Tilbage til oversigt
11. apr 2019

Ingen sygedagpenge på helligdage

Kommunen udbetaler ikke sygedagpenge for helligdage. Denne regel har stor betydning i forbindelse med påsken og forårets øvrige helligdage.

Kommunen udbetaler ikke sygedagpenge for helligdage. Denne regel har stor betydning i forbindelse med påsken og forårets øvrige helligdage.

Er du sygemeldt på en helligdag og på sygedagpenge, mister du op til 871 kroner for hver dag, du er syg.

Det skyldes den urimelige regel om, at sygedagpenge ikke udbetales for helligdage, der falder på en hverdag (de såkaldte søgnehelligdage). Det vil sige, at der ikke udbetales sygedagpenge for Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. juledag, 2. juledag og Nytårsdag.

Har du feriepenge til gode fra et ansættelsesforhold, er der dog mulighed for, at du laver aftale med kommunen om at hæve feriepenge for de helligdage, du ikke modtager sygedagpenge for. Der er også en lille mulighed for supplerende kontanthjælp fra kommunen, hvis du opfylder betingelserne.

Hvad sker der ellers lige nu?

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Hvis du klikker videre på frie.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere om cookies.