-
Muligheden for at søge om skattefri udbetaling er tidsbegrænset til 6 måneder og gælder fra den 1. januar 2022 til den 30. juni 2022 – og kun for personer, som ikke har nået efterlønsalderen inden den 1. januar 2022. Dvs. kun for personer, som er født fra den 1. januar 1959.
Muligheden for at få bidraget udbetalt kontant og skattefrit er indført som en del af den politiske aftale om tidlig pension - også kaldet Arne-pension – som bliver en mulighed for nogle fra 1. januar 2022.
Vi skriver til dig, så snart du kan søge om tilbagebetaling af efterlønsbidraget. Indtil da kan du her læse mere om den kommende mulighed for kontant og skattefri udbetaling. -
- Ansøgning skal ske i perioden fra 1. januar 2022 til og med 30. juni 2022.
- Ansøgning tastes i Medlemsportal her på frie.dk.
- Hvis du ikke længere er medlem af en a-kasse, skal du søge om udbetaling i den a-kasse, du senest var medlem af – det er også din seneste a-kasse, der sender information til dig om den skattefri mulighed.
-
Du har mulighed for at søge om skattefri udbetaling, hvis du:
- Er født efter 1958
- Betaler eller tidligere har betalt til efterlønsordningen
- Ikke tidligere har fået udbetalt dine efterlønsbidrag.
-
Det efterlønsbidrag, du kan få udbetalt, beregnes som antal bidrag ganget med dagpengebeløbet for en dag.
Du har betalt 7 bidrag om året, og dagpengesatsen for en dag er i 2021 på 892 kr. (deltid 595 kr.). Hvis du har betalt fra 1999, vil det samlede beløb kunne udgøre op til ca. 138.000 kr. -
- Du skal være født den 1. januar 1959 eller senere.
- Du må ikke tidligere have fået tilbagebetalt dine efterlønsbidrag.
- Vi skal modtage din ansøgning i perioden 1. januar 2022 – 30. juni 2022.
- Vi skal have din ansøgning senest den 30. juni 2022.
-
- Det er din nuværende a-kasse eller den a-kasse, hvor du senest har været medlem, der udbetaler hele beløbet.
- Du skal derfor ikke søge om udbetalingen i forskellige a-kasser.
- Hvis du senest har været medlem af A-kassen Frie, kan du efter den 31. december 2021 søge om skattefri udbetaling i Medlemsportal på Mit Frie.
-
Nej, udbetalingen af dit efterlønsbidrag har ingen betydning, hvis du aktuelt får kontanthjælp. Der sker heller ikke modregning i dine eventuelle dagpenge.
-
- Skattefriheden gælder kun de efterlønsbidrag, der er indbetalt til og med den 10. oktober 2020. Datoen hænger sammen med, at det var denne dato, den politiske aftale om tidlig pension blev indgået.
- De bidrag, du har indbetalt efter den 10. oktober 2020, vil ved den skattefri udbetaling blive fratrukket en afgift til staten på 30 %.
-
Ansøgning om skattefri udbetaling af efterlønsbidrag er samtidig et endeligt fravalg af efterlønsordningen. Du skal derfor være opmærksom på, at du:
- Mister retten til efterløn
- Mister muligheden for at optjene skattefri præmie, selvom du fortsætter med at arbejde efter, du har nået din efterlønsalder
- Mister muligheden for et eventuelt seniorjob, og hvis du er ansat i et seniorjob og får skattefri udbetaling, risikerer du at blive afskediget, da du ikke længere opfylder betingelserne for et seniorjob.
(Seniorjob-ordningen kan du gøre brug af, hvis din dagpengeret udløber mindre end fem år før efterlønsalderen, og du er berettiget til at gå på efterløn, når du kommer til din efterlønsalder) - Mister muligheden for at blive tilmeldt fleksydelsesordningen, hvis du på et tidspunkt måtte blive visiteret til et fleksjob.
-
Vi sender brev til dig i din indbakke i Medlemsportal ved årsskiftet 2021/22 om, hvordan du kan søge om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag.
-
Nej, beløbet kan ikke udbetales skattefrit til boet. Der vil i stedet ske modregning af en afgift til staten på 30 %.
-
- Dine pensioner vil altid gøre din efterløn mindre. Det gælder fx. kapitalpension, arbejdsmarkedspension, tjenestemandspension mv. Pensionerne bliver også modregnet, selvom du ikke får noget udbetalt fra pensionerne
- Det er dine pensioners størrelse, der afgør, hvor meget du får i efterløn, men du skal have en pensionsformue på over 5,8 mio. kr., før efterlønnen helt bortfalder.
-
- Du kan altid vælge at melde dig ud af efterlønsordningen. Efter den 30. juni 2022 kan du dog ikke længere få beløbet udbetalt skattefrit
- Vi skal i stedet overføre beløbet til din pensionsordning. Efterlønsbidraget kan med andre ord aldrig fortabes.
-
Det er frivilligt at framelde sig efterlønsordningen og få tilbagebetalt efterlønsbidraget. Dit valg afhænger af, hvad der bedst kan svare sig for dig i forhold til dine personlige og arbejdsmæssige forhold - din alder, dine pensionsforhold, dit helbred og dine forventninger til de kommende år på arbejdsmarkedet.
Vi anbefaler derfor, at du nøje overvejer fordele og ulemper. Du kan med fordel få et overblik over dine pensioner på pensionsinfo.dk, og på Beregn efterløn kan du få en vejledende beregning af, hvordan dine pensioner vil påvirke efterlønnen.
Du bør overveje at fortsætte i ordningen, hvis:- Du vil have mulighed for at gå på efterløn
- Du vil have mulighed for at få udbetalt skattefri præmie
- Du vil have et indtægtsgrundlag, hvis du skulle miste din ret til dagpenge, inden du når din efterlønsalder, og ikke kan finde et nyt job
- Du ikke kan opfylde kravene til modtagelse af tidlig pension
- I sidste ende er valget naturligvis dit.
Du kan læse meget mere om efterlønsordningen i menuen til venstre og mere om tidlig pension på borger.dk.
-
Er du født før 1. januar 1959 og ønsker at fravælge muligheden for efterløn og eventuel skattefri præmie, kan du efter ansøgning få udbetalt dine efterlønsbidrag med fradrag af A-skat.
Alternativt kan du vælge at få bidragene overført til din pensionsordning. Du søger om udbetaling under selvbetjening i Medlemsportal på frie.dk. -
Den nye pensionsmulighed indføres fra 1. januar 2022 og giver dig mulighed for at gå på pension i op til 3 år før din folkepensionsalder, hvis du har haft et langt arbejdsliv. Læs mere i emnet "Tidlig pension" til venstre i menuen.
For at du kan benytte ordningen, er der et krav om mange år på arbejdsmarkedet. Kravet er som minimum 42 år, og antallet af år bliver gjort op, når du er fyldt 61 år. Afhængig af din anciennitet på arbejdsmarkedet, opgjort ved 61 år, kan du få tilkendt tidlig pension i et, to eller tre år før din folkepensionsalder.
Den maksimale månedlige ydelse på tidlig pension er 13.550 kr. (satsen for 2020). Beløbet vil være mindre, hvis din pensionsformue er på mere end 2 mio. kr.
På borger.dk finder du en udførlig vejledning om betingelserne for ret til tidlig pension. Det er også via borger.dk, at du skal indsende din ansøgning, hvis du gerne vil søge tidlig pension.
Vi anbefaler, at du undersøger dine muligheder, inden du træffer din beslutning om skattefri udbetaling. Vi står klar til at vejlede dig om dine muligheder i efterlønsordningen.
Det er Udbetaling Danmark (ikke a-kassen), der vejleder om retten til Tidlig pension. Så kontakt Udbetaling Danmark, hvis du har spørgsmål til Tidlig pension: Telefon 70 12 80 94 - mandag-onsdag: 8-16, torsdag: 8-17 og fredag 8-15.
Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag
En mulighed for nogle i perioden 1. januar - 30. juni 2022.