Frie har fokus på dine behov og hjælper dig videre i karrieren.
Når du er medlem af fagforeningen og har tegnet Frie Favorit, kan du få hjælp og vejledning af vores dygtige konsulenter i karrierefokus, hvis du fx skal søge nyt job, skal til lønsamtale eller har brug for sparring i forbindelse med din nuværende jobsituation eller fremtidige karriere.
Jobsøgningshjælp
Vi arbejder med den gode ansøgning og CV. Og vi drøfter, hvilke jobsøgningskanaler, der er de mest optimale at benytte for dig og afklarer dine personlige og faglige kompetencer, så du ikke undervurderer dine egne ressourcer.
Træning i jobinterview
Vi sætter fokus på personlig branding og træner til jobsamtalen med udgangspunkt i kropssprog, mimik og stemmeføring.
Lønvurdering
Vi rådgiver dig om lønniveau, klæder dig på til lønforhandlingen og afklarer tvivlsspørgsmål.
Karrierecoaching
Vi er uddannede til at coache dig i at finde dine egne løsninger i din karriereudvikling og jobjagt. Vi stiller spørgsmålene, der hjælper dig til at finde ud af, hvad du vil, og hvordan du når dine mål.
Personprofilanalyse
Vi giver dig større viden og dybere forståelse for egen adfærd med en personprofilanalyse. Vi drøfter dine kompetencer, udviklingsområder og jobønsker og lægger en handlingsplan.
Videopræsentation
Vi hjælper dig i gang med dit manuskript og kommer med input til, hvad din præsentation skal indeholde. Vi lærer dig forskellige metoder – fx ”Elevator-talen”, taler om påklædning og kan hjælpe dig med at lave prøveoptagelser med din smartphone eller tablet.
Få hjælp til at skabe balance i hverdagen
Føler du, at arbejde og fritid glider ind i hinanden, og at det er svært at finde en balance mellem arbejde og fritid? Det kan have negative følger såsom stress, men Frie kan hjælpe dig med at få overskuddet tilbage og vende ubalance til balance. Læs mere
Du kan læse mere om vores karrierehjælp under Find svar.
Ønsker du at få hjælp fra vores dygtige karrierekonsulenter, så kontakt os på telefon 63 13 85 50 eller skriv til os på karrierefokus@frie.dk.