Kurser/fyraftensmøder
Økonomi og regnskab

Forstå et regnskab 1 - Regnskabsforståelse

Regnskabsforståelse - Dette kursus er det første af to kurser, der gør dig i stand til at "Forstå et regnskab"

Uanset om du er leder eller medarbejder, er det vigtigt, at du kan identificere, om der er økonomi til investeringer, uddannelse og forbedring af løn- og arbejdsforhold.

Forventes det af dig, at du skal kunne forstå og tale med om regnskaber på et fornuftigt niveau? Og skal du kunne gennemskue, hvad der ligger bag tallene og ordene i en årsrapport?

Er det vigtigt for dig at læse og fortolke dine kunders, konkurrenters, leverandørers og ikke mindst din egen virksomheds regnskaber? 

Savner du mere styr på de mange begreber inden for regnskabsforståelse og regnskabsanalyse, så som egenkapitalens forrentning, EBIT, afskrivninger, immaterielle anlægsaktiver, kortfristet gæld og de mange øvrige begreber – og ikke mindst sammenhængen imellem dem? Så er vores kursus om regnskabsforståelse noget for dig.

Form

Undervisningen benytter mange case-eksempler for at få en bedre praktisk regnskabsforståelse. Der er stor fokus på dialog og interaktion med deltagerne i en ukompliceret – og underholdende – form. Eksemplerne er hentet fra forskellige virksomhedstyper og brancher.

Som deltager på kurset modtager du en komplet oversigt over alle væsentlige begreber fra regnskabets verden. Ifølge mange tidligere kursister en uundværlig oversigt, når det gælder om at fastholde de mange facts fra undervisningen.

Målgruppe

Ledere og medarbejdere, der arbejder med regnskab – uden at have en uddannelse inden for området, og som dermed har behov for en øget regnskabsforståelse.

Indhold og udnytte

Efter kurset vil du:

  • Have indsigt i årsrapportens betydning for læsning af regnskabet.
  • Forstå sammenhængen i regnskaber.
  • Kunne foretage regnskabsanalyser på er rimeligt niveau.
  • Forstå afskrivningers betydning for regnskabet.
  • Kunne stille og formulere relevante spørgsmål til regnskabets ”varme punkter”.
  • Kort sagt - Begå dig, når der i virksomheden tales om regnskaber.

Kursussteder

Odense: Frie, Overgade 24, 5000 Odense C.
Aarhus: Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, 8000 Aarhus C.
København: MBK, Pilestræde 61, 1112 København K.
Aalborg: Helnan Phønix, Vesterbro 77, 9000 Aalborg.

Alle steder fra kl. 09.00-16.00.

Underviser

Cand.merc. Sanne Marcus og/eller cand.merc. H.P. Hansen fra Supplement AS.

Forplejning

  • Morgenbrød fra kl. 08.30-09.00.
  • Der vil være kaffe/te, frugt og vand hele dagen.
  • Frokost.
  • Kage om eftermiddagen.

Tag en kollega/ledsager med

Som medlem af fagforeningen kan du tage en kollega/ledsager med til medlemspris.

Rådighedserklæring

Hvis du er ledig og medlem af fagforeningen, skal du udfylde en rådighedserklæring til a-kassen. Erklæringen skal udfyldes, hvis du er på dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse. Er du ansat i løntilskudsjob, skal du aftale din deltagelse med din arbejdsgiver.

 

 

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Hvis du klikker videre på frie.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere om cookies.