Tilbage til oversigt
10. apr 2019

Ledig og ferie i påsken?

Påsken nærmer sig – og her skal du som ledig være opmærksom på, at der også skal søges job i uger med helligdage.

Påsken nærmer sig – og her skal du som ledig være opmærksom på, at der også skal søges job i uger med helligdage.

Er du ledig og vil nyde påskedagene med en lille ferie, uden at skulle søge arbejde og opdatere i din joblog på jobnet.dk, skal du derfor lægge ferie i hele påskeugen – også helligdagene. Så længe der er mindst tre hverdage i ugen med dagpenge, kræver reglerne nemlig, at du også er jobsøgende i denne uge.

Du skal være ekstra opmærksom på, at Skærtorsdag og Langfredag er såkaldte søgnehelligdage. Altså helligdage, der falder på en hverdag, og det betyder, at du modtager dagpenge for helligdage. For at kunne få dagpenge for de dage skal du være til rådighed. Det er du ikke, hvis du er på ferie eller ikke søger arbejde.

Søg job eller tag ferie

Derfor råder vi dig til, at du inden og efter påske er opmærksom på at have søgt tilstrækkeligt de uger – dvs. 1-2 job om ugen, så du opfylder kravet om jobsøgning hver uge og minimum 1½ søgte job inden for 4 uger.

Vil du holde fri hele påskeugen, skal du derfor tage ferie alle ugens dage - enten med feriepenge eller søge om feriedagpenge – ellers skal du søge job og joblogge på helligdagene.

Feriepenge til gode?

På borger.dk kan du tjekke, om du har feriepenge til gode.

Du søger om feriedagpenge ved log ind på frie.dk, hvor du i "Medlemsportal" kan se, om du har dage med feriedagpenge til gode.

Læs mere om ferie og feriedagpenge, når du er ledig.

Hvad sker der ellers lige nu?

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Hvis du klikker videre på frie.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere om cookies.