Kurser/fyraftensmøder
Webinarer

Mirco Reimer-Elster - USA's indflydelse i fremtiden

USA's indflydelse og - ikke mindst - hvad kan vi forvente os af fremtiden?

I mange hovedstæder verden rundt lød der et lettelsens suk, da Joe Biden den 20. januar 2021 blev taget i ed som USA's 46. præsident. Men hvor stort har bruddet med forgængeren været indenrigspolitisk og udenrigspolitisk efter små 125 dage med Biden i Det Hvide Hus?

I et skræddersyet oplæg vil TV2s USA-analytiker se på, i hvor høj grad vi nu befinder os i "Verden ifølge Biden" eller "Verden efter Trump". En ting synes i hvert fald sikkert: Amerikansk politik bliver (heller) ikke kedeligt at følge i de kommende år, selvom der sidder en alderspræsident i Det Hvide Hus. Og hvem ved - måske vil der også være et musikcitat eller en filmreference at finde i løbet af oplægget?

Gå ikke glip af denne spændende "rejse" til USA i en tid, hvor vi alle drømmer om at komme ud og opleve verden udenfor Danmark.

Forudsætninger

Foredraget er for alle, der har interesse i relationerne mellem Danmark og USA.

Form

Online foredrag.

Kursusvarighed

1 time (fra kl. 19.30-20.30).