Arrangementer
Teaterforestilling

Musicalen Legally Blonde - Familieforestilling opført af Nordfynsspillene

Mere info

Frie har den store fornøjelse at invitere dig og din familie med til en rigtig hyggelig familieforestilling, når Nordfynsspillene i sommeren 2020 opfører Legally Blonde.

Forestillingen finder sted i starten af børnenes skoleferie, så benyt dig af muligheden for at give børn/forældre/bedsteforældre en rigtig dejlig oplevelse på friluftscenen i det nordfynske.

Om forestillingen

Legally Blonde, der er fra 2007, er en af verdens sjoveste musicals og samtidig en hjertevarm fortælling om at tro på sig selv og kende sit eget værd.

Elle Woods er en rig, smuk studine i Los Angeles. Hun tror, at hendes kæreste Warner vil fri til hende, men i stedet slår han op. Han skal nemlig læse jura på Harvard, og så skal hans kæreste være ”seriøs”.

Elle beslutter sig for også at søge ind på Harvard for at vinde Warner tilbage, og kommer ind. Det går rigtig dårligt i starten, men med hjælp fra sin tutor Emmett og sin veninde, damefrisøren Paulette, klarer hun sig bedre.

Da hendes professor, advokat Callahan, vinder en lukrativ mordsag, kommer Elle med på holdet. Hun skal nu forsøge at være tro mod sig selv, navigere i kærligheden og samtidig redde en uskyldig kvinde.

Mødested

Der er indtjekning fra kl. 18.45-19.15 på pladsen indenfor - ikke langt fra hovedindgangen (kig efter Frie-logoet).

Parkering

P-pladsen ved Otteruphallen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Hvis du klikker videre på frie.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere om cookies.