Tilbage til oversigt
12. maj 2022

Øremærket barsel udgør et kvantespring for ligestillingen

Ude i fagforeningerne har vi oplevet mange problemer med den gamle barselsordning, men de er forhåbentligt fortid fra den 2. august 2022, hvor en ny barselslov træder i kraft.

Ude i fagforeningerne har vi oplevet mange problemer med den gamle barselsordning, men de er forhåbentligt fortid fra den 2. august 2022, hvor en ny barselslov træder i kraft.


Det var et regulært kvantespring for den generelle ligestilling, da et flertal af Folketinget blev enige om en ny barselsaftale, som skal få fædre til at tage en større del af barselsorloven.

– Anledningen var godt nok et EU-direktiv, og ikke alle partier var lige begejstrede for at skulle indgå aftalen, men jeg synes personligt, at der er god grund til at kippe med flaget på vegne af både børn, fædre, mødre og den generelle ligestilling i Danmark, siger Ole Østergaard, advokat og juridisk chef hos Frie.

Fra to til 11 ugers øremærket barsel til fædre

Med aftalen øremærkes 11 ugers barsel til fædre mod bare to uger i dag, og det må man forvente giver udslag på en række forskellige parametre.

Øremærket barsel kommer forhåbentligt til at betyde, at barnet får et stærkere fundament i form af mere tid med begge sine forældre. Samtidig udgør det også en fordel både for fædrene, der vil få en større tilknytning til deres børn, og for mødrene, der får bedre mulighed for at vende hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet.

Barselsorloven er kvindernes akilleshæl på arbejdsmarkedet

Vi ved, at barselsorloven, som den har været skruet sammen indtil nu, har udgjort kilden til en række udfordringer på arbejdsmarkedet.

– Hos Frie oplever vi ofte, at især mødre klager over, at selv om det er ulovligt, så er deres job forsvundet, når de vender tilbage efter en barselsorlov, eller også har arbejdsopgaverne ændret sig markant, mens de har været væk, fortæller Ole Østergaard og fortsætter:

– Samtidig hører vi også om fædre, der har svært ved at bede om barselsorlov, fordi det strider imod kulturen på deres arbejdsplads.

Mere øremærket barsel til fædre vil kunne afbøde begge de problemer, og samtidig må man også formode, at den diskrimination, som formentlig foregår mod unge kvinder, der ikke har børn endnu, også vil blive mindre, eftersom arbejdsgiverne kan forvente en mindre forskel på, hvor meget barsel henholdsvis mænd og kvinder vil tage.

Også en fordel for kvinder, der ikke vil have børn

Det vil desuden også blive til fordel for kvinder, der ikke vil have børn og derfor er endnu hårdere ramt af denne diskrimination. De forventes at være solidariske med forældre, fx ved ikke at tale om børneplaner ved ansættelsessamtaler, og til gengæld kan de forhåbentligt forvente, at arbejdsgiverne nu ser en mindre "risiko" ved at ansætte en ung kvinde frem for en ung mand.

– Jeg har svært ved at finde hullerne i suppen, og jeg synes ærligt talt, at det er meget ærgerligt at se folk, der normalt argumenterer for ligestilling, pludselig insistere på en løsning, hvor kvinderne pr. definition bliver set som bedst egnede til arbejdet med hjem og børn, mens mændene som udgangspunkt skal være den, der henter pengene hjem på arbejdsmarkedet, siger Ole Østergaard.

Det er meget muligt, at kvinderne vil blive ved med at tage mest barsel. Men hos Frie mener vi, at det er bedre at give mere lige muligheder til mødre og fædre og derudover lader folk planlægge, som de vil. Intet forhindrer jo i øvrigt mødre i at tage mere orlov end som så, så længe familien selv betaler. Sådan er det for øvrigt også i dag.

Læs mere om de nye barselsregler.

Hvad sker der ellers lige nu?