Arrangementer
Foredrag

Mød Mette fra "Alene i vildmarken"

Mere info

Mette Mortensen fortæller om sine helt personlige oplevelser under opholdet i den norske vildmark, og om hvorfor hun valgte at deltage i TV-programmet ”Alene i vildmarken III”.

Du får et indblik i Mettes kampe, udfordringer, prioriteringer og om det store savn til familien og børnene. Om følelsen af ensomhed, isolation, taknemmelighed og ikke mindst om hendes store udfordring med at skaffe mad. Du vil få svarene på, hvordan og hvorfor Mette brugte alle sine kræfter på at etablere et stabilt, tørt og trygt hjem ved Salsvatnet, hvorfor det var så vigtigt for hende at være et skridt foran, og hvordan hun håndterede områdets vådeste september i 10 år.

Under hele opholdet i vildmarken var det essentielt og vigtigt for Mette at opretholde et mentalt overskud – også når hun var udfordret. Derfor brugte Mette dagligt tid og ressourcer på lidt selvforkælelse med god anretning af maden, fodbad, vandreture og mindre håndværksprojekter. På den måde kunne Mette holde de negative tanker, ensomheden og kedsomheden for døren og finde glæde ved hver dag i vildmarken. 

Foredraget er for alle, som er nysgerrige på naturen og på de fysiske og psykiske reaktionsmønstre, der kommer til overfladen, når vi er sultne, kolde, alene og udfordret. Det er en utrolig givende, ærlig og spændende fortælling med mange små fif og tricks til, hvordan du kan klare dig alene i den norske vildmark.

Forplejning

Inden foredraget byder Alm. Brand på en øl/vand og er klar med attraktive tilbud på bank og forsikring.

Selve foredraget varer 2 x 45 minutter, og i pausen vil der være kaffe/te og havtorn kage - leveret af Café Lindholm.

Mødested

Vi mødes ved indgangen til museet kl. 18.30 på ovenstående adresse. Vær obs på, at der er et stykke at gå fra parkeringspladsen til museet.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Hvis du klikker videre på frie.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere om cookies.