Kurser
Økonomi og regnskab

Grundlæggende bogholderi 1

Kursus i bogholderi for begyndere og opfriskning

Måske har du tænkt på at udvide dine faglige kompetencer eller forbedre dine muligheder på arbejdsmarkedet? Sidder du med opgaver, der har med bogholderi – regnskab og økonomi – at gøre, men savner faglige forudsætninger for at udføre dem optimalt? Så giver dette kursus i bogholderi dig chancen for at få styr på – eller måske genopfriske – debet og kredit én gang for alle.

De grundlæggende forhold i bogholderiet bliver behandlet, dvs. regnskabets hoveddele (resultatopgørelse og balance), kontoplanens opbygning, kontering i debet og kredit og daglig bogføring.

Undervisningen er uafhængig af, hvilket bogførings-/regnskabssystem, der benyttes.

Medlemspris

995 kr. (550 kr. for ledige medlemmer).

Køb tre kurser/events - betal for to

Dette kursus er en del af vores nye koncept "3 for 2". Hvis du booker dette kursus og to mere med ikonet "3 for 2", trækker vi automatisk det billigste fra inden betaling.

Målgruppe

Kursets henvender sig til medarbejdere, der har ingen eller kun ringe erfaring med bogholderi – eller for dig, der har behov for at få genopfrisket tidligere viden.

Indhold

  • Fra bilag til færdigt regnskab.
  • Kontoplan – rygraden i bogholderi.
  • Debet og kredit – omkostninger og indtægter – aktiver og passiver.
  • Finansbogholderi/hovedbog – debitorer/kreditorer.
  • Bogføring af daglige posteringer.

Tjek også vores øvrige økonomikurser - bl.a. Grundlæggende bogholderi 2.

Kursussteder

Aarhus: Hotel GuestApart, Tueager 5 8200 Aarhus N
København: MBK, Pilestræde 61, 1112 København K.

Varighed

7 timer (fra kl. 09.00-16.00).

COVID-19

Vi overholder selvfølgelig Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forhold til COVID-19, dvs. god afstand imellem kursisterne, håndsprit m.v.

Underviser

Cand.merc. Sanne Marcus fra Supplement AS.

Forplejning

  • Morgenbrød fra kl. 08.30-09.00.
  • Der vil være kaffe/te, frugt og vand hele dagen.
  • Frokost.
  • Kage om eftermiddagen.

Tag en kollega/ledsager med

Som medlem af fagforeningen Frie/Frie Selvstændige kan du tage en kollega/ledsager med til medlemspris.

Rådighedserklæring

Hvis du er ledig og medlem af fagforeningen, skal du udfylde en rådighedserklæring til a-kassen. Erklæringen skal udfyldes, hvis du er på dagpenge. Er du ansat i løntilskudsjob, skal du aftale din deltagelse med din arbejdsgiver.

3 for 2