Events/netværk
Foredrag

Klimaforedrag med Mikael Jarnvig og Betina Gollander-Jensen

Mere info

"Hallo, hvad sker der for klimaet?" Sådan lægger DRs vejrvært Mikael Jarnvig selv ud, når han skal præsentere sit klimaforedrag.

Klimaændringerne er på alles læber. Men det kan være svært at finde rundt i de mange informationer, der i bogstavelig forstand skyller ind over os. 

En ting er dog sikkert. Klimaforandringer vedrører os alle, men konsekvenserne rammer skævt. De stigende temperaturer går især ud over udsatte mennesker i den 3. verden.

I dette højaktuelle foredrag om klimaforandringer og nødhjælp fortæller vejrvært og klimaekspert Mikael Jarnvig om konsekvenserne af den globale opvarmning, og om hvordan vi skal forholde os til den nye virkelighed.

Og til at underbygge situationens alvor gør generalsekretær for Mission Øst, Betina Gollander-Jensen, os klogere på, hvordan vi forebygger og forhindrer klimakatastrofer i udsatte lande og hjælper tusindvis af udsatte mennesker til et bedre liv.

Book billetter til dette aktuelle foredrag for KUN 50 kr. pr. person (½ pris). Du kan tage op til syv ledsagere med til medlemspris, så der er rig mulighed for at gøre måde dig og din omgangskreds klogere på det vigtige område!

Mødested

Vi mødes i foyeren på ovenstående adresse senest kl. 18.45. Foredraget starter kl. 19.00 og varer i to timer.

Praktisk information

Gode parkeringsmuligheder på Evald Tangs Allé.