Tilbage

Marianne fik styrket sin LinkedIn profil

Tidligere på året deltog Marianne Aidel Erichsen i Fries webinar ”Nyledig? Kickstart din jobsøgning på LinkedIn”. Det gav værktøjerne til at bruge sin LinkedIn profil mere målrettet i jobsøgningen.

Tidligere på året deltog Marianne Aidel Erichsen i Fries webinar ”Nyledig? Kickstart din jobsøgning på LinkedIn”. Det gav værktøjerne til at bruge sin LinkedIn profil mere målrettet i jobsøgningen.


Alle ved, hvor vigtigt det er at få sit netværk aktiveret, når man bliver ledig, så jeg tilmeldte mig Fries webinar for at tjekke op på, om min LinkedIn profil var ok, fortæller 57-årige Marianne Aidel Erichsen fra Silkeborg.

God inspiration

Hun har selv oplevet, hvor effektfuld LinkedIn profilen kan være, da hun lavede et opslag på LinkedIn, hvor hun fortalte, hun var jobsøgende. Det fik meget positiv opmærksomhed og resulterede også i et par henvendelser.

På webinaret var der særligt fokus på, hvordan man som ledig bedst bliver fundet af virksomheder, og det var meget brugbart for Marianne:

– Jeg fik sat mange flere kompetencer på min profil, fordi jeg fandt ud af, at det hjælper virksomhederne, når de skal søge efter en bestemt profil til en stilling.

Til webinaret, der varer ca. en time, kom deltagerne også omkring fx personlig branding og jobsøgning direkte via LinkedIn.

– Jeg synes, jeg fik rigtig god inspiration til, hvordan jeg kunne bruge LinkedIn på forskellige måder. Jeg havde fx ikke tænkt over, at mit arbejde med forskellige projekter også kan være en god ting at præsentere på LinkedIn. Det er en af de ting, jeg vil tilføje, så man kan fremhæve sine styrker og arbejdsområder helt konkret.

Nemt og konkret

For Marianne fungerede kurset godt som webinar, hvor man nemt kan koble sig på uden at skulle bruge tid på transport og anden spildtid.

– Jeg har deltaget i flere webinarer, og her var underviseren utrolig kompetent og god til at formulere sig. Det betyder meget, at undervisningen er konkret og med praktiske eksempler, så man kan følge med som deltager og få værktøjer til selv at arbejde videre med de gode råd efter webinaret, slutter Marianne Aidel Erichsen.