• Lønmodtager
  • Selvstændig
Frie funktionærer logo
  • A-kasse
  • Fagforening
  • Lønsikring
  • Medlemstilbud
  • Find svar
  • Kontakt
  • Om os
  • Priser
  • Nyheder
  • Medlemmerne fortæller
  • Tip en ven Frie
  • Anbefaling for studerende
  • Coronavirus
Log ind
Tilbage til oversigt

Unge

Emner

  • Gratis for studerende
  • Nyuddannet - hvad nu?
  • Fritidsjob og studiejob
  • Elev eller lærling
  • Skal du til eksamen?
  • Hvilken uddannelse skal du vælge?

Fritidsjob og studiejob

Har du fået et fritidsjob, er der nogle særlige regler, som du, dine forældre samt arbejdsgiver skal være opmærksomme på, da det nemlig ikke er alt arbejde, du må udføre. Får du et studiejob under din uddannelse, er det også vigtigt, at du kender dine rettigheder.

  • Hvis du er mellem 15-17 år og derudover også har afsluttet 9. klasse, må du udføre langt de fleste arbejdsopgaver på din arbejdsplads.

    Det må du gerne arbejde med

    • Ekspedition og kassebetjening i alle forretninger og supermarkeder.
    • Betjene en pappresser, flaskeautomat og flaskebånd.
    • Arbejde med friture.
    • Arbejde med maskiner, der ikke er farlige.
    • Rengøring og oprydning.
    • Budtjeneste og piccolo-arbejde.

    Det må du ikke arbejde med

    • Du må ikke arbejde i omgivelser med ekstrem høj eller lav temperatur.
    • Du må ikke arbejde under højt lufttryk.
    • Du må ikke udføre arbejdsprocesser, der kan medføre fare for eksplosion.
    • Du må ikke arbejde med giftige, ætsende kræftfremkaldende stoffer, sprængstof samt organiske opløsningsmidler.
    • Du må ikke arbejde med rengøringsdesinfektion og bekæmpelsesmidler, hvis disse midler er farlige.
    • Du må ikke udføre arbejde, der indebær løft af tunge genstande som udgangspunkt over 12 kg.
    • Du må ikke udføre arbejdsopgaver, der indebærer fysiske belastninger, som på kort eller længere sigt må betragtes som skadelige for din sundhed eller udvikling.

    Arbejdstider og pauser

    Når du er 15-17 år og har afsluttet 9. klasse, skal du være bevidst om, at din arbejdstid ikke overstige den almindelige arbejdstid for voksne, der udfører det samme job som dig.

     

    Din arbejdstid må derfor ikke overstige 8 timer om dagen og i alt 40 timer om ugen.

    Du må som udgangspunkt heller ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20.00 og 06.00.

    Feriepenge

    Hvis du har et fritidsjob, har du også ret til at få feriepenge fra din arbejdsgiver. Feriepengene er 12,5 % af din løn og tillæg.

     

    Det er ulovligt, hvis din arbejdsgiver siger, at din løn er inklusive feriepenge

     

    Du optjener dine feriepenge i et kalenderår (1. januar - 31. december). De feriepenge du har optjent, kan du få udbetalt året efter når ferieåret begynder. Det gør det d. 1. maj.

     

    Udbetaling af dine feriepenge sker enten via FerieKonto (Feriekonto.dk), eller også modtager du et elektronisk feriekort fra din arbejdsgiver via e-Boks. Hvis du ikke får dine feriepenge, skal du huske at gøre krav på dem over for din arbejdsgiver inden 3 år. Ellers mister du retten til at få dem udbetalt.

     

    Hvis din arbejdsgiver siger, at din løn er inklusive feriepenge, eller hvis din arbejdsgiver nægter at udbetale dine feriepenge, kan du kontakte fagforeningen Frie for at få rådgivning og hjælp.

    Må du arbejde alene på job?

    Hvis du er under 18 år, må du som udgangspunkt ikke arbejde alene. Derfor skal du altid arbejde under tilsyn af en person, der er fyldt 18 år.

     

    Der er dog undtagelser. Hvis der ingen risiko er i dit arbejde, eller hvis du er meget rutineret, kan du nøjes med kun at være under tilsyn i perioder.

     

    Det er altid din arbejdsgiver, der har ansvar for, at du får det rigtige tilsyn.

    Funktionærloven

    Når du er ansat under funktionærloven, opnår du særlige rettigheder såsom fuld løn under sygdom. Du kan godt være omfattet af funktionærloven, når du har et fritidsjob.

     

    Funktionærloven gælder for dig, hvis du:

    • Udfører funktionærarbejde. Fx arbejder i butik, på lager med kundekontakt eller på kontor.
    • I gennemsnit arbejder mere end 8 timer om ugen.

    Du skal dog være opmærksom på, at hvis du har et fritidsjob, kan du i perioder være omfattet af funktionærloven og andre perioder ikke. Hvornår du er omfattet af funktionærloven eller ej, kan fagforeningen Frie hjælpe dig med at finde ud af, så tøv ikke med at kontakte os, så vi sammen kan finde ud af det.

    Sygdom

    Er du omfattet af funktionærloven, har du krav på at få fuld løn i tilfælde af sygdom.

     

    Hvis du ikke er omfattet af funktionærloven, kan du også have ret til at få fuld løn. Det kan du få, hvis:

    • Du har været ansat i mindst 8 uger.
    • Du har arbejdet mindst 74 timer i alt inden for de seneste 8 uger.

     

    Husk altid, at når du melder dig syg, må din arbejdsgiver ikke spørge ind til, hvad du fejler, ligesom du ikke har pligt til at fortælle denne det.

    Skal jeg selv finde en afløser?

    Hvis du bliver syg, er det aldrig dig, der skal finde en afløser til at tage over for dig.

     

    Det gælder også i dit fritidsjob.

     

    Det betyder, at hvis du skulle gå hen og blive syg, så er det din arbejdsgiver der skal sørge for at finde en afløser, og ikke dig.

    Kopier dette link

    Kopieret

  • Er du er mellem 13-14 år, og har du endnu ikke har afsluttet 9. klasse, må du udføre lettere arbejdsopgaver i dit fritidsjob.

     

    Derudover er det også vigtigt at huske på, at dit arbejde ikke må ud over din skolegang eller sundhed. Derfor må du ikke arbejde for mange timer eller med farlige ting.

     

    Når du er under 15 år, skal dine forældre også vide, at du har et fritidsarbejde ved siden af din skole.

    Det må du gerne arbejde med

    • Ekspedition i mindre forretninger såsom kiosk, bagerbutikker og grøntforretninger.
    • Lettere arbejde med modtagelse, sortering, optælling, prismærkning samt pakning af varer og emballage i butikker, supermarkeder og varehuse.
    • Lettere budtjeneste, herunder internt piccolo-arbejde og udbringning af aviser og reklamer samt salg af aviser og lignende.
    • Lettere rengøring, oprydning og borddækning.
    • Pasning af mindre husdyr samt heste, lugning, bær- og frugtplukning, plantning, grøntsagsopsamling samt lignende opgaver.

    Det må du ikke arbejde med

    • Ekspedere mange eller tunge varer. Du må derfor ikke sidde i kassen i et supermarked.
    • Løfte tunge kasser fx kasser med fyldte sodavand og øl.
    • Rengøre store arealer.

    Arbejdstider og pauser

    Er du under 15 år, må du på skoledage maksimalt arbejde 2 timer. På de dage, hvor du ikke går i skole som eksempelvis i ferier og weekender, må du maksimalt arbejde 7-8 timer.

     

    I de uger, hvor du går i skole, må dine ugentlige arbejdstid ikke overstige 12 timer, således at dit arbejde ikke går ud over din skolegang. I de uger, hvor du ikke går i skole, må din arbejdsuge maksimalt være 35-40 timer.

     

    Du må ikke arbejde mellem kl. 20.00 og 06.00, og du har krav på mindst 30 minutters pause, hvis din arbejdsdag er over 4,5 timer.

    Feriepenge

    Når du har et fritidsjob ved siden af din skole, har du altid ret til feriepenge. Feriepengene er 12,5 % af din løn og tillæg, og dem optjener du mens du arbejder.

     

    Så hvis din arbejdsgiver siger, at din løn er inklusive feriepenge, er det ulovligt.

     

    Du optjener feriepenge i et kalenderår, det vil altså sige fra d. 1. januar til 31. december. Dine feriepenge kan udbetales året efter, efter d. 1. maj, hvor ferieåret begynder.

     

    Udbetalingen af dine feriepenge sker enten via FerieKonto (Feriekonto.dk), eller også modtager du et elektronisk feriekort fra din arbejdsgiver via e-Boks.

     

    Hvis din arbejdsgiver ikke udbetaler dine feriepenge, skal du huske at gøre krav på dem inden for 3 år. Ellers bortfalder retten til at få dem udbetalt.

     

    Hvis din arbejdsgiver nægter at udbetale dine feriepenge, eller hvis din arbejdsgiver påstår, at din løn er inklusive dine feriepenge, kan du få hjælp af fagforeningen Frie. Så kan vi sammen finde ud af, hvad der skal gøres for, at du kan få udbetalt de feriepenge, du retmæssigt har krav på.

    Må du arbejde alene på job?

    Er du under 18 år, må du som udgangspunkt ikke arbejde alene på dit fritidsjob. Derfor er det vigtigt, at der altid er en person, der er fyldt 18 år til stede for at holde opsyn.

     

    Der er dog undtagelser. Hvis der ingen risiko er i dit job, eller er du meget rutineret, kan du i perioder arbejde alene.

     

    Det er altid din arbejdsgiver, som er ansvarlig får, at du får det rigtige tilsyn.

    Funktionærloven

    Funktionærloven giver dig særlige rettigheder. Det gælder blandt andet, at du kan få fuld løn under sygdom. 

     

    Hvis du har et fritidsjob, kan du muligvis godt være omfattet af funktionærloven. Den gælder for dig, hvis du:

    • Udfører funktionærarbejde. Fx arbejder i butik, på lager med kundekontakt eller på kontor.
    • I gennemsnit arbejder mere end 8 timer om ugen.

    Hvis du har et fritidsjob, kan der dog være perioder, hvor du er omfattet af funktionærloven og ligeledes perioder, hvor du ikke er omfattet af funktionærloven.

     

    Hvis du er i tvivl om, hvornår du er omfattet af funktionærloven eller ej, kan fagforeningen Frie hjælpe dig med at få styr på dette, så du kender dine rettigheder.

    Sygdom

    Du vil få fuld løn i tilfælde af sygdom, hvis du er omfattet af funktionærloven. Er du ikke omfattet af denne, kan du dog stadig have ret til fuld løn under sygdom. Det kan du, hvis:

    • Du har været ansat i mindst 8 uger.
    • Du har arbejdet mindst 74 timer i alt inden for de seneste 8 uger.

    Når du melder dig syg, må din chef ikke spørge ind til, hvad du fejler.

    Skal jeg selv finde en afløser?

    Hvis du skulle gå hen og blive syg, er det ikke dig der skal sørge for at finde en afløser. Det er altid din arbejdsgiver, der skal sørge for dette.

    Kopier dette link

    Kopieret

  • Er du under 13 år, må du som udgangspunkt ikke udføre arbejde for en arbejdsgiver. Du kan dog få tilladelse til at arbejde med nogle bestemte kulturelle aktiviteter såsom:

    • Sportsaktiviteter.
    • Opvisninger.
    • Koncerter.
    • Teaterforestillinger.
    • Cirkusforestillinger.
    • Radio og tv.
    • Filmoptagelser og reklamefilm, herunder modelarbejde.

    Søg om tilladelse

    Hvis du gerne vil arbejde, og er du under 13 år, skal dine forældre eller den virksomhed, du gerne vil arbejde for, indhente en tilladelse hos Politiet.

     

    Ansøgningen skal sendes til politimesteren i den politikreds, hvor du ønsker at arbejde. Først når det er gjort, kan du begynde at arbejde.

    Kopier dette link

    Kopieret

  • Er du under uddannelse, er det ofte en god ide at finde et studiejob. Du får mulighed for at tjene penge ved siden af din SU, og du får erfaring og et netværk, du måske senere kan trække på.

     

    Hvis du har et studiejob, er det vigtigt, at du er helt sikker på indholdet af din ansættelseskontrakt. Vi har her samlet de vigtigste punkter, så du kan få et overblik over, hvad du skal være opmærksom på.

    Kontrakten – Hvornår og hvad?

    Hvis du arbejder mere end 8 timer om ugen, og din ansættelse varer mere end en måned, har din arbejdsgiver pligt til at udarbejde en kontrakt til dig.

    Kontrakten skal indeholde:

    • En titel/stillingsbeskrivelse.
    • Hvornår du tiltræder.
    • Antal timer pr. uge.
    • Dine ferierettigheder.
    • Opsigelsesvarsler.
    • Løn.
    • Eventuel henvisning til en overenskomst.

    Funktionærloven

    Bliver du ansat af din arbejdsgiver som funktionær, vil du automatisk være omfattet af funktionærloven, når du arbejder mere end 8 timer pr. uge.

     

    Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er ansat som funktionær eller ej, så ring til Frie. Vores medarbejdere sidder klar til at rådgive dig.  

    Løn under sygdom

    Som funktionær har du som udgangspunkt ret til at modtage løn i tilfælde af sygdom. Bemærk dog, at der kan være særlige regler for sygemelding på din arbejdsplads.

     

    Læs eventuelt om det i din ansættelseskontrakt eller personale håndbog, hvis I har sådan en. Ellers sørg for at have styr på, hvad du skal stille op i tilfælde af sygdom, således der ikke opstår misforståelser mellem dig og din arbejdsgiver.

    Graviditet og barsel

    Som funktionær har du ret til at modtage halv løn under fravær på grund af graviditet og barsel.

     

    Du kan gå på barsel 4 uger før forventet fødselstidspunkt og, og din barselsorlov slutter 14 dage efter fødslen.

     

    Som funktionær er du ligeledes beskyttet mod opsigelse efter ligebehandlingsloven, når din arbejdsgiver bliver bekendt med din graviditet.

    Opsigelsesvarsel

    Er du omfattet af funktionærlovens opsigelsesvarsler, kan du blive opsagt med 14 dages varsel inden prøveperiodens udløb.

     

    Herefter stiger opsigelsesvarslet fra 1 til 6 måneders varsel, alt efter hvor lang tid du har været på din pågældende arbejdsplads.

    Ferie

    Ifølge ferieloven har du ret til 5 ugers betalt ferie pr. ferieår (1. maj - 30. april), når du har optjent ferie i det foregående optjeningsår (1. januar - 31. december).

     

    Bliver du ansat direkte fra studiet uden at have optjent ferie tidligere, har du stadig ret til ferie, dog ikke med løn. I så fald skal du selv betale for din ferie.

     

    Er du medlem af Frie, anbefaler vi dig at kontakte os, inden du skriver under, og husk, at du altid kan kontakte juridisk afdeling på telefon 63 13 85 50, hvis du har spørgsmål.

    Kopier dette link

    Kopieret

  • Når du nærmer dig din uddannelses afslutning, skal du gøre op med dig selv, hvorvidt du kunne tænke dig at fortsætte med dit studiejob eller ej. Din beslutning kan nemlig have betydning for, om du kan få dagpenge umiddelbart efter, at du er færdiguddannet.

     

    Hvis du beslutter dig for at beholde dit studiejob, har du mulighed for at modtage supplerende dagpenge i op til 30 uger. Vælger du derimod at opsige dit studiejob, skal du være sikker på, at du bliver opsagt med det korrekte opsigelsesvarsel. Bliver du ikke det, har det konsekvens for din ret til dagpenge. 

     

    Læs mere om reglerne her.

     

     

    Kopier dette link

    Kopieret

Frie funktionærer logo

Hovedkontor

Frie Overgade 24 5000 Odense C Telefon: 63 13 85 50 kontakt@frie.dk Find vej

A-kasse

  • Medlemsportal
  • Udbetalingskalender
  • Ledig - hvad nu?
  • Efterløn
  • Ferie og fravær
  • Digital a-kasse

Lønsikring

  • Betingelser
  • Udbetalingskalender
  • Forsikringsvilkår
  • Flyt lønsikring til Frie
  • Fra a-kasse til lønsikring
  • Lønsikring for selvstændige

Fagforening

  • Arrangementer
  • Kurser
  • Rabataftaler
  • Juridisk hjælp
  • Magasin
  • Medlemmerne fortæller

Selvstændig

  • A-kasse for selvstændige
  • Frie Selvstændige
  • Indtægtssikring
  • Juridisk rådgivning
  • Medlemstilbud
  • Tip en ven
  • Vidensbank

Mere

  • Priser
  • Tip en ven Frie
  • Anbefal gratis medlem
  • Ledige job
  • Regioner
  • Coronavirus
  • Huslejeforsikring
  • Persondatapolitik