Kurser/fyraftensmøder
Karriereplanlægning

Strategisk karriereplanlægning - vejen til et meningsfuldt arbejdsliv!

Workshop for dig, der ønsker inspiration og redskaber til at udvikle din karriere i en retning, som giver mening for lige præcis dig!

Vores arbejdsliv er langt. Alligevel er det sjældent, at vi tillader os selv at stoppe op og reflektere over, hvad vi egentlig har af forventninger til det. Det gælder både retningen for vores karriere, indholdet af vores arbejde og hvad der understøtter vores trivsel.

Formål

På workshoppen giver vi plads til, at drømme og ønsker kan få lov at udfolde sig i konkret motivation, kompetenceafklaring og målsætning. Du får indsigt i, hvad strategisk karriereplanlægning omhandler, og hvordan du kan bruge den viden aktivt til at fremme din karriereudvikling.

I samarbejde med workshoppens øvrige deltagere får du mulighed for at udarbejde en individuel karriereplan og vejledning i, hvordan du kan anvende den årlige MUS-samtale til at understøtte dine karrieremæssige ønsker fremadrettet.

Målgruppe

Workshoppen er for alle, der har behov for bevægelse i arbejdslivet og ønsker at spille en mere aktiv rolle i, hvordan den arbejdsmæssige fremtid former sig. Du kan derfor være leder, generalist, specialist eller noget helt fjerde og komme fra mange forskellige brancher.

Udbytte

  • Indsigt i, hvad strategisk karriereudvikling er og kan anvendes til.
  • Værdiafklaring og fokusering af motivation, drømme og mål.
  • Individuel karriereplan, som du kan arbejde videre med hjemme.

Form

På workshoppen bliver du via oplæg præsenteret for både teori, øvelser og praktisk vejledning. Du skal dog også have lyst til at ”tage arbejdstøjet på” og arbejde både parvis og i grupper med workshoppens indhold og redskaber.

Underviser

Marie Hyltén-Cavallius, cand.scient.soc. i arbejdspsykologi og uddannet erhvervscoach fra CCC. Marie har etableret virksomheden TRIVSEL I ARBEJDSLIV, som tilbyder karrierecoaching, stresshåndtering, workshops og retreats. Hun har i en årrække arbejdet som HR-konsulent i flere større, danske virksomheder og har på den baggrund udviklet et godt blik for den menneskelige psykologi i karriere og arbejdsliv. Marie underviser også i yoga og MBSR (Mindfulnessbaseret stressreduktion) og ynder at integrere Yoga og Mindfulness i sit arbejde med stresshåndtering specifikt.

Læs mere om Marie Hyltén-Cavallius.

Tid og sted

01.10.2020: MBK, Pilestræde 61, 1., 1112 København K.
08.10.2020: Helnan Phønix, Vesterbro 77, 9000 Aalborg.
05.11.2020: Frie, Overgade 24, 5000 Odense C.
19.11.2020: Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, 8000 Aarhus C.

Varighed

Workshoppen varer 3 timer (kl. 17.00-20.00).

Forplejning

Sandwich, sodavand/kildevand og kaffe/te.

Tag en kollega/ledsager med

Som medlem af fagforeningen kan du tage en kollega/ledsager med til medlemspris.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Hvis du klikker videre på frie.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere om cookies.