Kurser/fyraftensmøder
Jobsøgning

Inspiration til din jobsøgning

Præsenterer du dig selv på den absolut bedste måde, så du fanger arbejdsgivers interesse?

Når du sender en ansøgning, gælder det om at gøre dig bemærket og komme øverst i bunken. Ligeledes er CV’et en vigtig del af ansøgningen, da det ofte er dette, som virksomheden først kigger på, og det er derfor afgørende at kunne præsentere et godt og fængende CV.

Sender du en uopfordret ansøgning, er det en klar fordel at gøre den vedkommende, så den vækker opsigt og bliver husket, den dag virksomheden har brug for netop dine kvalifikationer.

På dette 2½-timers kursus får du masser af inspiration og gode fif til både dit CV, din ansøgning til opslåede stillinger og uopfordrede ansøgninger.

Underviseren kommer med oplæg og introduktion til de forskellige CV-typer, og når det drejer sig om selve ansøgningen, får du en kort introduktion til den ”gode ansøgning”. Vi vil tale om vigtigheden af at være modtagerorienteret, ligesom vi vil tale om det at søge uopfordret.

Kursussteder

Odense: Frie, Overgade 24, 5000 Odense C.
Aarhus: Frie, Østergade 31B, 1. th., 8000 Aarhus C.
Roskilde: Business House, Jernbanegade 23B, 4000 Roskilde.

Forplejning

Der serveres kaffe/te under workshoppen, og kl. 11.30 vil der være en sandwich og vand.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Hvis du klikker videre på frie.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere om cookies.