Tilbage til oversigt
04. jan 2023

23 millioner til medlemmerne i 2022

Fries juridiske afdeling har endnu en gang gjort en stor forskel for medlemmerne.

Fries juridiske afdeling har endnu en gang gjort en stor forskel for medlemmerne.


Helt konkret hentede vi 23.021.700 kr. hjem til medlemmerne i 2022. Det er en stigning på over 1,5 mio. kr. i forhold til året før.

Beløbet dækker over de sager, vi afsluttede i 2022 inden for alle vores fagområder. Og det vidner om, at 2022 igen har været et travlt år for Fries jurister, der har hjulpet medlemmerne i forbindelse med usaglige opsigelser og bortvisninger, forskelsbehandling, DRAM-sager og bistand ved konkurser og arbejdsskader.

- Der er rigtig mange af vores medlemmer, der har haft brug for vores hjælp, og det viser med al tydelighed, at det betaler sig at være medlem af en fagforening, siger juridisk chef Ole Østergaard.

Fordeler man beløbet ud på alle medlemmer i fagforeningen (Frie Favorit), svarer det til cirka 1.500 kr., som juridisk afdeling har sikret hvert enkelt medlem i 2022. 

Flest opsigelser og bortvisninger

Også antallet af nye sager har været højere i 2022. I løbet af året oprettede juridisk afdeling 411 nye sager. En stigning på 57 sager i forhold til året før.

På listen over sagstyper topper opsigelser og bortvisningssager med 112, skarpt forfulgt af sager om manglende løn (109), konkurssager (75) og arbejdsskadesager (36).

P.t. behandler juridisk afdeling 256 løbende sager og har 8 retssager verserende ved byretter i hele landet. 

Kontakt os

Som medlem af fagforeningen Frie er du altid velkommen til at kontakte os på 63 13 85 50, hvis du har brug for juridisk hjælp.

Hvad sker der ellers lige nu?