroner, som så årligt vil blive fratrukket din efterløn (3.333 kr. i fradrag pr. måned).

Får du samtidig med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64 % af den udbetalte pension.

På Pensionsinfo.dk kan du hente en oversigt over dine pensioner, og i efterlønsberegneren kan du lave en vejledende beregning af din efterløn.

Fuldtidsforsikring

For at kunne opnå efterløn med fuldtidssatsen, skal du have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger direkte før, du vælger at gå på efterløn.

Hvordan optjener jeg en skattefri præmie?

Du har muligheden for at optjene den skattefri præmie ved at udskyde din efterlønsperiode i mindst ½ år (til du er fyldt mindst 64 år), efter du har modtaget dit efterlønsbevis fra a-kassen. I den periode du vælger at udskyde din efterlønsperiode, skal du arbejde mindst 780 løntimer, 624 timer hvis du er deltidsforsikret. Hvis du er selvstændig skal du arbejde 78 uger med en selvstændig virksomhed i væsentligt omgang, før du kan optjene denne skattefri præmie.

Hver gang du, efter at have opfyldt udskydelsesreglen, har arbejdet i 481 timer, har du optjent ret til en skattefri præmie. Dem kan du optjene 12 af (i alt 167.196 kr. fuldtid /111.468 kr. deltid (2022-beløb).

Hvis du vælger at gå på efterløn, kan du ikke længere optjene disse skattefri præmier, med mindre du vælger at udskyde din efterløn med mindst 2 år efter, du har fået dit efterlønsbevis.

I de 2 år skal du arbejde mindst 3.120 timer som fuldtidsforsikret, 2.496 timer som deltidsforsikret, og som selvstændig skal du have arbejdet i 104 uger i selvstændig virksomhed.

Når du har gjort det, vil den skattefri præmie blive udbetalt af a-kassen ved folkepensionsalderen.

Medlemskab og betaling af efterlønsbidrag

For at få efterløn skal du opfylde følgende krav:

• Du skal være medlem af a-kassen og betale efterlønsbidrag i mindst 25 år.
• Du skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008, frem til du får dit efterlønsbevis eller går på efterløn.
• Du kan ikke benytte dig af fortrydelsesordningen.
• Du kan ikke holde pause i din betaling til efterlønsordningen.

Hvis du er født mellem juli 1956 og december 1962, er det her, du skal læse mere om dine muligheder for at gå på efterløn.

På denne side kan du finde informationer om, hvornår du kan gå på efterløn, hvad du kan forvente at få ubetalt, og hvor længe du har mulighed for at få efterløn udbetalt.

Du kan ligeledes læse mere om de medlemskrav, der eksisterer, for at du kan få efterløn.

Efterlønsbevis

Du vil modtage et efterlønsbevis fra din a-kasse, når du når efterlønsalderen, som er 64 år, og hvis du i øvrigt opfylder de andre betingelser der er, for at kunne få lov til at gå på efterløn.

Dette bevis giver dig ret til blandt andet at gå på efterløn, også selvom du senere bliver syg.

Når du har modtaget dit efterlønsbevis, eller når du har besluttet dig for at gå på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag. 

Hvad kan du få i efterløn?

Når du vælger at gå på efterløn, vil du modtage den samme sats i hele efterlønsperioden.

Din efterlønssats vil i grundbeløb være 100 % satsen på op til 19.728 kr. pr. måned, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret lyder beløbet på 13.152 kr. pr. måned. 

Du skal dog huske, at dine pensionsordninger vil gøre din efterløn mindre, uanset hvornår du vælger at gå på efterløn.

Du kan stadig arbejde, selvom du beslutter dig for at gå på efterløn. Du har nemlig muligheden for at få suppleret med efterløn op til 160,33 timer pr. måned, hvis du arbejder eller får løn for 145,53 timer eller derunder i den pågældende måned.

Er du deltidsforsikret, kan du få suppleret op til 130 timer pr. måned, hvis du har max. 118 timer i den pågældende måned.

Du har altså ret til at få supplerende efterløn, hvis du som fuldtidsforsikret efter fradrag for dine løntimer og andet har ret til efterløn for minimum 14,8 timer. Hvis du er deltidsforsikret har du ret til minimum 12 timer i efterløn.

Du har mulighed for at læse mere om arbejde og efterløn.

Modregning af pension

Alle dine pensioner vil blive modregnet i din efterløn. Det sker ud fra en særlig beredningsmetode, og det er uanset om dine pensioner kommer til udbetaling sammen med din efterløn eller ej.

Denne modregning sker i hele din efterlønsperiode. Det betyder at eksempelvis kapitalpensioner, ratepensioner, tjenestemandspension, alderspension og livrente vil blive medregnet. Dette gælder ligeledes pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til samt udenlandske pensionsordninger, hvis du har sådanne.

Pensioner, som du får udbetalt efter du er fyldt 60 år, men inden din efterlønsalder, vil ligeledes indgå i denne modregning.

Få du ikke dine pensioner udbetalt sammen med efterlønnen, eller vil de blive udbetalt som et éngangsbeløb, fastsættes et årligt beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af dette beregningsgrundlag.

Det betyder, at først regner man ud, hvad 80 % af dit årlige pensionstilsagn er, og hvad 5 % af din depotværdi er. Så tager man 80 % af disse beløb og kommer frem til, hvad der årligt skal fratrækkes i din efterløn.

Eksempel: Har du fx kapital- og ratepensioner for i alt 1.000.000 kr., vil beregningsgrundlaget være 50.000 kroner. 80 % af det er 40.000 kroner, som så årligt vil blive fratrukket din efterløn (3.333 kr. i fradrag pr. måned).

Får du samtidig med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64 % af den udbetalte pension.

På Pensionsinfo.dk kan du hente en oversigt over dine pensioner, og i efterlønsberegneren kan du lave en vejledende beregning over, hvordan din efterløn kommer til at se ud.

Fuldtidsforsikring

For at kunne opnå fuldtidssatsen, skal du have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år indenfor de sidste 15 år. Heraf skal mindst 52 uger ligge direkte før du går på efterløn.

Hvordan optjener jeg en skattefri præmie?

Du kan optjene til den skattefri præmie på det arbejde, du har, fra du når din efterlønsalder.

Hver gang du arbejder 481 timer, har du optjent ret til en skattefri præmie. Du kan dog maksimalt optjene 12 præmieportioner (i alt 167.196 kr. fuldtid /111.468 kr. deltid - 2022-beløb), indtil du går på efterløn.

Når du er gået på efterløn, kan du nemlig ikke længere optjene præmieportioner, med mindre du vælger at udskyde din efterløn med mindst 2 år efter, at du har modtaget dit efterlønsbevis.

I den periode på 2 år, skal du have arbejdet mindst 3.120 timer som fuldtidsforsikret. Er dy deltidsforsikret ved din a-kasse, skal du have arbejdet minimum 2.496 timer. Er du derimod selvstændig, skal du have arbejdet mindst 104 uger med selvstændig virksomhed i et væsentligt omfang.

Du har mulighed for at få et overblik over, hvad selvstændig virksomhed i væsentligt omfang betyder under ”Dagpenge som selvstændig”.

Når du har optjent denne skattefri præmie, vil den blive udbetalt af a-kassen ved folkepensionsalderen.

Medlemskab og betaling af efterlønsbidrag

For at få efterløn skal du opfylde følgende krav:

• Du skal være medlem af a-kassen og betale efterlønsbidrag i mindst 25 år.
• Du skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008, frem til du får dit efterlønsbevis eller går på efterløn.
• Er du født fra den 2. juli 1962, har du mulighed for at få en bidragsfri periode, dvs. blive fri for at betale efterlønsbidrag i en periode. En bidragsfri periode svarer til den tid, du har betalt bidrag før 1. januar 2008, inden du blev 35 år - og bidrag i 2007, hvor du var fyldt 35 år.
• Er du født fra juli 1960, kan du muligvis benytte dig af fortrydelsesordningen.

Er du født mellem januar 1963 og juni 1964, så kan du her læse mere om dine muligheder for at gå på efterløn.

Her har vi skrevet de vigtigste informationer om, hvad du kan forvente at få udbetalt i efterløn, hvornår du kan gå på efterløn, og du kan ligeledes finde mere om de medlemskrav der er, for at kunne få efterløn.

Efterlønsbevis

Når du har nået din efterlønsalder på 65 år, og du derudover opfylder alle de krav der er for at kunne gå på efterløn, vil du modtage et efterlønsbevis fra a-kassen.

Efterlønsbeviset giver dig blandt andet ret til at gå på efterløn, selv om du senere skulle gå hen og blive syg.

Når du har fået dit efterlønsbevis, eller vælger at gå på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag til a-kassen.

Hvad kan du få i efterløn?

Når du modtager efterløn, kan du forvente at modtage det samme beløb i hele efterlønsperioden.

Din efterlønssats vil i grundbeløb være 100 % satsen på op til 19.728 kr. pr. måned som fuldtidsforsikret, og 13.152 kr. pr. måned som deltidsforsikret.

Du skal dog vide, at dine pensionsordninger vil komme til at gøre din udbetalte efterløn mindre, og det er uanset hvornår, du vælger at gå på efterløn.

Når du går på efterløn, kan du vælge at arbejde samtidig sideløbende. Du har ret til at få suppleret med efterløn op til 160,33 timer pr. måned, hvis du arbejder eller får løn for 145,53 timer eller derunder i den pågældende måned.

Er du deltidsforsikret, kan du få suppleret op til 130 timer pr. måned, hvis du har max. 118 timer i den pågældende måned.

Det betyder, at du kan få supplerende efterløn, hvis du som fuldtidsforsikret efter fradrag for løntimer har ret til efterløn for minimum 14,8 timer om måneden. Hvis du er deltidsforsikret lyder tallet på minimum 12 timer om måneden, hvor du kan få supplerende efterløn. 

Her kan du læse meget mere om arbejde og efterløn.

Modregning af pension

Når du modtager efterløn, vil alle dine pensioner blive modregnet ud fra en særlig beregningsmetode – og det er uanset om dine pensioner kommer til udbetaling sammen med efterlønnen eller ej.

Disse modregninger vil finde sted i hele efterlønsperioden. Det betyder at dine kapitalpensioner, ratepensioner, tjenestemandspension, alderspension, livrente etc. vil blive modregnet i din efterløn.

Dette gør sig også gældende for udenlandske pensionsordninger samt pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til.

Pensioner, som du får udbetalt efter du er fyldt 60, og før du er gået på efterløn, vil ligeledes blive modregnet.

Vil du ikke få dine pensioner udbetalt sammen med efterlønnen, eller vil de blive udbetalt som et éngangsbeløb, bliver der fastsat et årligt beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af dette beregningsgrundlag.

Det betyder, at først regner man ud, hvad 80 % af dit årlige pensionstilsagn er, og hvad 5 % af din depotværdi er. Så tager man 80 % af disse beløb og kommer frem til, hvad der årligt skal fratrækkes i din efterløn.

Eksempel: Har du fx kapital- og ratepensioner for i alt 1.000.000 kr., vil beregningsgrundlaget være 50.000 kroner. 80 % af det er 40.000 kroner, som så årligt vil blive fratrukket din efterløn (3.333 kr. i fradrag pr. måned).

Får du samtidig med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64 % af den udbetalte pension.

På Pensionsinfo.dk kan du hente en oversigt over dine pensioner, og i efterlønsberegneren kan du lave en vejledende beregning af din efterløn.

Fuldtidsforsikring

For at kunne få ret til at få udbetalt efterløn med fuldtidssatsen, skal du have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger direkte før du går på efterløn.

Hvordan optjener jeg en skattefri præmie?

Du har mulighed for at optjene en skattefri præmie på det arbejde du har, fra du når din efterlønsalder.

Hver gang du har arbejdet 481 timer, har du optjent ret til at få en skattefri præmie. Du kan dog maksimalt optjene 12 præmieportioner (i alt 167.196 kr. fuldtid /111.468 kr. deltid - 2022-beløb).

Vær opmærksom på, at hvis du går på efterløn, har du ikke længere mulighed for at optjene pengepræmier, med mindre du vælger at udskyde din efterløn med mindst 2 år, efter du har modtaget dit efterlønsbevis fra a-kassen.

I den periode på 2 år skal du arbejde i mindst 3.120 timer som fuldtidsforsikret og 2.496 timer som deltidsforsikret.

Er du selvstændig, skal du have arbejdet i mindst 104 i en selvstændig virksomhed i væsentligt omfang for at kunne optjene ret til den skattefri præmie.

Er du i tvivl om, hvad der ligger i begrebet væsentligt omfang, kan du læse mere under ”Dagpenge som selvstændig”.

Har du optjent til den skattefri præmie, vil den blive udbetalt af din a-kasse, år du når folkepensionsalderen.

Medlemskab og betaling af efterlønsbidrag

For at få efterløn skal du opfylde følgende krav:

• Du skal være medlem af a-kassen og betale efterlønsbidrag i mindst 25 år.
• Du skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008, frem til du får dit efterlønsbevis eller går på efterløn.
• Du har mulighed for at få en bidragsfri periode, dvs. blive fri for at betale efterlønsbidrag i en periode. En bidragsfri periode svarer til den tid, du har betalt bidrag før 1. januar 2008, inden du blev 35 år - og bidrag i 2007, hvor du var fyldt 35 år.
• Du kan muligvis benytte dig af fortrydelsesordningen.

Hvornår du kan vælge at gå på efterløn afhænger af, hvornår du er født.

I dette afsnit kan du læse meget mere om, hvornår du kan gå på efterløn, hvad du kan forvente at få udbetalt i efterløn, og hvordan din pension bliver modregnet i din efterløn når du er født mellem juli 1964 og december 1966.

Her kan du ligeledes læse meget mere om medlemskravene for at få efterløn.

Efterlønsbevis

Når du fylder 65 år, og dermed rammer efterlønsalderen og derudover ligeledes opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra a-kassen. Efterlønsbeviset giver dig blandt andet ret til at gå på efterløn, selvom du senere skulle gå hen og blive syg.

Når du har fået dit efterlønsbevis, eller når du beslutter dig for at gå på efterløn, bliver du fritaget for at skulle betale efterlønsbidrag.

Hvad kan du få i efterløn?

Når du går på efterløn, vil du i hele efterlønsperioden modtage den samme sats.

Din efterlønssats vil i grundbeløb være 100 % satsen på op til 19.728 kr. pr. måned, hvis du er fuldtidsforsikret. Hos deltidsforsikrede vil grundbeløbet være 100 % satsen på op til 13.152 kr. pr. måned

Hav dog in mente at dine pensionsordninger vil gøre din efterløn mindre, og det er uanset hvornår du beslutter dig for at gå på efterløn.

Hvis du går på efterløn, kan du vælge at arbejde ved siden af. Du har nemlig mulighed for at få suppleret med efterløn op til 160,33 timer pr. måned, hvis du arbejder eller modtager løn for 143,53 timer eller derunder i den pågældende måned, hvis du er fuldtidsforsikret. Er du derimod deltidsforsikret kan du få suppleret op til 130 timer pr. måned, hvis du har max. 118 timer i den pågældende måned.

Det betyder, at du kan få supplerende efterløn, hvis du som fuldtidsforsikret efter alle fradrag for løntimer og andet har ret i efterløn for minimum 14,8 timer om måneden.  Hvis du er deltidsforsikret, har du ret til minimum 12 timer i efterløn.

Her har du muligheden for at læse mere om arbejde og efterløn.

Modregning af pension

Hvis du vælger at gå på efterløn, vil alle dine pensioner blive modregnet i din efterløn. Det sker ud fra en særlig beregningsmetode, uanfægtet om din pensioner kommer til udbetaling samtidig med din efterløn eller ej.

Modregningen af din pension sker i hele efterlønsperioden. Hvad du har af kapitalpensioner, ratepensioner, tjenestemandspension, alderspension, livrente etc., vil altså blive modregnet i din efterløn.

Dette gælder også pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til samt udenlandske pensionsordninger. Det gælder ligeledes de pensioner, som du får udbetalt, efter du er fyldt 60 år og frem til, du når efterlønsalderen.

Hvis du ikke får dine pensioner udbetalt sammen med efterlønnen, eller hvis dine pensioner bliver udbetalt som et éngangsbeløb, bliver der fastsat et årligt beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af dette beregningsgrundlag.

Det betyder, at først regner man ud, hvad 80 % af dit årlige pensionstilsagn er, og hvad 5 % af din depotværdi er. Så tager man 80 % af disse beløb og kommer frem til, hvad der så årligt skal fratrækkes i din efterløn.

Eksempel: Har du fx kapital- og ratepensioner for i alt 1.000.000 kr., vil beregningsgrundlaget være 50.000 kroner. 80 % af det er 40.000 kroner, som så årligt vil blive fratrukket din efterløn (3.333 kr. i fradrag pr. måned).

Får du samtidig med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64 % af den udbetalte pension.

På Pensionsinfo.dk kan du hente en oversigt over dine pensioner, og i efterlønsberegneren kan du lave en vejledende beregning af din efterløn.

Fuldtidsforsikring

For at kunne gå på efterløn og modtage fuldtidssatsen, skal du have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år.

Heraf skal mindst 52 uger ligge direkte før, du vælger at gå på efterløn.

Hvordan optjener jeg en skattefri præmie?

Når du når din efterlønsalder, har du mulighed for at optjene til den skattefri præmie på det arbejde, du har.

Du optjener til den skattefri præmie hver gang, du har arbejdet i 481 timer. Du kan dog maksimalt optjene 12 præmieportioner (i alt 167.196 kr. fuldtid /111.468 kr. deltid - 2022-beløb).

Du kan ikke længere optjene pengepræmier, hvis du går på efterløn, med mindre du vælger at udskyde din efterløn med mindst 2 år efter, du har modtaget dit efterlønsbevis.

I den periode på 2 år skal du arbejde mindst 3.120 timer, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du derimod er deltidsforsikret, skal du arbejde mindst 2.496 timer. Er du selvstændig, skal du arbejde mindst 104 uger i en selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Under ”Dagpenge som selvstændig” har du mulighed for at læse mere om, hvad det betyder for dig at have selvstændigt arbejde i væsentligt omfang. 

Den skattefri præmie vil blive udbetalt af a-kassen, når du når din folkepensionsalder.

Medlemskab og betaling af efterlønsbidrag

For at få efterløn skal du opfylde følgende krav:

• Du skal være medlem af a-kassen og betale efterlønsbidrag i mindst 25 år.
• Du skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008, frem til du får dit efterlønsbevis eller går på efterløn.
• Du har mulighed for at få en bidragsfri periode, dvs. blive fri for at betale efterlønsbidrag i en periode. En bidragsfri periode svarer til den tid, du har betalt bidrag før 1. januar 2008, inden du blev 35 år - og bidrag i 2007, hvor du var fyldt 35 år.
• Du kan muligvis benytte dig af fortrydelsesordningen.

Her kan du læse meget mere om reglerne for, hvornår du kan gå på efterløn. Hvornår du kan det, afhænger nemlig helt og holdent af, hvornår du er født.

På denne side finder du informationer om, hvornår du kan gå på efterløn, hvad du kan forvente at få udbetalt og hvordan der modregnes for din pension i efterlønnen, hvis du er født mellem januar 1967 og december 1975.

Du kan også læse mere om, hvad medlemskravene er for at kunne få efterløn.

Er du født fra den januar 1967 og frem, er din efterlønsalder 66 år og folkepensionsalderen 69 år.

Er du født i 1972 og senere, er der mulighed for, at der sker en yderligere stigning i efterlønsalderen til 67 år og folkepensionsalderen til 70 år. Dette sker, hvis danskernes gennemsnitlige levetid fortsat øges. Det besluttes endeligt af Folketinget i 2025.

Derfor er det svært allerede nu at sige, hvornår du har mulighed for at gå på efterløn.

Efterlønsbevis

Når du når din efterlønsalder og derudover ligeledes opfylder alle betingelserne for at kunne gå på efterløn, vil du modtage et efterlønsbevis fra a-kassen. Dette efterlønsbevis giver dig blandt andet ret til at gå på efterløn, også selvom du senere bliver syg.

Når du får dit efterlønsbevis eller vælger at gå på efterløn, skal du ikke betale efterlønsbidrag længere.

Hvad kan du få i efterløn?

Når du går på efterløn, vil du få den samme sats udbetalt i hele din efterlønsperiode. Er du født mellem januar 1967 og december 1975, vil din efterlønssats i grundbeløb være 100 % satsen på op til 19.728 kr. pr. måned, hvis du er fuldtidsforsikret. Deltidsforsikrede vil få 100% satsen på op til 13.152 kr. pr. måned.

Uanset hvornår du går på efterløn, vil dine pensionsordninger dog gøre din efterløn mindre.

Du har mulighed for at arbejde samtidig med, du går på efterløn. Du har nemlig muligheden for at få suppleret med efterløn op til 160,33 timer pr. måned, hvis du arbejder eller har 145,53 løntimer eller derunder i den pågældende måned.

Er du deltidsforsikret, har du mulighed for at få suppleret op til 130 timer pr. måned, hvis du har højest 118 timer i den pågældende måned.

Du kan altså få supplerende efterløn, hvis du som fuldtidsforsikret efter alle fradrag for løntimer og andet har ret til efterløn for minimum 14,8 timer pr. måned. Som deltidsforsikret kan du have ret til minimum 12 timer i efterløn om måneden.

Her kan du læse mere om arbejde og efterløn, hvis du er interesseret i at vide mere om det.

Modregning af pension

Du skal være opmærksom på, at alle dine pensioner vil blive modregnet i din efterløn ud fra en særlig beregningsmetode. Det vil ske uanset om dine pensioner kommer til udbetaling sammen efterlønnen eller ej.

Denne modregning sker i hele din efterlønsperiode. Det vil altså sige at dine kapitalpensioner, ratepensioner, tjenestemandspension, alderspension, livrente etc., vil blive modregnet. Det gælder ligeledes udenlandske pensioner, samt de pensioner, din arbejdsgiver har bidraget til.

De pensioner, som du vil få udbetalt efter dit fyldte 60. år, men inden din efterlønsalder, indgår også i denne modregning.

Får du ikke udbetalt dine pensioner sammen med din efterløn, eller vil de blive udbetalt som et éngangsbeløb, vil der blive fastsat et årligt beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af dette beregningsgrundlag.

Det betyder, at man først regner ud, hvad 80 % af dit årlige pensionstilsagn er, og hvad 5 % af din depotværdi er. Så tager man 80 % af disse beløb og kommer frem til, hvad der årligt skal fratrækkes i din efterløn.

Eksempel: Har du fx kapital- og ratepensioner for i alt 1.000.000 kr., vil beregningsgrundlaget være 50.000 kroner. 80 % af det er 40.000 kroner, som så årligt vil blive fratrukket din efterløn (3.333 kr. i fradrag pr. måned).

Får du samtidig med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64 % af den udbetalte pension.

På Pensionsinfo.dk har du mulighed for at hente en oversigt over dine pensioner, og i efterlønsberegneren kan du lave en vejledende beregning af din efterløn.

Fuldtidsforsikring

Hvis du ønsker at gå på efterløn med fuldtidssatsen, skal du have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år.

Bemærk dog at mindst 52 uger skal ligge direkte før, du går på efterløn.

Hvordan optjener jeg en skattefri præmie?

Efter du har nået din efterlønsalder, har du mulighed for at optjene til den skattefri præmie, hvis du fortsætter med at arbejde.

Rent praktisk betyder det, at hver gang du arbejder i 481 timer, har du optjent retten til en skattefri præmie. Bemærk, at du maksimalt kan optjene 12 præmieportioner af i alt 167.196 kr., hvis du er fuldtidssikret og Satser.Skattefri.Præmie.Deltid} kr., hvis du er deltidsforsikret (2022-beløb).

Hvis du går på efterløn, har du ikke længere mulighed for at optjene pengepræmier, med minder du udskyder din efterløn med mindst 2 år efter, du har modtaget dit efterlønsbevis fra a-kassen.

I de to år skal du arbejde mindst 3.120 timer, hvis du er fuldtidsforsikret og 2.496 timer, hvis du er deltidsforsikret. Er du derimod selvstændig, skal du have arbejdet mindst 104 uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omgang.

Under ”Dagpenge som selvstændig” kan du læse mere om, hvad det betyder at have selvstændigt arbejde i væsentligt omfang.

Du vil få den skattefri præmie udbetalt af a-kassen, når du når din pensionsalder.

Medlemskab og betaling af efterlønsbidrag

For at få efterløn skal du opfylde følgende krav:

• Du skal være medlem af a-kassen og betale efterlønsbidrag i mindst 25 år.
• Du skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008, frem til du får dit efterlønsbevis eller går på efterløn.
• Du har mulighed for at få en bidragsfri periode, dvs. blive fri for at betale efterlønsbidrag i en periode. En bidragsfri periode svarer til den tid, du har betalt bidrag før 1. januar 2008, inden du blev 35 år - og bidrag i 2007, hvor du var fyldt 35 år.
• Du kan muligvis benytte dig af fortrydelsesordningen.

Hvornår du får mulighed for at gå på efterløn kommer helt an på, hvilket år du er født i.

På denne side kan du finde informationer om, hvornår du kan gå på efterløn, og hvad du kan forvente at få udbetalt i efterløn, når du er født i enten 1976 eller 1977.

Du kan også læse mere om medlemskravene for at kunne modtage efterløn samt hvorledes, der vil blive modregnet for din pension i din efterløn.

Er du født i 1976 eller 1977, er det lige nu svært at sige konkret, hvornår du kan gå på efterløn og pension. Din efterlønsalder forventes nemlig forhøjet til 67 år og folkepensionsalderen til 70 år. Dette vil blive endeligt besluttet af Folketinget i 2025.

Derudover er der også mulighed for, at der sker en yderligere stigning i efterlønsalder til 68 år og folkepensionslader til 71 år, hvis danskernes gennemsnitlige levetid fortsat øges.

Efterlønsbevis

Når du når din efterlønsalder og i øvrigt ligeledes opfylder betingelserne for at kunne gå på efterløn, vil du modtage et efterlønsbevis fra din a-kasse. Dette efterlønsbevis giver dig blandt andet ret til at gå på efterløn, også selvom at du senere skulle blive syg.

Når du har fået dit efterlønsbevis fra a-kassen, eller når du vælger at gå på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

Hvad kan du få i efterløn?

Du vil få den samme sats udbetalt i efterløn i hele din efterlønsperiode. Din efterlønssats vil i grundbeløb være 100 % satsen op til 19.728 kr. pr. måned som fuldtidsforsikret og 13.152 kr. pr. måned som deltidsforsikret.

Dine pensionsordninger vil dog komme til at gøre din efterløn mindre, uanset hvornår du vælger at gå på efterløn.

Du har mulighed for at arbejde samtidig med, at du går på efterløn. Du kan nemlig få suppleret din efterløn op til 160,33 timer pr. måned, hvis du arbejder eller får løn for 145,53 timer eller derunder i den samme måned.

Er du deltidsforsikret, kan du få suppleret op til 130 timer pr. måned, hvis du har maksimum 118 timer i den pågældende måned.

Du kan derfor få supplerende efterløn, hvis du som fuldtidsforsikret efter fradrag for løntimer og andet har ret til efterløn i måneden for minimum 14,8 timer, eller ret til minimum 12 timer i efterløn, hvis du er deltidsforsikret.

Læs mere om arbejde og efterløn.

Modregning af pension

Når du modtager efterløn, vil alle dine pensioner blive modregnet i din efterløn. Det sker efter en særlig beregningsmetode, og det er uanset om dine pensioner kommer til udbetaling sammen med din efterløn eller ej.

Modregningen vil finde sted i hele efterlønsperioden. Hvad du har af kapitalpensioner, ratepensioner, tjenestemandspension, alderspension, livrente etc., vil altså blive modregnet. Det gælder ligeledes pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til og udenlandske pensionsordninger, hvis du har sådan nogle.

Pensioner, du får udbetalt efter dit fyldte 60. år, men inden din efterlønsalder, indgår også i modregningen.

Vil du ikke få dine pensioner udbetalt sammen med efterlønnen, eller udbetales de i stedet som et éngangsbeløb, fastsættes et årligt beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af dette beregningsgrundlag.

Først regner man altså ud, hvad 80 % af dit årlige pensionstilsagn er, og hvad 5 % af din depotværdi er. Så tager man 80 % af disse beløb og kommer frem til, hvad der årligt skal fratrækkes i din efterløn.
Eksempel: Har du fx kapital- og ratepensioner for i alt 1.000.000 kr., vil beregningsgrundlaget være 50.000 kroner. 80 % af det er 40.000 kroner, som så årligt vil blive fratrukket din efterløn (3.333 kr. i fradrag pr. måned).

Får du samtidig med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64 % af den udbetalte pension.

På Pensionsinfo.dk kan du se en oversigt over dine samlede pensioner, og du har mulighed for at lave en vejledende beregning af din efterløn i efterlønsberegneren.

Fuldtidsforsikring

For at du kan få efterløn med fuldtidssatsen, skal du have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år.

Heraf skal mindst 52 uger ligge direkte før, du beslutter dig for at gå på efterløn.

Hvordan optjener jeg en skattefri præmie?

Du har mulighed for at optjene til den skattefri præmie på det arbejde du har, fra den dag du når din efterlønsalder.

Hver gang du arbejder 481 timer, har du optjent ret til en skattefri præmie. Du kan dog maksimalt optjene 12 præmieportioner (i alt 167.196 kr. fuldtid /111.468 kr. deltid (2022-beløb).

Når du går på efterløn, har du ikke længere mulighed for at optjene disse skattefri præmier, med minde du udskyder din efterløn med mindst 2 år efter, du har modtaget dit efterlønsbevis.

I de 2 år skal du, hvis du er fuldtidsforsikret, have arbejdet mindst 3.120 timer. Hvis du derimod er deltidsforsikret, skal du have arbejdet mindst 2.496 timer.

Arbejder du som selvstændig, skal du have haft mindst 104 uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Vil du læse mere om, hvad selvstændigt arbejde i væsentligt omfang betyder, kan du få et overblik under  ”Dagpenge som selvstændig”.

Har du optjent til den skattefri præmie, vil den blive udbetalt af a-kassen når du når folkepensionsalderen.

Medlemskab og betaling af efterlønsbidrag

For at få efterløn skal du opfylde følgende krav:

• Du skal være medlem af a-kassen og betale efterlønsbidrag i mindst 30 år.
• Du skal betale efterlønsbidrag senest fra du fyldte 32 år.
• Du har mulighed for at holde pause, dvs. blive fri for at betale efterlønsbidrag undervejs, da den samlede periode max skal udgøre 30 år.
• Du kan muligvis benytte dig af fortrydelsesordningen.

Hvis du er født i 1978 eller senere, kan du her få svar på, hvornår du kan forvente at gå på efterløn og pension.

På denne side finder du også informationer angående hvor længe, du kan modtage efterløn, hvor meget du kan forvente at få udbetalt samt hvordan, der modregnes for din pension i din efterløn.

Du kan ligeledes også læse mere om medlemskravene for at kunne få efterløn.

Er du født i 1978 eller senere, skal du være opmærksom på, at du endnu ikke kan være sikker på din efterlønsalder og pensionsalder. Det forventes nemlig, at din efterlønsalder bliver forhøjet til 67 år, og at din folkepensionsalder bliver forhøjet til 70 år. Det er dog en beslutning, der først skal tages af Folketinget i 2025.

Derudover er der også mulighed for en yderligere stigning i efterlønsalder til 68 år og folkepensionslader til 71 år, hvis danskernes gennemsnitlige levetid fortsat øges.

Efterlønsbevis

Når du når din efterlønsalder og derudover også opfylder betingelserne for at kunne gå på efterløn, vil du modtage et efterlønsbevis fra din a-kasse. Det er et bevis, som giver dig ret til at gå på efterløn, også selvom du senere skulle gå hen og blive syg.

Når du først har fået dit efterlønsbevis eller vælger at gå på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

Hvad kan du få i efterløn?

Når du modtager efterløn, vil du få den samme sats i hele din efterlønsperiode.

Din efterlønssats vil i grundbeløb være 100 % satsen på op til 19.728 kr. pr. måned, hvis du er fuldtidsforsikret. Er du deltidsforsikret vil dit grundbeløb være på 100 % satsen af 13.152 kr. pr. måned.

Uanset hvornår du går på efterløn, vil dine pensionsordninger gøre din efterløn mindre.

Hvis du ønsker det, kan du stadig arbejde ved siden af din efterløn. Du har nemlig mulighed for at få suppleret med efterløn op til 160,33 timer pr. måned, hvis du arbejder eller har 145,53 løntimer i den pågældende måned.

Er du deltidsforsikret, kan du få suppleret op til 130 timer pr. måned, hvis du har max. 118 timer i den pågældende måned.

Du kan altså få supplerende efterløn, hvis du som fuldtidsforsikret efter fradrag for løntimer og andet har ret til efterløn for minimum 14,8 timer om måneden, eller ret til minimum 12 timer om måneden, hvis du derimod er deltidsforsikret.

Læs mere om arbejde og efterløn.

Modregning af pension

Når du modtager efterløn, vil alle dine pensioner blive modregnet ud fra en særlig beregningsmetode. Det sker uanset om den pensioner kommer til udbetaling samtidig med din efterløn eller ej.

Denne modregning sker i hele efterlønsperioden. Hvad du har af kapitalpensioner, ratepensioner, tjenestemandspension, alderspension og livrente, vil altså blive modregnet din efterløn.

Det gælder også de pensioner, som dine arbejdsgivere har bidraget til og udenlandske pensionsordninger, hvis du har sådan nogle. Pensioner, du får udbetalt efter dit fyldte 60. år, men inden din efterlønsalder, indgår også i modregningen af din efterløn.

Kommer din pension ikke til udbetaling sammen med din efterløn, eller vil din pension blive udbetalt som et éngangsbeløb, bliver der fastsat et årligt beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af dette beregningsgrundlag.

Det betyder, at først regner man ud, hvad 80 % af dit årlige pensionstilsagn er, og hvad 5 % af din depotværdi er. Så tager man 80 % af disse beløb og kommer frem til, hvad der årligt skal fratrækkes i din efterløn.

Eksempel: Har du fx kapital- og ratepensioner for i alt 1.000.000 kr., vil beregningsgrundlaget være 50.000 kroner. 80 % af det er 40.000 kroner, som så årligt vil blive fratrukket din efterløn (3.333 kr. i fradrag pr. måned).

Får du samtidig med efterlønnen udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64 % af den udbetalte pension.

På efterlønsberegneren har du mulighed for at lave en vejledende beregning af din efterløn, og på Pensionsinfo.dk kan du hente en oversigt over dine pensioner.

Fuldtidsforsikring

For at kunne modtage efterløn med fuldtidssatsen, skal du have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år indenfor de sidste 15 år.

Bemærk at mindst 52 uger skal ligge direkte før, du vælger at gå på efterløn.

Hvordan optjener jeg en skattefri præmie?

Når du når efterlønsalderen, og du vælger at fortsætte med at arbejde, har du mulighed for at optjene til den skattefri præmie på det arbejde, du har.

Det betyder, at hver gang du har arbejdet i 481 timer, har du optjent retten til at modtage en skattefri præmie. Dem kan du optjene 12 gange (i alt 167.196 kr. fuldtid /111.468 kr. deltid - 2022-beløb).

Hvis du vælger at gå på efterløn, har du ikke længere muligheden for at optjene disse skattefri pengepræmier, med mindre du vælger at udskyde din efterløn med mindst 2 år efter, du har fået dit efterlønsbevis.

I perioden på de 2 år skal du have arbejdet mindst 3.120 timer, hvis du er fuldtidsforsikret hos din a-kasse. Hvis du derimod er deltidsforsikret, skal du i stedet have arbejdet mindst 2.496 timer. Arbejder du som selvstændig, skal du have haft mindst 104 timer med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Under ”Dagpenge som selvstændig” kan du læse mere om, hvad det betyder at have selvstændigt arbejde i væsentligt omfang.

Hvis du optjener denne skattefri præmie, vil du få den udbetalt af a-kassen, når du når din folkepensionsalder.

Medlemskab og betaling af efterlønsbidrag

For at få efterløn skal du opfylde følgende krav:

• Du skal tilmeldes betaling af efterlønsbidrag, senest fra du fylder 30 år.
• Du skal være medlem af a-kassen og betale efterlønsbidrag i mindst 30 år.
• Du har mulighed for at holde pause, dvs. blive fri for at betale efterlønsbidrag undervejs, da den samlede periode max skal udgøre 30 år.
• Du kan muligvis benytte dig af fortrydelsesordningen.