Tilbage til oversigt
11. sep 2019

Bliv gratis medlem under FGU-uddannelsen

I august satte de første elever sig på skolebænken til den nye FGU-uddannelse. Er du en af dem, kan du få gratis a-kasse.

I august satte de første elever sig på skolebænken til den nye FGU-uddannelse. Er du en af dem, kan du få gratis a-kasse.

Den nye FGU (Forberedende Grunduddannelse) kan tages på de 27 nye FGU-institutioner rundt i landet, der bl.a. erstatter de gamle produktionsskoler, som nu er lukket.

FGU indeholder tre spor, herunder erhvervsgrunduddannelse, der indeholder et basisniveau og op til tre efterfølgende undervisningsniveauer.

Dimittendrettigheder som nyuddannet

FGU-elever, der gennemfører erhvervsgrunduddannelsen på højeste niveau (niveau 3), kan optages i a-kassen og få dimittendrettigheder. Det betyder, at melder du dig ind, når uddannelsen slutter, kan du få dagpenge 1 måned efter.

Melder du dig ind som studiemedlem – med gratis medlemskab – allerede seneste et år før, uddannelsen slutter, kan du imidlertid få dagpenge, fra dagen efter du har afsluttet din uddannelse.

Det er derfor en rigtig god idé at blive medlem allerede under uddannelsen.

Gratis fagforening og a-kasse

Medlemskab af fagforeningen er gratis, når du er under uddannelse. Og hvis du opfylder betingelserne, er a-kassen også gratis. Kontakt os på 63 13 85 50 for individuel vejledning, så vi finder den bedste løsning til dig. Husk, at du tidligst kan blive fritaget for kontingent fra den dag, du søger om det.

Hvad sker der ellers lige nu?

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Hvis du klikker videre på frie.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere om cookies.