Kurser/fyraftensmøder
IT-kurser

Introduktion til SAP

Bliv introduceret til SAP – et af verdens førende styresystemer - og få kursusbevis på SAP – Virksomhedsforståelse, logistik og økonomi

GARANTI for gennemførelse!

"Ansøgere med kendskab til SAP foretrækkes" er ofte afslutningen på jobopslag fra mange af landets største virksomheder, idet 190 af Danmarks 200 største virksomheder anvender SAP som styresystem.

Med dette introduktionskursus, som vi udbyder i samarbejde med Kursuscentret Campus Vejle, ønsker vi at give dig mulighed for at skrive denne kompetence på dit CV, ligesom du efter endt kursus modtager et SAP bevis, der beskriver, hvad du er blevet undervist i.

På kurset skal du sammen med de øvrige deltagere samarbejde om driften af en fiktiv virksomhed, hvor der skal gennemføres et logistisk gennemløb – fra indgivelse af ordre og MRP kørsel, til råvaren indkøbes og lagerføres, færdigvaren produceres, og endelig levering til kunden samt bogføring af finansielle transaktioner.

Du indføres således overordnet i hele flowet og SAPs funktion heri.

Målgruppe

Alle, der ønsker at erhverve sig faglige kompetencer inden for SAP ERP-systemet, sammenhængen i systemet og virksomhedsforståelsen. Godt at kunne skrive på CV.

Form

2-dags kursus med mulighed for overnatning. Hvis du ønsker overnatning, kan du kontakte Frie/DANA (læs mere under afsnittet "Overnatning").

Kurset afvikles som en workshop, hvor der veksles mellem teori og praktiske øvelser. De overordnede emner er integration, logistik, varebevægelser, indkøb, lager, produktion, finans, salg og distribution.

Formål

Kurset har til formål at give dig en elementær forståelse af SAP ERP 6.0 som administrativt system og integration mellem de forskellige moduler i SAP. Efter gennemført kursus har du en forståelse for samt overblik over de mest elementære transaktioner i SAP systemet.

Hvad får du med hjem?

På introduktionskurset bliver du præsenteret for en virksomhedsmodel, hvor et integreret system er i anvendelse, og du opnår overblik over de forskellige afdelinger og modulers roller i en virksomhed.

  • Du lærer om logistikflowet i en virksomhed uden brug af SAP
  • Du lærer brugerfladen i SAP at kende
  • Du opnår kendskab til enkeltfunktioner i SAP
  • Du får en forståelse af integrationen mellem modulerne i SAP.

Efter endt kursusforløb får du udstedt et kursusbevis fra Campus Vejle.

Kursussted

Campus Vejle, Boulevarden 48, 7100 Vejle.

Kursusvarighed

2 dage (fra kl. 09.00–15.00).

COVID-19

Vi overholder selvfølgelig Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forhold til COVID-19, dvs. god afstand imellem kursisterne, håndsprit m.v.

Underviser

Susanne Christensen, Campus Vejle.

Forplejning

Fuld forplejning under kursusforløbet (9.00-15.00 begge dage).

Overnatning

Campus Vejle har aftale med hotel i Vejle til en favorabel pris (i skrivende stund 600 kr. inkl. morgenmad). Hvis du har brug for overnatning, bedes du kontakte Tina Maegaard Jørgensen på tmj@frie.dk

Tag en kollega/ledsager med

Som medlem af fagforeningen Frie/foreningen DANA kan du tage en kollega/ledsager med til medlemspris.

Rådighedserklæring

Hvis du er ledig og medlem af fagforeningen, skal du udfylde en rådighedserklæring til a-kassen. Erklæringen skal udfyldes, hvis du er på dagpenge. Er du ansat i løntilskudsjob, skal du aftale din deltagelse med din arbejdsgiver.