Få fremtidsforskerens bud på arbejdslivet, der venter os og den kommende generation. Hvad vil vi prioritere og hvorfor – og hvad vil det gøre ved den verden, vi lever i?
Vi skal lidt tilbage i tiden for at forstå den bevægelse, der sker nu og i fremtiden, hvis du spørger futuristen Anne Skare. Tilbage til dengang, hvor det ”at holde hjulene i gang” var løsningen på alle vores problemer:
- Vores forældre er vokset op med, at succes handler om mere og meget. Det gælder om at holde hjulene i gang og øge produktiviteten, så vi kan få mere i løn og købe et parcelhus og en bil. Vi har arbejdsmarkedets parter, der forhandler for os, og så bliver alting godt til sidst!
- Det var der som sådan ikke noget galt i, men der er bare sket et paradigmeskift i samfundet fra mere til bedre. Folk har fundet ud af, at de ikke bliver gladere af at leve længere, de bliver glade af at leve bedre. Ikke gladere af mere kaffe, men bedre kaffe. Vi vil ikke have flere produkter at vælge imellem, vi vil have bedre produkter. Det samme med alt fra TV til politikere og løsninger. Vi vil have bedre, slår Anne Skare fast.
Er du på vej i spagat?
Der er bare et indbygget problem i skiftet fra mere til bedre – og det er, at vi endnu ikke har givet slip på mere, men stadig vil have bedre, og det betyder dobbelt op på rigtig mange ting, forklarer futuristen:
- Vi skal stadig gøre alt det, vores forældre gjorde: Få en uddannelse og passe vores arbejde og blive gift og have huset og bilen – nu skal vi bare meget mere. Skal du være chef nu, skal du kunne alt det, en chef tidligere skulle kunne, men du skal også til at være empatisk, aktiv, visionær og kunne tale i forsamlinger og begå dig på sociale medier. Det samme med fx rengøring. For 20-30 år siden kunne du gøre rent, hvis du havde en karklud og vand og sæbe, men nu skal du nærmest have en uddannelse i kemisk krigsførsel for ikke at komme til at bruge alle kemikalierne forkert. Så man skal altså kunne mere for at kunne det samme. Du kan forestille dig, at vi står med det ene ben på en bro… broen er det gamle, og båden er fremtiden, hvor alt skal være bedre, og i den står vi med det andet ben. Kort sagt går vi bare mere og mere i spagat, og folk er jo ved at flække på midten, fordi vi ikke træffer en beslutning om, hvilken side vi vil stå på.
Så det gælder altså om at komme fra mere til bedre, og det er nemmere sagt end gjort.
- Når vi løber så hurtigt, som vi gør nu, så er det også fordi, at vi ikke tør at stoppe op og mærke efter og tænke os om. Vi skal nærmest ud i en livskrise, før vi tør at ændre retning. Men jeg tror, at folk er ved at nå deres breaking point. Corona er et godt socialt eksperiment. Folk synes, at vi skal tilbage på sporet, ja undskyld mig – men så bliver det ikke mere visionsløst!
Når vores efterkommere sidder om 50 år og ser tilbage på, hvad der skete, vil de så se mennesker, der bare gik hjem og spiste flere kulhydrater og fortsatte i det hamsterhjul, de var så trætte af, eller lavede de nogle radikale forandringer?
Flokdyr
Problemet er, at vi er flokdyr, og vi vil helst rykke i flok. Det er paradoksalt, at vi hellere vil være i en situation, vi kan forudse, som er urimelig, end vi vil være i det modsatte. Vi vil hellere acceptere noget, der ikke fungerer, end at teste noget af, som er uforudsigeligt. Igen er corona et godt eksempel. Digitale kommunikationsplatforme har været et genialt værktøj længe, men det var kun, fordi coronaen tvang folk til at bruge det mere aktivt, at de kastede sig ud i det. Det var ikke fordi, at det ikke var smart tidligere.
Hvad der venter os
50 år fra nu tror Anne Skare, at vi vil se tilbage og tænke, at vi var konforme, krænkelsesparate og gad ikke kæmpe for noget, med mindre der var penge i det. De fremtidige generationer vil være bedre til at prioritere mellem arbejde og familie.
- Vores efterkommere vil synes, vi var endimensionelle, ensomme og manglede åndelighed og spiritualitet. Den næste generation vil få et rigere liv. Ikke nødvendigvis økonomisk, men de vil få et rigere liv, fordi de vil have meget mere af det gode, man ikke kan købe for penge. Måske vil de i fremtiden komme til at holde pauser gennem livet i stedet for at gå på pension. De unge har set forældre, der knokler på arbejdet og blive stressede – hvorfor skulle jeg det, spørger vores børn.
Ifølge Anne Skare skal vi ikke lade os skræmme for meget, når det handler om krav og forventninger til fremtidens kompetencer. I virkeligheden er det meget simpelt. Så længe du er et godt menneske, skal det hele nok gå:
- Det, verden har brug for, er gode, dejlige og helt almindelige empatiske mennesker, som er villige til at lære og aflære. Dem, som nogle gange knokler og andre gange holder fri, men de har ikke brug for hele tiden at stå forrest og få ros. De synes faktisk også, at det er rigtig rart, når andre mennesker har det godt, og det vil de gerne bidrage til.
Om Anne Skare
Anne Skare er uddannet biolog og kandidat i statskundskab, har været medlem af Etisk Råd og er medforfatter på en lang række bøger. Hun startede sin karriere på Institut for Fremtidsforskning og driver nu firmaet Universal Futurist sammen med Henrik Good Hovgaard.
Hun har været med i DRs populære radioprogram ’Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden’ og har været tv-vært på programmet ’NewScience’ på TV2 News.
