Kurser/fyraftensmøder
Grafisk design

Adobe Photoshop 2

Kom videre med Photoshop og optimér dit arbejde med billedredigering.

På vores fortsættelse af Photoshop 1 kommer du i dybden med programmet og bliver introduceret til effektive værktøjer og paneler, som du kan bruge ved redigering og manipulering af billeder. Du kommer rundt om fritlægning og reparation af billeder, og med dig hjem får du vores tips og tricks til, hvordan du optimerer dit arbejde i Photoshop.

Vi starter dagen med en opsummering fra sidst og arbejder med praktiske øvelser undervejs, så du får praktisk erfaring med programmet.

Du vil lære om

  • Opsummering af Photoshops grundlæggende funktioner og værktøjer.
  • Opsætning og genveje kan optimere dit daglige arbejde i Photoshop.
  • Brug af avancerede fritlægningsværktøjer.
  • Manipulering, farvejustering og retouchering af billeder.
  • Tips og tricks til dit fremtidige arbejde i Photoshop.

Målgruppe

Kurset er for dig, der allerede har et grundlæggende kendskab til Photoshop eller har deltaget på Photoshop 1, men gerne vil udvide dit kendskab til programmet.

Praktisk info om kurset

Du skal medbringe din egen computer, og hvis du ikke allerede har Photoshop, må du gerne have installeret en prøveversion af Adobe Photoshop, inden du ankommer. Dette kan gøres på https://www.adobe.com/dk/

Kursussteder

Odense: Frie, Overgade 24, 5000 Odense C.
Aarhus: Helnan Marselis Hotel, Starndvejen 25, 8000 Aarhus C.
København: MBK, Pilestræde 61, 1112 København K.

Underviser

Kurset afholdes i samarbejde med Kursusfabrikken.dk, som har specialiseret sig i at afholde kurser inden for grafisk design, IT og online markedsføring. Du kan læse anmeldelser af Kursusfabrikkens Photoshop kurser samt hente E-bøger om Photoshop på Kursusfabrikkens hjemmesiden.

Forplejning

  • Morgenbrød fra kl. 08.30-09.00.
  • Der vil være kaffe/te, frugt og vand hele dagen.
  • Frokost.
  • Kage om eftermiddagen.

Tag en kollega/ledsager med

Som medlem af fagforeningen kan du tage en kollega/ledsager med til medlemspris.

Rådighedserklæring

Hvis du er ledig og medlem af fagforeningen, skal du udfylde en rådighedserklæring til a-kassen. Erklæringen skal udfyldes, hvis du er på dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse. Er du ansat i løntilskudsjob, skal du aftale din deltagelse med din arbejdsgiver.