Rabataftaler

Coaching

Få et individuelt coachingforløb med høj professionel og faglig standard. Som medlem af Frie/Frie Selvstændige sparer du mellem 33 og 45 % på forløbet.

Få et individuelt coachingforløb med høj professionel og faglig standard. Som medlem af Frie/Frie Selvstændige sparer du mellem 33 og 45 % på forløbet.


Frie har indgået et samarbejde med GROW2, der tilbyder medlemmer af Frie/Frie Selvstændige et individuelt coachingforløb. Alle coaches, der er tilknyttet dette samarbejde, har mange års erfaring i at coache inden for STRESS, KARRIERE og WORK/LIFE BALANCE.

Der er tale om et intensivt coachingforløb med høj professionel og faglig standard. Forløbet hjælper dig til at:

  • Opnå større trivsel og arbejdsglæde
  • Opnå en bedre balance og håndtering af stress
  • Klæde dig på til at kunne "tackle" hverdagens udfordringer.

Det sker ved, at du sammen med din coach får identificeret dine styrker, værdier, tankemønstre, tankefælder og prioriteringer. Og din coach støtter dig fra start til slut i at skabe det liv, du drømmer om.

Hvordan foregår individuel coaching?

Et coachingforløb opdeles ofte i 5-10 coachingsessioner alt efter behov. Det aftaler du med din coach.

I starter med en indledende samtale, hvor det videre forløb planlægges. Sessionerne varer ca. 1 time pr. gang, medmindre du aftaler andet med din coach.

Coachingsessionen forgår på coachens kontor, online via Teams eller som Walk & Talk.

Medlemspris

Du betaler 1.250 kr. inkl. moms pr. time, hvilket svarer til en rabat på mellem 33-45 % i forhold til coachens normalprisen.

Du vælger selv din coach

GROW2 tilbyder fire dygtige coaches, som du kan læse mere om ved at logge ind nederst på siden.

Du skal være medlem af Frie Selvstændige eller fagforeningen Frie (Favorit-, Uddannelses- eller Seniormedlem) for at benytte dig af dette tilbud. Hvis du har tegnet Frie Basis, skal du opgradere til Frie Favorit.

Login og få oplyst, hvordan du opnår rabatten.