Kurser/fyraftensmøder
Sociale medier

Er du til Slack, Snap eller WhatsApp? Lær at mestre sociale medier

Du kender det alt for godt! Nu snakker folk om endnu et nyt, socialt medie. Men hvad vil det sige at "snappe", og hvad kan man egentlig bruge Slack til? Det bliver du meget klogere på, når Annemarie Kirk guider dig igennem de sociale medier.

Sociale medier fylder mere og mere i vores hverdag både privat og professionelt. Derfor tilbyder Frie nu et heldagskursus i sociale medier (kl. 09.00-15.00).

På kurset gennemgår vi de mest brugte sociale medier såsom Facebook, LinkedIn, Twitter, SnapChat, WhatsApp, Instagram, Slack m.fl. Kurset vil veksle imellem undervisning og arbejde med dine egne profiler, test af opslag, indstillinger, beskyttelse af privatliv etc. Du behøver dog ikke at have en konto på alle nævnte sociale medier for at deltage.

Indhold

  • Hvad kendetegner de enkelte sociale medier?
  • Hvordan ser en typisk bruger af de forskellige sociale medier ud?
  • Hvilke faldgruber skal du være opmærksom på?
  • Hvordan kan du bedst bruge sociale medier til de formål, du ønsker?
  • Tips & tricks til optimalt brug og korrekte profiler.
  • Privatlivsindstillinger.

Målgruppe

Kurset er for dig, der er interesseret i sociale medier og ønsker en bedre forståelse for de forskellige medier og platforme.

Praktisk info om kurset

Du skal medbringe din egen PC/Mac og en smartphone (iOS eller Android).

Kursussteder

Odense: Frie, Overgade 24, 5000 Odense C.
Aarhus: Helnan Marselis Hotel, Starndvejen 25, 8000 Aarhus C.
København: MBK, Pilestræde 61, 1112 København K.

Underviser

Underviser er Annemarie Kirk. Annemarie har i adskillige år undervist i brugen af sociale medier og udgivet hæfter om bl.a. LinkedIn.

Forplejning

  • Morgenbrød fra kl. 08.30-09.00.
  • Der vil være kaffe/te, frugt og vand hele dagen.
  • Frokost.
  • Kage om eftermiddagen.

Tag en kollega/ledsager med

Som medlem af fagforeningen kan du tage en kollega/ledsager med til medlemspris.

Rådighedserklæring

Hvis du er ledig og medlem af fagforeningen, skal du udfylde en rådighedserklæring til a-kassen. Erklæringen skal udfyldes, hvis du er på dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse. Er du ansat i løntilskudsjob, skal du aftale din deltagelse med din arbejdsgiver. 

 

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Hvis du klikker videre på frie.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere om cookies.