Tilbage til magasin
15. dec 2020

Lene fandt summen af sine kompetencer

Når man har prøvet meget forskelligt i sit arbejdsliv, kan det være svært at formulere, hvad man egentlig kan. Derfor tog Lene Glindtvad webinaret “Få kortlagt dine spidskompetencer, og lær at præsentere dem hurtigt og præcist”.

Når man har prøvet meget forskelligt i sit arbejdsliv, kan det være svært at formulere, hvad man egentlig kan. Derfor tog Lene Glindtvad webinaret “Få kortlagt dine spidskompetencer, og lær at præsentere dem hurtigt og præcist”.

Kok, klinikassistent og account manager. 56-årige Lene Glindtvad fra Løgten nord for Aarhus har prøvet mange forskellige ting i sit arbejdsliv, og da hun stod uden job efter otte år på samme arbejdsplads, følte hun behov for at få overblik over sine kompetencer.

– Jeg har nogenlunde en ide om, hvad jeg kan. Men derfra og til at få det ned på papir – det kunne jeg blive bedre til, siger Lene Glindtvad.

Webinar gav overblik

Derfor deltog hun på Fries webinar "Få kortlagt dine spidskompetencer og lær at præsentere dem hurtigt og præcist", hvor man finder sit faglige tyngde- og erfaringsgrundlag, hvad man brænder for og trives med og sine stærke sider. Og når man har fundet det, bliver man guidet til en kort og præcis præsentation af sin faglige profil, som man kan bruge til bl.a. ansøgninger, jobsamtaler og "elevatortaler" i forbindelse med uopfordrede ansøgninger og networking.

– Tidligere skrev jeg lange beskrivelser i mine ansøgninger. Nu står det kortere, pænere og mere overskueligt. Jeg har også lagt mere energi i CV’et, for det er jo som regel det første, der bliver kigget på, siger Lene Glindtved.

Nyt job

Hun er nu startet i et nyt job som receptionist, hvor hun er 15 timer om ugen i fleksjob.

– Det var ikke ansøgningen, som gjorde forskellen her. Til gengæld var der noget andet fra kurset, som jeg kunne bruge: Det gjorde mig mere bevidst om mit værd. Summen af mine kompetencer. Desværre har mange fleksjob ikke særligt meget indhold. Jeg blev mere bevidst om, at jeg ikke skal "nøjes", siger Lene Glindtved og anbefaler andre at deltage på webinaret.

– Især hvis man tager det sammen med nogle af Fries andre kurser i jobsøgning. Det virker til at være en god pakke. Jeg nåede ikke at deltage på de andre kurser, men vil gøre det, når de bliver udbudt igen.

Se alle fries kurser og fyraftensmøder

 

Magasinartikler

Flere magasinartikler