Kurser/fyraftensmøder
Sociale medier

Få styr på LinkedIn

På LinkedIn netværker folk professionelt, men ikke alle har styr på de mange muligheder, LinkedIn tilbyder.

På dette 3-timers kursus bliver du guidet igennem opdatering af din personlige profil via et skræddersyet papir, som inden kurset er udarbejdet af underviseren ud fra din profil.

Vi gennemgår også området privatliv og indstillinger, så du ved og forstår, hvad du siger ja til, og hvad LinkedIn kan og må med dine data.

Afslutningsvis arbejder vi med den sociale side af LinkedIn - netværket, opdateringer, delinger, kommentarer m.m.

I løbet af de 3 timer vil du bl.a. lære om

  • Vigtigheden af en opdateret personlig profil
  • Korrekt udnyttelse af de muligheder, LinkedIn stiller til rådighed
  • LinkedIns privatlivsindstillinger
  • LinkedIn og social selling
  • Brug af netværket i dit daglige arbejde
  • Brug af statusopdateringer, delinger, kommentarer m.m.

Målgruppe

Målgruppen for dette kursus er alle, der har en LinkedIn-profil og som ønsker at arbejde professionelt med den og få styr på de mange muligheder og funktioner, der er på LinkedIn.

Efter kurset vil du selv være i stand til at arbejde videre med LinkedIn på egen hånd.

Underviser

Annemarie Kirk, der i adskillige år har undervist i brug af LinkedIn og sociale medier. Annemarie har udgivet tre hæfter om LinkedIn inkl. hæftet “Find dit næste job med LinkedIn”.

Kursussteder

Odense: Frie, Overgade 24, 5000 Odense C.
Aarhus: Helnan Marselis Hotel, Starndvejen 25, 8000 Aarhus C.
København: MBK, Pilestræde 61, 1112 København K.
Aalborg: Helnan Phønix, Vesterbro 77, 9000 Aalborg.
Vejen: Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, 6600 Vejen.
Ringsted: Scandic Ringsted, Nørretorv 57, 4100 Ringsted.
Herning: DGI Huset, Kousgaards Plads 3, 7400 Herning.

Kursusvarighed

3 timer (fra kl. 17.00-20.00).

Forplejning

Der vil blive serveret en sandwich og sodavand samt kaffe/te, kage og frugt.

Tag en kollega/ledsager med

Som medlem af fagforeningen kan du tage en kollega/ledsager med til medlemspris.

Rådighedserklæring

Hvis du er ledig og medlem af fagforeningen, skal du udfylde en rådighedserklæring til a-kassen. Erklæringen skal udfyldes, hvis du er på dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse. Er du ansat i løntilskudsjob, skal du aftale din deltagelse med din arbejdsgiver.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Hvis du klikker videre på frie.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere om cookies.