Kurser/fyraftensmøder
Præsentationsteknik

Præsentationsteknik med personlig gennemslagskraft

Kom ud over rampen med større personlig gennemslagskraft

Indimellem møder man en oplægsholder, som formår at brænde igennem med sådan en kraft, at tilhørerne bliver tryllebundet, og budskabet sent bliver glemt. Andre oplægsholdere er i stand til at tage livet ud af selv den mest interessante problemstilling. Ikke fordi viljen mangler, men fordi de ikke ved, hvordan man gør.

Præsentationsteknik kan hjælpe dig til at udnytte dit fulde potentiale som formidler, når du holder oplæg, foredrag eller workshop. Med en effektiv præsentationsteknik bliver du i stand til at fange dit publikum, skabe interesse for dit budskab og komme ud over rampen med personlig gennemslagskraft.

Få indsigt i de mange brugbare værktøjer på vores kursus i præsentationsteknik, som giver dig mulighed for at forberede, opbygge og fremføre præsentationer, der ligger langt over gennemsnittet.

Målgruppe

Kurset henvender sig til dig, der gerne vil blive bedre til at præsentere og dermed opnå en større personlig gennemslagskraft.

Indhold

  • Den klassiske kommunikationsmodel i praksis.
  • Formål – hvad skal dine tilhørere vide, kunne og mene?
  • At træde i karakter som formidler.
  • Præsentationsteknik – sådan fanger du interessen.
  • Forståelsesværktøjer – at tale så du bliver forstået og husket.
  • Retorik i praksis.
  • Kropssprog, kort og godt.

Kursussteder

Odense: Frie, Overgade 24, 5000 Odense C.
Aarhus: Helnan Marselis Hotel, Starndvejen 25, 8000 Aarhus C.
København: MBK, Pilestræde 61, 1112 København K.

Alle steder fra kl. 09.00-16.00.

Underviser

Supplement.

Forplejning

  • Morgenbrød fra kl. 8.30.
  • Der vil være kaffe/te, frugt og vand hele dagen.
  • Sandwich til frokost.
  • Kage om eftermiddagen.

Tag en kollega/ledsager med

Som medlem af fagforeningen kan du tage en kollega/ledsager med til medlemspris.

Rådighedserklæring

Hvis du er ledig og medlem af fagforeningen, skal du udfylde en rådighedserklæring til a-kassen. Erklæringen skal udfyldes, hvis du er på dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse. Er du ansat i løntilskudsjob, skal du aftale din deltagelse med din arbejdsgiver.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Hvis du klikker videre på frie.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere om cookies.