• Snevejr forhindrer dig i at møde på arbejde

    Det danske vejr kan være lunefuldt. Hvis sne og glatte veje umuliggør det for dig at komme på arbejde, skal du straks give din arbejdsgiver besked herom.

    Her kan du læse mere om, hvordan du skal forholde dig, hvis du ikke kan møde på arbejde på grund af vejret, og hvordan du bliver trukket i løn eller lignende, hvis du ikke møder op.

    Snevejr forhindrer dig i at møde på arbejde

    Snevejr forhindrer dig i at møde på arbejde

Snevejr lovligt fravær

Lovligt fravær

Sne og glatte veje kan umuliggøre det for dig at møde på arbejde. Det kan være så glat, at det er uforsvarligt at bevæge sig uden for, og enorme snemængder kan lukke vejene mellem dig og din arbejdsplads.

Har du gjort, hvad du kunne, for at komme frem til din arbejdsplads, men kan det ikke lade sig gøre, er der tale om lovligt fravær. I så fald kan din arbejdsgiver ikke opsige eller bortvise dig på grund af dit fravær. 

Trukket i løn

Bliver jeg trukket i løn?

Hvis du ikke kan komme frem til din arbejdsplads på grund af vejret, har din arbejdsgiver ret til at trække dig i løn eller pålægge dig at bruge en feriedag eller afspadseringstimer i forbindelse med dit fravær. 

Alternativt kan I aftale, at du arbejder hjemmefra, såfremt det er muligt. 

Hvis din arbejdsgiver vælger at lukke virksomheden, og du af den grund ikke kan komme på arbejde, har du som udgangspunkt ret til løn i de dage, hvor der er lukket.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Brug vores søgefunktion og få svar på dine spørgsmål omkring dit ansættelsesforhold, barsel, dagpengeregler, efterløn, ferie, job og karriere m.m.