Arrangementer
Foredrag

Chris MacDonald på Bremen Teater

Mere info

Efter fyldte sale over hele landet på sin turné er Chris MacDonald klar med et nyt, inspirerende og humoristisk foredrag.

Selvom vi lever i en tid, hvor det kan føles, som om det hele er lidt op ad bakke, så er der grund til optimisme. I foredraget "Op ad bakke - eller?" vil Chris MacDonald med sin sædvanlige humor og store viden guide dig til, hvordan du øger sandsynligheden for at have det godt.

Spelt eller Soya

Det er for tiden ikke nemt at vide, hvad du egentlig bør gøre. Skal du drikke mælkebøtte-juice, spise stenalderkost eller putte ingefær i ørerne? Lægge mobilen fra dig eller hente endnu en sundhedsapp? Skal du ”stå fast” eller udvikle dig for ikke at gro fast?

Chris MacDonald synes, det er sjovt med de spørgsmål – for det er vist første gang i 600 millioner år på kloden, at nogen art har haft overskud til at diskutere, om det skal være spelt eller soya. Så vi er altså – på trods af klimakriser osv. – godt kørende som art. Vi er faktisk så godt kørende, at det paradoksalt nok er blevet op ad bakke at få dækket vores fundamentale behov som mennesker, for at vi kan trives.

En aften med masser af latter

Aftenen er fyldt med inspiration og tankevækkende viden. Alt sammen leveret med et glimt i øjet og bunkevis af den solide videnskab og gode humor, som er blevet Chris’ varemærke.

Om Chris MacDonald

Chris MacDonald er uddannet human fysiolog og samtidig en af landets mest erfarne foredragsholdere, der som en af de få konstant udvikler sine foredrag med nyt indhold og nye formidlingsteknikker.

Mødested

Vi mødes ved hovedindgangen på ovenstående adresse.

Program

Kl. 18.30-19.00: Ankomst og udlevering af billetter til foredrag og 2 x drinksbilletter (øl/vin/drink)
Kl. 19.00-20.00: Adgang til baren, hvor drinksbilletter kan benyttes
Kl. 20.00-21.30: Foredraget Op ad bakke – eller? v/Chris MacDonald (uden pause).

Efter foredraget er baren åben til en afslutningsøl/drink.