
OBS! Kun én billet tilbage!
Glæd dig til en en aften med grin, eftertanke, tilbageblik og fremsyn, når Mette Lisby og Maise Njor indtager scenen.
Med udgangspunkt i deres fælles bog "Hostesaft for sjælen" vender de to populære forfattere karrieren, kærligheden, valgene, sejrene og tabene, og så ser de selvfølgelig fremad og diskuterer, hvad der mon nu skal ske. Det bliver med hverdagsfilosofiske betragtninger, humor og selvudleverende beskrivelser, som vi alle kender til.
Medlemspris KUN 345 kr. inkl. spisning inden foredraget (billettype: Kategori A). Tag en ledsager med til medlemspris.
Program
- Kl. 16.45: Vi mødes foran Ravnsborg Kitchen & Bar, Ravnsborggade 1, 2200 København N. Her serveres en Ravnsborg Burger og 1 øl/vand/gl. vin
- Kl. 18.45: Følges vi ad til Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3, 2200 København N
- Kl. 19.00-21.00: Foredrag
Mere om foredraget
Det er 22 år siden, at Mette Lisby og Maise Njor arbejdede sammen hver dag. Med den indsigt, som de to har nu, ser de tilbage, men mest frem – der er sket meget på 22 år. Eller er der?
Hvordan er det gået med livet, siden man blev voksen? Og endnu vigtigere: Hvordan sikrer vi os, at resten bliver, som vi gerne vil have det?
Gentager vi i virkeligheden vores handlemønstre, og er der brug for at ryste posen, som man siger til banko? Og apropos banko: Hvordan sørger vi for, at vi får fuld plade, inden spillet er slut?
Som Mette og Maise selv siger, så bliver det "skide skægt".
Praktisk information
Parkering følger offentlige regler. Nærmeste S-tog station er Nørreport Station.