Events/netværk
Foredrag

Værd at vide om mænd og kvinders hjerner

Mere info

Hvorfor skal mænd altid rydde op i garagen eller klippe hækken, lige inden gæsterne kommer? Hvorfor kan du altid få kvinder til at arbejde gratis? Hvorfor skal du aldrig spørge en mand om noget, mens han skruer en pære i loftet? Hvorfor føler hun, at de taler forbi hinanden, når han synes, at samarbejdet fungerer strygende?

Du bliver måske provokeret, når Ann-Elisabeth Knudsen kortlægger forskellene i kvindehjerner og mandehjerner. Men du vil med garanti også få motioneret lattermusklerne og kunne nikke genkendende til flere af Anns pointer.

Tilmeld dig dette forrygende foredrag i dag – eventuelt sammen med din bedre halvdel – og få også svar på, hvordan kvinder og mænd bedst muligt kan supplere hinanden, og hvordan vi udnytter hjerneforskellene i samarbejdet mellem kønnene.

Om Ann-Elisabeth Knudsen

Med en baggrund som lektor i psykologi har Ann specialiseret sig i kombinationen af neuropsykologi og hjerneforskning. Hun har skrevet en lang række bøger og holdt utallige foredrag om hjernens udvikling og funktion. Derudover medvirker Ann jævnligt som ekspert i TV- og radioprogrammer.

Medlemspris KUN 225 kr. inkl. 1 stk. drikkevare i pausen. Tag en ledsager med til medlemspris.

Mødested

Vi mødes i foyeren kl. 18.40 på ovenstående adresse, hvor billetter vil blive udleveret. Foredrag fra kl. 19.00-21.00 inkl. pause.

Praktisk information

Smedebakkens P-hus ligger lige ved siden af Jysk Musikteater.