Du er, hvad du arbejder med - i hvert fald hænger identiteten for de fleste af os tæt sammen med jobbet. Men det kan give problemer, påpeger en ekspert, der opfordrer til at huske balancen.
- At have et job giver os noget at stå op til og følelsen af at gøre en forskel. Det er der, vi danner venskaber og udvikler vores kompetencer - derfor har det stor betydning for, hvordan vi definerer os selv, forklarer Peter Busch-Jensen, der er Ph.d. og lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Roskilde Universitet.
Han oplever det blandt andet ved et øget fokus på titler og måden, vi beskriver os selv på. Kassemedarbejderen er blevet ’serviceassistent’, billetkontrolløren til togrevisor, og det hedder ikke arbejdsløs, men jobsøgende.
- Den udvikling siger noget om, hvor vigtigt det er blevet både at have et arbejde, og at det er ’det rigtige’. Jobbet signalerer ikke kun kompetencer og interesser, men også hvem vi er som mennesker – så det er en vigtig byggesten i vores selvbillede.
En hård retorik
At beskrive sin identitet ud fra jobbet er ikke et nyt fænomen. Før i tiden blev mange begravet med deres titler, så der stod fx ’bagermester’ på gravstenen. Men det fylder mere i dag end for årtier tilbage, mener lektoren. Blandt andet fordi, måden vi taler om emnet på, har ændret sig:
- I 1970'erne var holdningen, at arbejdsløshed var konjunkturernes skyld. I dag taler vi i stedet om konkurrencestaten, hvor alle skal bidrage, siger han.
- Ledige kommer på motivationskursus og skal lære om kropssprog og at sælge sig selv. Holdningen er, at har du ikke et job, så må det være, fordi du mangler noget. Derfor rammer arbejdsløshed vores selvværd langt hårdere.
Det vil berøre endnu flere i fremtiden, hvor fastansættelser forsvinder til fordel for korte kontrakter.
- Man er for sårbar, hvis hele identiteten hænger på én knage – især når mobiliteten øges og risikoen for at miste jobbet stiger. Derfor er vi nødt til at gøre noget ved retorikken og måden, vi ser os selv på, siger Peter Busch-Jensen.
Find balancen
Første skridt er, at snakken om værdi ikke kun skal handle om det, der kan måles i BNP eller på bundlinjen, men om alt det, der også skaber velfærd. Fx at være aktiv i børnenes klasse for at sikre et godt sammenhold eller udføre frivilligt arbejde.
- Det er et fattigt menneskesyn kun at se på os selv og hinanden som gode skatteborgere, for et samfund bindes sammen af mere end kroner og ører. Vi bidrager også med en masse, når vi har fri, og det skal der fokus på - både politisk og hos den enkelte.
Helt konkret opfordrer han derfor de folkevalgte til at være opmærksomme på det, når de taler om fx ledige eller unges uddannelse. Og så bør vi alle spørge os selv, hvad der egentlig gør os glade – også udenfor arbejdet:
- Det er vigtigt, vi tager os tid til at lære os selv og hinanden at kende som andet end arbejdskraft. Så identiteten bygges af flere forskellige ting, og selvværdet ikke står og falder med, om du er i job. Vi er jo meget mere end vores arbejde.
