Tilbage til oversigt
20. dec 2018

Opholdskravet tvinger danskere til privat forsikring

51-årige Bente Mikkelsen Pahus, der sidste år vendte hjem efter 11 år i USA, føler sig som andenrangsborger i Danmark, fordi hun nu er tvunget ud af a-kassesystemet og i stedet må tegne privat forsikring mod arbejdsløshed.

51-årige Bente Mikkelsen Pahus, der sidste år vendte hjem efter 11 år i USA, føler sig som andenrangsborger i Danmark, fordi hun nu er tvunget ud af a-kassesystemet og i stedet må tegne privat forsikring mod arbejdsløshed.

For Bente Mikkelsen Pahus var nyheden om regeringens opholdskrav som en spand koldt vand i hovedet. Hun har rejst meget rundt i verden og i de seneste 11 år boet i USA og haft forskellige lederstillinger i en række non-profit-organisationer. Sidste år vendte hun hjem og arbejder nu som leder for Mission Afrika Genbrug. Selv om regeringen og DF har besluttet at lempe reglerne, er hun stadig ramt af opholdskravet.

- Da jeg vender hjem til Danmark, begynder jeg selvfølgelig at betale til a-kasse med det samme. Jeg var forberedt på karensperioden på et år. Det synes jeg er helt ok, når man har været ude af systemet. Men at jeg nu kommer til at stå i en situation, hvor jeg ikke kan forsikre mig økonomisk gennem a-kassesystemet i de næste 7 år, synes jeg er dybt urimeligt, siger Bente Mikkelsen Pahus.

”Du hører ikke til”

Det skuffer hende at blive mødt af følelsen af ikke at høre til i sit fædreland, når man vender hjem igen, fordi det for mange er en svær situation at stå i. Det kender Bente Pahus både fra sig selv og fra netværksgruppen ”Hjemvendte piger”, hun er en del af på Facebook.

- Af forskellige årsager står man i en situation, hvor man gerne vil hjem igen, og det griber ind i ens hverdag. Det er en svær overgang at komme tilbage, finde nye venner og etablere sig, og derfor gør det ondt, når man som dansk statsborger bliver mødt af nogle politikere, der siger: Du skal ikke regne med at få hjælp her.
Mit land vender mig ryggen, og jeg føler mig pludselig nationsløs. Det er meget udansk og har en psykisk pris, konstaterer Bente Mikkelsen Pahus.

Ingen hjælp fra a-kassen i 7 år

Bente har aldrig været arbejdsløs i længere tid og regner heller ikke med at blive det, men det er en ubehagelig tanke at kunne blive tvunget ud i en tilværelse, hvor hun hverken kan betale sine faste udgifter eller tage et boliglån de næste 7 år.

- Jeg er 51 år og er fuldt arbejdsdygtig, så det er jo ikke fordi, jeg er ramt lige nu, men jeg forstår ikke, hvorfor politikerne mener, det er nødvendigt at holde os ude af systemet i 7 år. Jeg har været i Danmark i et år nu, men har stadig 6 år tilbage. Dvs. at jeg er 57 år, før jeg kan få a-kasse igen.

Reddet af privat lønforsikring

Det var gennem sin netværksgruppe, at Bente Mikkelsen Pahus fik nys om, at det var muligt at sikre sig på anden vis ved at tegne Fri Lønforsikring hos Frie – helt udenom a-kassesystemet.

- Jeg er glad for, at jeg kan tegne Fri Lønforsikring hos Frie. Det er et fantastisk alternativ til mig og alle andre, der bliver presset ud af a-kassesystemet. Det er godt, der findes flere muligheder, og at man selv kan træffe de valg, der passer bedst til ens egen situation. Jeg har bare ikke valgt frivilligt at stille mig udenfor det statslige system. Det er jeg blevet tvunget til. Jeg synes, der er nogle etiske spørgsmål, politikerne bør stille sig selv som fx: Hvad er det, vi signalerer med opholdskravet? Er det, at hvis man har sagt farvel til Danmark over en længere årrække, så vil den danske stat helst have, at man bliver væk? Så for alle, der påtænker at rejse ud, bør devisen være: Det er en dårlig ide. Bliv hjemme, siger Bente Mikkelsen Pahus.

Et system under pres

Frie tilbyder både fagforening, a-kasse og lønsikring, og selv om forsikringschef i Lønsikring, Ulrik Karlsen, glæder sig over at kunne tilbyde et produkt, der kan sikre dem, der bliver ramt af opholdskravet, mener han stadig, at kravet er urimeligt:

- Vi er glade for, at vi kan tilbyde Fri Lønforsikring til dem, der har været længe udenlands, fordi det er en privat forsikring, som ikke er omfattet af opholdskravet. Men regeringens forslag kommer til at ramme en lang række danskere på deres ret til dagpenge. Det rammer både dem, der har opholdt sig ude, dem der er ude og dem, der gerne vil rejse ud, og det sætter a-kassesystemet under unødigt pres.

Få et overblik over det nye krav til dagpenge under Find svar.

Hvad sker der ellers lige nu?