Arrangementer
Foredrag

Ser du månen, Daniel?

Mere info

Få et sjældent indblik i en gribende historie, når Daniel Rye fortæller om sine 398 dage som gidsel hos Islamisk Stat.

Daniel giver et sjældent indblik i det mareridt, han gennemlevede som gidsel – en forfærdelig og gribende historie, der vil holde dig opslugt fra start til slut - nøjagtig som i filmen "Ser du månen, Daniel".

Daniel Rye blev som freelancefotograf under en reportagetur i Syrien i 2013 pågrebet og taget til fange af terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien. I 13 måneder blev Daniel holdt som gidsel af ISIS sammen med 23 andre vestlige gidsler, og han var det sidste gidsel, der slap levende fra Islamisk Stats berygtede fængsel i den syriske by Raqqa. Efter løsesumsforhandlinger løslades Daniel den 19. juni 2014, hvorefter ISIS i sommeren 2014 dræber de tilbageværende gidsler og Daniels medfangere, én efter én. Heriblandt amerikaneren James Foley.

James Foley blev det første offer for de videodokumenterede henrettelser af ISIS, der gik verden rundt. Under deres tilfangetagelse blev han nær ven af Daniel, og det var Daniel, der viderebragte Foleys ”brev” og afsked til familien. En afsked, Daniel fik overbragt mundtligt og memorerede.

Daniels fangeskab blev af hensyn til hans sikkerhed først kendt for den brede offentlighed efter hans løsladelse, da medierne - også af sikkerhedsmæssige årsager - afholdt sig fra at dække historien.

Billetterne er kategori A, og prisen er inkl. 1 stk. drikkevare pr. person.

Foredraget tilbydes i samarbejde med Tikko.

Mødested

Vi mødes ved indgangen på ovenstående adresse i tidsrummet 18.30-18.50, hvor billetter udleveres og drikkevarer bestilles.