Kurser/fyraftensmøder
Jobsøgning - fysiske og online kurser

Tanker om jobskifte? - Få overblikket og værktøjerne til at komme hurtigt videre!

Føler du, at du sidder fast i jobbet? At du ikke trives mere? Drømmer du om at komme videre, men har svært ved at definere, hvad du vil, og hvor du skal hen?

På dette webinar bliver du guidet igennem en række simple spørgsmål, der vil hjælpe dig med at træffe beslutning om, hvorvidt du bør søge videre - og hvordan du så gør det.

Du vil lære:

  • Hvordan du hurtigt og effektivt bliver afklaret om, hvad du kan - og gerne vil arbejde med.
  • Hvordan du finder og kontakter virksomheder, der arbejder med det, du brænder for.
  • Hvordan du finder den rigtige kontaktperson at tale med.
  • Hvordan du konkret skal præsentere dig over for virksomheden, så du sælger dig selv bedst muligt og fremstår seriøs og professionelt.

Der vil også være mulighed for individuelle spørgsmål, og alle deltagere får tilsendt materiale.

Se youtube video

Format

Webinaret afholdes som et live oplæg med masser af eksempler. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål undervejs, og alle deltagere får tilsendt det viste materiale bagefter.

Kursusvarighed

2 timer og 15 minutter inkl. pause (kl. 18.00-20.15).

Oplægsholder

Jobkonsulent Pernille From Hansen. Pernille har 10 års erfaring med personlig afklaring og effektivisering af jobsøgning og har lavet dette oplæg specielt til dig, der går i tanker om jobskifte.