Arrangementer
Foredrag

Steen Hildebrandt

Mere info

Regneark har sendt det offentlige i grøften - et foredrag af professor Steen Hildebrandt

Man skal tælle det, der tæller. I regnearkene er det kun penge, der tæller. Megen ledelse bliver på den måde ensporet og ude af stand til at opfange og respektere den kompleksitet, der eksisterer både i det moderne samfund og den moderne organisation.

I foredraget "Regneark har sendt det offentlige i grøften" fortæller professor Steen Hildebrandt om, hvordan FNs 17 verdensmål, bæredygtighedsmålene, kan være et vigtigt supplement til den eksisterende ledelsestænkning. Blandt andet fordi der med verdensmålene lægges op til et bredere perspektiv på samfund, institution og ledelse.

Steen Hildebrandt er formand for 2030-Panelet, der samarbejder med - og understøtter - 2030-Netværket, som er Folketingets Tværpolitiske Netværk for FNs Verdensmål. Da Steen Hildebrandt samtidig er redaktør på bogen ”Bæredygtig Global Udvikling – FNs 17 verdensmål i et dansk perspektiv”, er han i Danmark en toneangivende og dagsordenssættende stemme på området.

Bemærk, at foredraget allerede starter kl. 16.30! Der serveres et let måltid undervejs, og arrangementet slutter cirka kl. 20.00.

Mødested

Lige indenfor hovedindgangen på ovenstående adresse, hvor billetter udleveres mellem kl. 15.45 og 16.15.

OBS! Begrænset antal billetter! Hvis du ikke nåede at få billetter, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan undersøge muligheden for at få flere billetter.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Hvis du klikker videre på frie.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere om cookies.