-
Ferieloven er med til at fastsætte dine rettigheder for ferie, når du er lønmodtager.
Ferieloven indeholder blandt andet regler vedrørende:
- Ferieåret og ferieafholdelsesperioden
- Feriens længde og placering
- Overførsel af ferie
- Hvem bestemmer, hvornår ferien skal afholdes
- Varsling af ferie
- Sygdom i forbindelse med ferie
- Feriegodtgørelse/ferie med løn
- Ferietillæg
- Ferierettigheder for elever
- Ferie ved opsigelse/fritstilling
- Udbetaling af feriegodtgørelse
- Forældelse.
Du er altså automatisk omfattet af ferieloven, når du er lønmodtager. Dog skal du være til opmærksom på, at loven ikke er til hinder for, at du og din arbejdsplads har mulighed for at aftale andre bedre rettigheder til ferie.
Hvis du har behov for yderligere vejledning om ferielovens bestemmelser og dine rettigheder, og er du medlem af fagforeningen Frie, så tøv ikke med at kontakte vores juridiske afdeling. -
Ferie optjenes i ferieåret, der går fra 1. september - 31. august. Ferie optjent i et ferieår afholdes i ferieafholdelsesperioden, der er den samme periode som ferieåret + 4 måneder, dvs. til den 31. december i det år, hvor ferieåret udløber.
Når du arbejder som lønmodtager, optjener du automatisk 2,08 dages ferie pr. måneds ansættelse. Det betyder, at du i alt optjener 25 feriedage pr. år.
Hvis du er funktionær, optjener du som udgangspunkt ret til at holde ferie med løn.
For timelønnede indbetaler arbejdsgiver løbende feriegodtgørelse med 12,5 % af lønnen til FerieKonto, hvorfra du så kan hæve dine feriepenge, når du holder ferie.Ferietillæg
Holder du ferie med løn, skal du - ud over dine 25 betalte feriedage - også have udbetalt et ferietillæg på 1 % af den løn, du tjener.
Ferietillægget udbetales normalt i to terminer, nemlig med lønnen for maj (1 % af lønnen optjent i perioden 1. september – 31. maj) og lønnen for august (1 % af lønnen optjent i perioden 1. juni – 31. august). Din arbejdsgiver kan dog også vælge af udbetale ferietillægget løbende, efterhånden som du holder dine 25 feriedage.Feriefridage er ikke lovregulerede
Det er ikke alle, der har ret til at holde feriefridage/6. ferieuge, da de ikke er fastsat ved nogen lov.
Det betyder, at du altså ikke automatisk har ret til at holde feriefridage.
Feriefridage er (ofte fem) ekstra fridage, som du har ret til at holde ud over din ferie. Retten til feriefridage/6. ferieuge vil oftest fremgå af din kontrakt eller en eventuel personalehåndbog eller overenskomst.
Har du ingen aftale om feriefridage med din arbejdsgiver, har du kun krav på 25 dages ferie i henhold til ferieloven. -
Disse dage er ikke helligdage og er ikke reguleret af ferieloven.
Er du ikke omfattet af en anden aftale, er juleaftensdag, nytårsaftensdag, Grundlovsdag og 1. maj derfor almindelige arbejdsdage. Holder du fri en af disse dage, skal du tage ferie, afspadsere eller på anden måde betale for at holde fri.
Læs mere om din ret til fri på Grundlovsdag og den 24. og 31. december. -
Hvis du fratræder din stilling, gælder følgende regler i forhold til dine feriepenge:
Din arbejdsgiver skal indbetale 12,5 % af den ferieberettigede løn til FerieKonto for de feriedage, som du har til gode på fratrædelsestidspunktet.
Ferietillægget på 1 % er indeholdt i de 12,5 %, så det skal ikke afregnes separat, når du fratræder og får indbetalt feriegodtgørelse til FerieKonto.
Din arbejdsgiver skal indbetale feriegodtgørelse til FerieKonto senest den sidste bankdag i den måned, hvor du fratræder.
Læs mere om fratrædelse. -
Hvis du er ansat som funktionær, har du normalt krav på at få løn under din ferie.
Efter den nye ferielov optjener og afholder du ferie i samme ferieår. Ferieåret går fra 1. september - 31. august i det efterfølgende år. Ferien optjent i et ferieår skal afholdes senest den 31. december i det år, hvor ferieåret stopper.Har du endnu ikke optjent retten til at holde ferie med løn, vil du som udgangspunkt blive trukket i løn under din ferie, med mindre du kan indgå aftale med din arbejdsgiver om at holde forskudsferie.
Hvis du indgår sådan en aftale med din arbejdsgiver, så holder du ferie ”på forhånd” og skal så efterfølgende optjene feriedagene. Fratræder du din stilling, inden du har optjent en afholdt forhåndsferie, har din arbejdsgiver ret til at modregne de afholdte feriedage i din sidste løn.
Kommer du fra et andet ansættelsesforhold, kan du have feriepenge stående hos FerieKonto, som du kan bruge af. -
Din arbejdsgiver skal forsøge at efterkomme dine ønsker til feriens placering.
Kan I ikke bliver enige, er det i sidste ende dog suverænt din arbejdsgiver og virksomhedens drift, der bestemmer, hvornår du skal holde ferie. Din arbejdsgiver skal dog så respektere de varslingsregler, der findes i ferieloven.
Det er også et krav, at du skal have lov til at holde minimum 3 ugers sammenhængende hovedferie i perioden 1. maj – 30. september.Varslingsregler
Varslingsreglerne afhænger af, hvad det er for en ferie, der er tale om. Ved din hovedferie (tre ugers sommerferie) er kravet tre måneders varsel. For øvrig ferie (to ugers resterende ferie) er varslet på en måned.
Har din arbejdsgiver allerede godkendt din ferieperiode, kan din arbejdsgiver kun tilbagekalde ferieperioden, hvis det sker af væsentlige, upåregnelige og/eller driftsmæssige årsager (force majeure). Ellers har din arbejdsgiver ikke ret til at ændre i din allerede planlagte ferie.Kompensation
Hvis du får tilbagekaldt din planlagte ferie på grund af væsentlige årsager, skal din arbejdsgiver kompensere dig for de udgifter, du måtte have haft i forbindelse med aflysningen af ferien. Det kan eksempelvis være afbestilling af rejse eller lignende.
Bemærk, at hvis din ferie allerede er begyndt, kan din arbejdsgiver ikke afbryde den. -
Syg, inden din ferie starter?
Hvis uheldet er ude, og du bliver syg, inden din ferie starter, kan du ikke tvinges til at holde ferie.
Derfor har du krav på erstatningsferie fra din arbejdsgiver. Det er afgørende, at du sygemelder dig, inden ferien starter, og at du meddeler din arbejdsgiver, at du ikke ønsker at påbegynde din ferie på grund af din sygdom.
Du skal sygemelde dig inden almindelig arbejdstid den første feriedag. Ellers betragter man din sygdom som først opstået under din ferie, og så gælder der andre regler.Syg, når ferien er startet?
Bliver du syg, efter din ferie er startet, kan du under visse forudsætninger stadig kræve erstatningsferie.
Det kræver dog, at du med det samme under din ferie giver besked til din arbejdsgiver om, at du er blevet syg, og at du selv indhenter en lægeerklæring.
Hvis du er på ferie i udlandet, skal du opsøge en læge i det pågældende land for at få en lægeerklæring. Du skal selv betale for lægeerklæringen.
Den første uges sygdom pr. ferieår kan du ikke få erstatning for. Det vil altså sige, at du skal være syg i mere end 5 dage for at kunne modtage erstatning.
Kontakt os på 63 13 85 50, hvis du bliver syg før eller under din ferie eller har spørgsmål.
Ferieloven
Er du lønmodtager, er du automatisk omfattet af ferieloven. Den fastsætter og beskytter dine rettigheder for ferie. Hvordan du skal forholde dig i forhold til afholdelse af ferie efter ferielovens bestemmelser, kan du læse meget mere om her. Du kan ligeledes blive klogere på, hvad du skal stille op i tilfælde af, at du bliver syg i din ferie.