Arrangementer
Foredrag

Mød hr. Weyse fra Badehotellet

Mere info

Jens Jacob Tychsen, der spiller hr. Weyse, tager dig med på en forrygende tur bag kameraet og fortæller dig historien bag den folkekære TV2-serie Badehotellet, som har taget hele Danmark med storm.

I dette helt nye og eksklusive musikalske foredrag kan du se masser af fotos, film og sjove fraklip, som med garanti bringer latteren frem!

Du får naturligvis også et genhør med flere af de skønne gamle sange fra serien, som Jens Jacob Tychsen på magisk vis vil fremføre – og desuden fortælle historien om, hvordan de er blevet vakt til live.

På allerbedste og mest charmerende Hr. Weyse manér vil du desuden høre, hvordan sådan en serie egentlig bliver til, samarbejdet med de andre skuespillere, dårlige anmeldelser, vind og vejr ved Vesterhavet og meget, meget mere.

Det viste foto fra Badehotellet er taget af fotograf Mike Kollöffel.

Billetterne er kategori A, og prisen er inkl. 1 stk. drikkevare pr. person.

Foredraget tilbydes i samarbejde med FOF.

Mødested

Vi mødes ved indgangen på ovenstående adresse i tidsrummet 18.30-18.50, hvor billetter udleveres og drikkevarer bestilles.