Arrangementer
Koncert

Suzi Quatro

Mere info

Hvis du var teenager i 70'erne og 80'erne, så har du højst sandsynligt haft en plakat eller to hængende med den musikalske legende, der gæster Vejle til september. Det er nemlig ingen ringere end Suzi Quatro. En af de stærkeste, kvindelige rockstjerner gennem tiden med en imponerende karriere, der startede for over 50 år siden.

1974 var hendes største år med monsterhitsene "Devil-gate Drive" og "The Wild One". I sidstnævnte fortalte hun kort sin egen historie om den lille, vilde pige, der ikke ville dikke-dikke og strikke, men spille rock og rul og gå i byen med drengene.

I 1978 fik hun endnu et kæmpehit med "If You Can’t Give Me Love’". Og i 1979 dannede den lille rockstjerne i stram læderdragt duet med Chris Norman, daværende forsanger i Smokie, og sang kæmpehittet "Stumblin In". Et nummer, der også blev et kæmpehit i hjemlandet USA, som ellers ikke havde været oppe at ringe over hendes musik. 

Varm op med traileren nederst på siden og skynd dig, hvis du vil med! Vi har købt et begrænset antal billetter, som sælges efter først til mølle.

Billetterne er siddepladser på 2. balkon (normalpris 380 kr.).

Mødested

Vi mødes i lobbyen på ovenstående adresse mellem kl. 19.15-19.45, hvor billetter bliver udleveret. Kig efter Fries banner.

Se youtube video