-
Når det nye beskæftigelsestillæg træder i kraft, er du stadig dækket af lønsikring på samme vilkår, men der er forskellige situationer, hvor dine udbetalinger kan blive påvirket.
Hovedreglen er, at udbetalingen af dagpenge og lønsikring maksimalt må udgøre 90 % af din bruttoløn minus 8 % arbejdsmarkedsbidrag. Scroll ned og læs mere om 90 % reglen. -
Hvis du opfylder betingelserne og får udbetalt en højere dagpengesats i tre måneder, kan du muligvis ikke få lønsikring i de første tre måneder.
I det tilfælde vil vi blot skubbe dine udbetalinger af lønsikring, så de først begynder, når perioden med de forhøjede dagpenge er slut.
Du mister altså ingen udbetalinger – de kommer blot senere. -
Der kan være tilfælde, hvor du på grund af 90 % reglen ikke kan få udbetalt fuld dækning fra lønsikring oven i den forhøjede dagpengesats. Bliver du ramt af dette, får du valgfrihed.
Det betyder, at du:
- Kan vælge at få udbetalt et delvist beløb fra lønsikring i de måneder, hvor dagpengesatsen er forhøjet eller
- Kan vente med at få de fulde månedlige udbetalinger af lønsikring, indtil den forhøjede dagpengesats ophører.
Afhængig af din situation vil du med fordel kunne vælge enten den ene eller den anden løsning. Her vejleder vi dig selvfølgelig helt konkret om, hvad der bedst kan betale sig for dig.
Du rammer ikke loftet på 90 %
Hvis din udbetaling af lønsikring sammen med udbetalingen af den forhøjede dagpengesats ikke rammer loftet på 90 % af din bruttoløn, vil udbetalingen af din lønsikring slet ikke blive påvirket.
I det tilfælde fortsætter alt som normalt, og vi udbetaler din lønsikring med samme beløb og på samme tidspunkt, som vi ellers ville have gjort.
Påvirker beskæftigelsestillægget min lønsikring?
Pr. 1. maj 2023 har du ret til en højere dagpengesats i tre måneder, hvis du opfylder en række betingelser. Læs mere om, hvordan det påvirker din lønsikring.